Dúgvan - 19.11.1921, Side 1

Nr. I
Lørdag den 19. November 1921.
28. Aargang.
i
yE9ruetighe9sloven.
—o—
Endskønt ikke alle de For-
slag, der af Fællesudvalget var
indsendt til Lagtinget i Anled-
ning af Ædruelighedslovens Re-
vision, blev vedtaget, forekommer
det mig, at vi Afholdsfolk har
Grund til at være tilfreds med,
hvad der er opnaaet.
Paa et Par enkelte Undtagel-
ser nær, blev det enstemmigt
udtalt i Tinget, at Ædrueligheds-
loven havde virket meget gavn-
ligt, og at der ikke kunde være
Tale om den delvise Ophævelse
af Loven, som Sorenskriveren og
Landfogden havde foreslaaet.
Sorenskriverens Udtalelse om,
at »Total-Forbudets væsentlige
Virkning er at skabe et Samfund
af Lovbrydere og Hyklere«,
har vakt og maatte vække en,
ikke ringe Opsigt i afholdsinter-
esserede Kredse. Dette er jo
en meget kraftig Fordømmelse
af al Forbudslovgivning, og det
heldigste vilde selvfølgelig have
været, om Sorenskriverens amtidig
med sin Paastand havde leveret
en Dokumentation af Paastandens
Rigtighed, særlig da den frem-
kom i en officiel Erklæring til
Lagtinget, og da Lagtinget
jo maatte tage særlig Hen-
syn til, hvad der fremkom
netop fra Sorenskriveren. Men
dette skal jeg maaske komme
nærmere ind paa ved en anden
Lejlighed.
Ædruelighedsloven er jo nu
bleven skærpet paa forskellige
Punkter, Klubberne har mistet
den Ret, der var hjemlet dem i
Loven til Udskænkning og Salg
af Spirituosa til Medlemmerne,
og der er indført strenge Bestem-
melser med Hensyn til Salg at
Lampesprit og Haarvand. I det
hele taget har Tinget vist sig
villigt til at afhjælpe de fleste
Mangler, som Erfaringen havde
vist, at Loven led under, og vi
Afholdsfolk bør være Tinget
taknemlig derfor.
Hvad der forekommer mig
at have særlig stor Betydning, er,
at Tinget har vedtaget at opfordre
Skoledirektionen til at indfø-
re Alkohollære i Lærer-
skolen, Realskolen og
F olkeskolerne. Dette bur-
de være sket for længe, længe
siden, mep bedre sent end aldrig!
At Ungdommen bliver undervist
om den Skade, Alkoholen ud-
øver paa det menneskelige Lege-
me, er absolut paakrævet, og vil
kunne blive Afholdsarbejdet til
uvurderligt Gavn.
Efter de foretagne Skærpel-
ser har man Grund til at vente,
at Loven vil virke tilfredsstillen-
de, vel at mærke — og jeg til-
lader mig her at fremhæve Lag-
tingsudvalgets Udtalelse — hvis
Loven haandhæves i Over-
ensstemmelse med sin Aand.
Af holdsmand.
Dr. Falkenbergs
15000 Brændevinsrecepter.
—o—
Den norske Læge, Falken-
berg, staar i disse Dage tiltalt
for den Forbrydelse, at han har
udleveret ikke færre end 15000
Recepter paa Brændevin og hede
Vine. Det var ikke nødvendigt
at komme personligt; Dr. Falken-
berg udleverede Recepterne paa
skriftlige Henvendelser uden Hen-
syn til, om Navnene ' var opdig-
tede.
Det viser sig her, at det
særlig er dem, som man
skulde vente vilde respektere et
Lands Love, der bryder disse.
Utvivlsomt har mange af
Dr. Falkenbergs Patienter sunget
de gamle Verslinier:
Min Doktor er en herlig Mand,
han siger jeg skal drikke.
Der venter utvivlsomt Dr.
Falkenberg en haard Straf.
Thorshavns
Afholdsforening
fejrede sin 43. Aars Fest den 20.
f. M. under stor Tilslutning.
Ved Festmaaltidet bød Forman-
den, Jacob Vtlhelmsen, Velkom-
men og udtalte Ønsket om Frem-
gang og Trivsel for Foreningen.
Derefter talte Jacob Christiansen
for Afholdssagen som den gode
og samfundsopbyggende Sag,
der havde bragt Lykke og Vel-
signelse til mange Hjem, og
Poul Niclasen bragte en Tak til
de gamle Af holdsforkæmpere for
det store og grundlæggende Ar-
bejde, de havde udført, da Af-
holdsforeningen blev stiftet og
i de første og vanskelige Aar.
