Dúgvan - 01.10.1919, Blaðsíða 7

Er Forbndsafstemningen i Norge en Sejr
for „Reaktionen11?
Overfor den fra flere Sider fremsatte Paastand,
at Udfaldet af den norske Folkeafstemning om
permanent Brændevinsforbud skulde være en Sejr
for »Reaktionen«, skulde det være tilstrækkeligt
blot at henvise til de Programkrav vedrørende dette
Spørgsmaal, de forskellige norske Partier opstil-
lede ved det sidst afholdte Stortingsvalg.
Regeringsvenstres Program lød saaledes:
A) Lovfæstet Landsforbud mod Rusdrikke,
som indeholder mere end 12 Volum °/o Alkohol
(Forudsætningen er, at vort Lands Traktatforhold
til fremmede Magter, saasnart Krigen slutter, ord-
nes saaledes, at vi faar fuld Frihed i vor Alkohol-
lovgivning).
B) Kontrol og Beskatning af indenlandsk Vin
til Salg.
De socialradikale Arbejderdemokrater opstillede
følgende Program:
Ved det nuværende midlertidige Forbuds Op-
hør Gennemførelse af helt Forbud mod Tilvirkning,
Indførsel, Salg og Udskænkning af Brændevin.
Størst mulig Begrænsning af Salg og Udskænk-
ning af andre Rusdrikke.
Arbejderpartiet opstillede som sit Program:
Bekæmpelse af Drikketrafiken ved Lovgivnings-
arbejde, som leder frem til Statsforbud. Før det
nuværende Forbud ophæves, afgøres Spørgsmaalet
om Totalforbud ved Folkeafstemning.
Det konservative saakaldte frisindede Venstre
havde følgende Program:
Intet varigt Forbud mod Alkohol. Saasnart
det midlertidige Forbud kan ophæves, bør det
erstattes af et System med individuel Kontrol.
Strenge Stralfe for Drukkenskabsforseelser.
Og endelig lød Hejres Program saaledes:
Naar Forholdene gør det forsvarligt, afløses
det midlertidige Forbud mod Salg under individuel
Kontrol.
Det vil heraf ses, at Forbudskravet just har
været baaret frem af de socialradikale Partier under
Modstand fra Højres og de mest konservative Dele
af Venstre. Intet politisk Parti i Norge har dog
taget til Orde for fuldstændig Alkoholfrihed, idet
Højre paa sit Program har det saakaldte Brattske
System.
Det turde derfor forholde sig med Paastanden
om »Reaktionens« Sejr i Norge paa samme Maade
som med de Paastande om de forfærdelige Følger
af den norske Alkohollovgivning, der ved det fore-
liggende Afstemningsresultat er ramt af et temme-
lig generende Dementi.
Efter Afstemningen har forøvrigt det norske
Højres Fører, Stortingspræsident Haivorsen, til det
norske Blad »Aftenposten« udtalt følgende:
»Folkeviljen har gennem Afstemningen mani-
festeret sig paa en Maade, som ikke maa overstige
vort Folks Kræfter, og at Forbudsvejen trods de
daarlige Varsler maa føre til Maalet: et ædrueligt
Folk. Det er vi alle forpligtede til loyalt at bi-
drage til, selv om vi har en anden Mening om de
rette Veje og Midler.«
Ogsaa af denne sidste Udtalelse burde vore
hjemlige Frihedsværnere drage Lære.
Det vilde klæde dem og maaske ogsaa faa en
og anden til at tro paa, at vort Folks Ædruelighed
ogsaa for dem er Maalet.
C. C. Heilesen.
Spiritus og Menneskeskæbner.
