Dúgvan - 01.04.1918, Qupperneq 6

En Omvendelse
Hvis —.
Hun er en stakkels, forslidt Kone, hvis Ansigt
er furet af Bekymringer, og hvis Haar er graanet
før Tiden. Skønt hun knap er halvthundrede Aar,
er hun dog en gammel Kvinde, hvis Sind Mod-
gangen har gjort haardt og bittert, saa hun til
Tider har været nær ved at opgive det hele.
Og hvad er saa Grunden? Med eet Ord Drik.
Det vil sige. hun selv har aldrig smagt en Draabe,
men hendes Mand saa meget des mere. Han drak
sig fra det lille Boelsted i den hjemlige Landsby
og styrede da som saa mange andre, der led
Skuffelser derude, herind til den store By; men her
blev Modgangen ikke mindre.
Vel tjente han ret godt, men hvad hjalp det,
naar det meste gik paa Værtshuset i Kammeraternes
glade Lag, mens Kone og Børn led Nød.
I Hjemmet var der kun liden Glæde; thi Ko-
nen blev Aar efter Aar mere bitter, og hendes
Bebrejdelser blev kraftigere og kraftigere. Derfor
drak han mere og mere og blev Aar efter Aar
mere og mere underlig. Til sidst blev han fuld-
stændig sindssyg, og i de sidste Par Aar har
han opholdt sig paa en Sindssygeanstalt som et
sløvet Vrag, der ikke har Interesse for noget som
helst.
Men nu er det andre Tider end før. Spiritussen
er dyr og næsten ikke til at opdrive. De rige
Drankere kan vel endnu skaffe den til Veje; men
Arbejderne er nødte til at være ædruelige. Det
kendes paa de fattige Gader, hvor der nu er en
Ro og Orden som aldrig tilforn, og det kendes
omkring i Hjemmene, hvor Husspektakler næsten
ikke mere foregaar, og mere end én af de for-
kuede og af Livets Modgang bitre Kvinder be-
gynder nu at løfte Hovedet i Forventning om, at
Fremtiden skal blive lysere end Fortiden; men ak,
samtidig er der ogsaa dem, der siger: »Hvorfor
kom dette ikke før?«
»Havde Brændevinen bare været saa dyr og
saa vanskelig at faa fat i før som nu, havde min
Mand nok beholdt sin Forstand!« siger den sinds-
syges Hustru, »men nu gavner det ham ikke!«
»Saa gavner det Børnene!« indskyder jeg
stille.
»Ja vist saa, hvis det bare ikke bliver det
samme om igen, naar Krigen er forbi!«
Det er dette »Hvis«, der sidder og gnaver i
saa mange Kvinders Sind i disse Dage. De glæder
sig over, at de Drikke, der før ødelagde deres
Hjem, ilu er saa vanskelige at faa, de nyder Freden
og Roen i Hjemmene og paa Gaden. Men hvis
»den personlige Friheds Værn«, støttet af Alko-
holens mægtige Kapitaler, naar at skrue Udvik-
lingen tilbage til Forholdene, som de var før'
Krigen, ja, saa kan de igen berede sig til at lide
og se deres kære gaa til Grunde i Alkoholens
Giftflod. —rø.
Lærer J. J. Jødal, der for nylig er blevet
ansat ved Færøernes .Mellem- og Realskole, har
i Følge Meddelelse i »Danmarks studerende Ung-
doms Afholdsforbund«s Blad i mange Aar været
Forbundets Revisor.
Vi ønsker Hr. Jødal Velkommen til Færøerne.
Etatsraad E. M. Hoff, der er velkendt her
paa Øerne, har som bekendt staaet i Spidsen for
Sundhedsstyrelsen og dermed for Rigets Læge-
væsen. Hr. Hoff tager sin Afsked fra 31. Maj
d. A. Hans Efterfølger bliver muligvis Stadslæge
Axel Ulrik, der ligesom Etatsraad Hoff er
ivrig Afholdsmand.