Dúgvan - 01.04.1918, Blaðsíða 1

UDKOMMER
ABONNEMENTSPRIS
I GANG
HVER MAANED.
I KR. 25 0.
PR. AAR.
AFHOLDSBLAD FOR FÆRØERNE.
UDGIVET AF FÆLLESUDVALGET FOR FÆRØSKE AFHOLDSORGANISATIONER.
Nr. 4 & 5. APRIL-MAJ 1918. 25. Aarg.
~~
Ædruelighedsloven.
1. Januar 1908—1. Januar 1918.
-.>*<.-
II. Ædruelighedslovens Virkninger.
„Det store Flertal af Folket i dette Land mener,
at Forbudsloven er den bedste Lov, som nogensinde
er vedtaget her. Den har afhjulpet niecen Fattig-
dom, Nod og Elendighed og bragt Helsebod for mange
sviende Saar. Den er en Ædelsten, som vi aldrig
bor skille os af med; thi dens Værdi kan ikke ansæt-
tes hojt nok." Med disse Ord sluttede den islandske
Socialdemokrat Jorundur Brynjélfsson sin store
Tale i Altinget i Fjor angaaende den islandske
Forbudslov. Og vi føler os fuldtud forvisset om,
at der kun findes ganske enkelte Mennesker her
paa Øerne, som ikke vil give en lignende Udtalelse
deres Tilslutning, naar Talen er om den færøske
Ædruelighedslov.
Umiddelbart forud for og nogen Tid efter
Ædruelighedslovens Ikrafttræden blev der fra en
vis Side spaaet, at denne Lov kun vilde blive til
Skam og Skade for Færøerne. Man skal jo som
bekendt nødig give sig af med at være Spaamand,
og at disse Spaamænd har været meget uheldige,
derom har Kendsgerningerne i de svundne 10 Aar
baaret mere end tilstrækkeligt Vidnesbyrd. Der
findes næppe én eneste Indbygger her paa Øerne,
som nu vilde fremkomme med Forslag om at op-
hæve vor Ædruelighedslov.
Den færøske Befolkning har gennemgaaende
til alle Tider været ædrueligt anlagt, og det bør
i denne Forbindelse noteres, at Drukkenskab blandt
Kvinderne praktisk taget er saa godt som ukendt
her. Men da vort Erhvervsliv paa Grund af Natur-
forholdenes Beskaffenhed hovedsagelig foregaar
under yderst farefulde Former, idet en stor Del
af Befolkningen er henvist til at søge sit Erhverv
paa Havet, hvor det jo fremfor alt gælder om at
have sine Nerver i Orden og upaavirkede af Slap-
pelsesmidler, har Nydelsen af de stærke Drikke
igennem Tiderne her betegnet en stor Fare for Be-
folkningen, og det er ikke for meget sagt, at en
Del af de Ulykkestilfælde, der tidligere saa hyp-
pigt forekom, havde deres egentlige Aarsag i
Drikkeriet.
I et saa lille Samfund som det færøske, hvor
den langt overvejende Del af Befolkningen lever
fra Haanden og i Munden, kunde det naturligvis
ikke undgaas, at de berusende Drikke satte et
stærkt Præg paa Erhvervslivet og lagde sig som
en kold og lammende Haand over den sociale Ud-
vikling. Og det er en sørgelig Kendsgerning, at
der her paa Færøerne forinden Ædruelighedslovens
Ikrafttræden virkelig fandtes Bygder, som var
fuldstændig forarmede paa Grund af Mændenes
Hang til de stærke Drikke. Der fandtes Bygder,
hvor mange Huse og Jordejendomme var pantsatte
enten til Købmænd eller andre alene af den Grund,
at Familieforsørgeren i Stedet for at røgte sin Ger-
ning og varetage sine husfaderlige Pligter hang ved
Købmandens Disk og konsumerede Spiritus baade
aarie og silde, og der haves Eksempler paa, at en
Moder med sine Børn har maattet forlade Hus og
Hjem, naar Forsørgeren var gaaet i en altfor tidlig
Grav og intet efterlod hende uden Gæld. Dette
er ikke nogen Overdrivelse, benyttet i afholds-
agitatorisk Øjemed, men en Fremstilling af de
faktiske Forhold.
Hvem husker ikke de Tilstande, der plejede at
herske saavel her i Thorshavn som andre Steder
om Foraaret, før Skibsfiskerne tog afsted, og om
Efteraaret, naar de kom hjem igen. Brændevin, 01
og Vin flød da i Strømme, Slagsmaal og Gade-
uorden hørte ikke til Sjældenhederne. Butikker og
Beværtninger var som Regel fyldt af en støjende
og larmende Menneskeskare, der blev givet »Om-
gang« efter »Omgang«, og det gjorde naturligvis
for manges vedkommende et dybt Indhug i Fiskeri-
fortjenesten ; som man kan tænke sig, sad mange
af Fiskerne i smaa Kaar, og havde Hustru og Børn
hjemme. Det skete ikke sjældent, at dygtige og
i enhver Henseende hæderlige Medborgere under
Paavirkning af de vaade Varer lavede Optøjer
o. 1., som havde en Mulkt eller strengere Straffe
til Følge.
Hvad godt har da Ædruelighedsloven udrettet?
Vi vil herpaa svare: Loven har udrettet det
vidunderlige. Vi havde forleden Lejlighed til at
tale med en Landsmand, der havde været borte fra
sin Hjembygd i c. 12 Aar, og han havde ikke Lov-
ord nok for den Forandring til det bedre, Ædrue-
lighedsloven havde medført. — Særlig iøjnefaldende
er den Indflydelse, Ædruelighedsloven har haft paa
det sociale Liv hertillands. Mænd, der før var for-
faldne Drankere, er bievne ædruelige og gode
Samfundsborgere, dygtige Forsørgere og kærlige