For c. 6 Aar siden traf jeg en ung Kvinde,
som jeg havde kendt tidligere, men ikke set i flere
Aar. Hun var da bleven gift, men fortalte uden
nogen Opfordring fra min Side, at hendes Ægte-
skab var ulykkeligt, thi Manden drak og var under
Paavirkning af Spiritus vanskelig, ja umedgørlig at
omgaas. »Jeg holder ikke af ham mere,« sagde
hun, »det er kun Hensynet til Børnene, der faar
mig til at fortsætte Samlivet.«
Nu for nylig traf jeg hende atter, og hun for-
talte glædestraalende, at nu havde de det godt
hjemme. Ganske vist var Børneflokken bleven for-
øget; men nu, da Manden intet kunde faa at drikke,
bragte han sine Penge hjem og var let at omgaas
og komme til Rette med.
* *
*
En anden Kvinde har jeg kendt og fulgt gen-
nem flere Aar. Ogsaa hendes Ægteskab ødelag-
des, fordi Manden drak. Han var tilmed tuberkuløs
og kunde paa Grund heraf endnu mindre taale
Drikkeriet. Men han kunde ikke lade være. Han
var i den Grad Slave af sin Last, at han godt
kuude sælge Børnenes eneste Par Fodtøj til Klude-
kræmmeren bare for at faa et Par Skilling til
Spiritus. Han var næsten altid arbejdsløs, thi han
kunde jo ikke passe sit Arbejde under de Forhold.
Samlivet var selvfølgelig ulykkeligt og næsten uud-
holdeligt; det kunde jo ikke være andet.
Nu, da han er afskaaret fra at faa Spiritus,
har han ikke alene til Stadighed passet sit Arbejde
og bragt sine Penge hjem, men han har haft Lyst
og Kræfter til ydermere at tage en ganske vel-
lønnet Gaardmandsplads, som han passer i sin
Fritid, saa hans Hustru sagde forleden: »Nu har
vi det saa godt som aldrig før. Jeg vil haabe. de
gamle Tilstande aldrig kommer tilbage; jeg frygter,
at saa bliver det galt igen, for han vil gerne have
Spiritus, naar han kan faa den. Men sker det, saa
gaar jeg fra ham, thi jeg kan ikke udholde det
Liv igen.«
* *
*
Spiritus har ødelagt mange Menneskeskæbner,
har ødelagt, ikke alene Drankerne selv, men ogsaa
de ulykkelige Kvinder og Børn, hvis Skæbner er
knyttede til en Drankers Liv. Nu har disse erfaret,
at der er Hjælp mod deres Lidelser, og skulde
nogensinde de gamle Tilstande komme igen, vil
der fra Tusinder af hjælpeløse, ulykkelige Kvinder
og Børn lyde et Angstens Skrig, der vil forme sig
som en frygtelig Anklage mod det Samfund, der i
ubønhørlig Egenkærlighed satte Hensynet til Drikke-
frihed over Hensynet til de hjælpeløse lidendes
Ret til at leve i Fred for den ødelæggende Gift.
Chr. Norlev.
Det danske Spiritus-Forbud.
En af »Berl. Tidende«s Korrespondenter har
haft en Samtale med Claus Johannsen, Vaarst,
om Resultatet af den norske Forbuds-Afstemning.
Claus Johannsen er ikke tilfreds. Han udtryk-
ker sin Mening i Ordene: Jeg vilde ikke gerne
have noget lignende herhjemme. Nordmændene
maa jo baade drikke bajersk 01 og lette Vine, og
man kan jo godt blive fuld af 01 og Rødvin. Nej,
det skal være som i Amerika, alt andet er Lapperi!
Paa Spørgsmaalet, om han troede, at hans
Spaadom om, at Forbudet i Danmark vilde være
gennemført inden 1925, vil gaa i Opfyldelse, sva-
rede han, at Kommissionen nu tager fat paa Fcr-
budsspørgsmaalet. Den vil arbejde i 3—4 Aar, saa
kommer der et Valg paa Spørgsmaalet eller maa-
ske Folkeafstemning. I 1925—27 vil vi da have
Forbudet.