Dúgvan - 01.04.1918, Blaðsíða 6

Dúgvan - 01.04.1918, Blaðsíða 6
En Omvendelse Hvis —. Hun er en stakkels, forslidt Kone, hvis Ansigt er furet af Bekymringer, og hvis Haar er graanet før Tiden. Skønt hun knap er halvthundrede Aar, er hun dog en gammel Kvinde, hvis Sind Mod- gangen har gjort haardt og bittert, saa hun til Tider har været nær ved at opgive det hele. Og hvad er saa Grunden? Med eet Ord Drik. Det vil sige. hun selv har aldrig smagt en Draabe, men hendes Mand saa meget des mere. Han drak sig fra det lille Boelsted i den hjemlige Landsby og styrede da som saa mange andre, der led Skuffelser derude, herind til den store By; men her blev Modgangen ikke mindre. Vel tjente han ret godt, men hvad hjalp det, naar det meste gik paa Værtshuset i Kammeraternes glade Lag, mens Kone og Børn led Nød. I Hjemmet var der kun liden Glæde; thi Ko- nen blev Aar efter Aar mere bitter, og hendes Bebrejdelser blev kraftigere og kraftigere. Derfor drak han mere og mere og blev Aar efter Aar mere og mere underlig. Til sidst blev han fuld- stændig sindssyg, og i de sidste Par Aar har han opholdt sig paa en Sindssygeanstalt som et sløvet Vrag, der ikke har Interesse for noget som helst. Men nu er det andre Tider end før. Spiritussen er dyr og næsten ikke til at opdrive. De rige Drankere kan vel endnu skaffe den til Veje; men Arbejderne er nødte til at være ædruelige. Det kendes paa de fattige Gader, hvor der nu er en Ro og Orden som aldrig tilforn, og det kendes omkring i Hjemmene, hvor Husspektakler næsten ikke mere foregaar, og mere end én af de for- kuede og af Livets Modgang bitre Kvinder be- gynder nu at løfte Hovedet i Forventning om, at Fremtiden skal blive lysere end Fortiden; men ak, samtidig er der ogsaa dem, der siger: »Hvorfor kom dette ikke før?« »Havde Brændevinen bare været saa dyr og saa vanskelig at faa fat i før som nu, havde min Mand nok beholdt sin Forstand!« siger den sinds- syges Hustru, »men nu gavner det ham ikke!« »Saa gavner det Børnene!« indskyder jeg stille. »Ja vist saa, hvis det bare ikke bliver det samme om igen, naar Krigen er forbi!« Det er dette »Hvis«, der sidder og gnaver i saa mange Kvinders Sind i disse Dage. De glæder sig over, at de Drikke, der før ødelagde deres Hjem, ilu er saa vanskelige at faa, de nyder Freden og Roen i Hjemmene og paa Gaden. Men hvis »den personlige Friheds Værn«, støttet af Alko- holens mægtige Kapitaler, naar at skrue Udvik- lingen tilbage til Forholdene, som de var før' Krigen, ja, saa kan de igen berede sig til at lide og se deres kære gaa til Grunde i Alkoholens Giftflod. —rø. Lærer J. J. Jødal, der for nylig er blevet ansat ved Færøernes .Mellem- og Realskole, har i Følge Meddelelse i »Danmarks studerende Ung- doms Afholdsforbund«s Blad i mange Aar været Forbundets Revisor. Vi ønsker Hr. Jødal Velkommen til Færøerne. Etatsraad E. M. Hoff, der er velkendt her paa Øerne, har som bekendt staaet i Spidsen for Sundhedsstyrelsen og dermed for Rigets Læge- væsen. Hr. Hoff tager sin Afsked fra 31. Maj d. A. Hans Efterfølger bliver muligvis Stadslæge Axel Ulrik, der ligesom Etatsraad Hoff er ivrig Afholdsmand.

x

Dúgvan

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Dúgvan
https://timarit.is/publication/13

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.