Efter at Festmaaltidet var
afsluttet blev der danset færøsk
Dans og derefter Engelskdans
til Hornmusik. C. 150 Deltagere
var kommet til Festen, og der
var almindelig Enighed om, at
den var en af de fornøjeligste,
der nogensindehar været.
Thorshavns Kvindeforening
forestod som sædvanlig Arrange-
mentet ved Festen, og dette var
til alles Tilfredshed.
Praktiske og uprak-
tiske Idealer.
—o—
Det er sundt og godt, at
Ungdommen sætter sig høje
Maal, thi det anspænder Energien
og animerer til Udholdenhed. I
det hele taget bør vi alle have
Idealer (dog indenfor Virkelighe-
dens Grænser) og f. Eks. inden-
for Af holdsbevægelsen, som det
ligger nærmest at tale om i dette
Blad, maa vi bestræbe os for at
udrette saa meget som muligt og
at naa saa gode Resultater som
muligt. Men vi bør stadig arbej-
de mod praktiske Maal og ad
praktiske Veje. Ved praktiske
Veje forstaar vi en ren, menne-
skelig og fornuftig Agitation, der
klarlægger Afholdssagens Betyd-
ning i alle Henseender og frem-
stiller dens Maal: »Landsforbud
ved Lov gennem Folkets Vilje«,
eller udtrykt i andre Ord: »Rent
Land for Rusdrik«, paa en lige-
frem og jævn Maade uden Fraser
og fantastiske Udsmykninger,
som Løfter om en Himmerigs-
Tilværelse eller anden uopnaaelig
Lykketilstand. Folkets Vilje, der
skal være Forbudslovens Fader,
kunde tænkes at lade sig vild-
lede eller afskrække, om man
svigtede det brede, folkelige
Grundlag, hvor paa Afholdssagen
hviler, ved f. Eks. at tilkæde
den andre mere eller mindre ide-
elle Samfundsspørgsmaal, som
kunde virke splittende. I Ame-
rika raaber Forbudsmodstanderne
allerede paa, at Forbudsloven er
en Forløber for Tobaksforbud.
Dette forekommer os at virke
splittende og dernæst paa en
Maade at trække vor gode sun-
de Afholdssag ned i en lavere,
ubestemmelig Sfære eller maa-
ske snarere op i et Fantasiens
Rige, som ikke har noget med
Virkeligheden at gøre og ikke
findes her paa Jorden. Vi tror,
at en saadan blandet Agitation,
selv om det opflammer nogle pur
unge Mennesker til med »Ildhu« at
kaste sig ind i en kortvarig, op-
blussende Begejstring-Rus, arbej-
der ud i »det blaa» og ikke i
Længden Øger Befolkningens
Tro paa Afholdssagen, men sna-
rere hos mange rokker ved den
alt eksisterende alvorlige og klip-
pefaste Tro paa Sejrens Virke-
liggørelse gennem Lovgivnings-
magtens Paavirkning. Humbug
og Fraser virker afskrækkende,
og Livet, som det leves af den
store Befolkning, har ikke Brug
for fantastiske Gøglebilleder.
Folket raaber paa Brød — og
der er mange, der elsker Afholds-
sagen, netop fordi de ved, at den
sætter Brød paa den fattiges
Bord og bærer saa meget godt
med sig til de Tusinde Hjem.
Afholdssagen er en Folkesag,
der bl. a. bæres oppe af Fornuft-
grunde, derfor hører virkeligheds-
fjerne og begrebsforvirrende
Tankefostre ikke hjemme i den
store, praktiske Kamp, der føres
mod Alkoholen; de giver kun
Modstanderne nye Vaaben, som
ikke burde fremkaldes. Naar
man skruer en ganske almindelig
praktisk Ting op til noget over-
naturligt, skyder man over Maa-
let.
Afholdsfolkenes Maal — om
det end synes at ligge saa lige
til — kan blive brydsomt og
svært nok at naa endda, l.ados
derfor ikke skyde over Maalet
og forsumpe Agitationen ved at
paahefte Afholdssagen uvedkom-
mende Spørgsmaal, men gaa
frejdigt lige løs paa det enkle
Spørgsmaal: Afholdsarbejdet, som
samler os i de mange forskellige
Afskygninger af Afholdsbevægel-
sen. I.ad os søge endnu mere at
vinde Samling, Sammenhold og
gensidig Forstaaelse. Ja! lad os
støtte hinanden og gøre alt for,
at vi altid i Fremtiden kan op-
træde samlet og enig. Derved
giver vi Afholdsfolk hinanden
den bedste Venne- og »Broder-
haand«!