Kristeligt Ungdomsblad for Færøerne - 01.12.1912, Blaðsíða 2

Kristeligt Ungdomsblad for Færøerne - 01.12.1912, Blaðsíða 2
i Verden om os, thi den har stor Indfly- delse paa os; som den smitter os meddet onde og bedrøvelige, saaledes ogsaa, naar der er Glæde hos mange Mennesker i den. Den Glæde, som findes mere her paa Jord om Julen end paa andre Tider, ved den tænker jeg ikke paa de mange falske Glæđer, som Mennesker søger at skaffe sig selv, ofte ved syndige Miđler som Drik og altfor stor Morskab og P'orlystelse; den Glæde, som jeg tænker paa, og som Paulus taler om, er Glæden, der stammer fra det, som Juleaften kom med. »Du kom til os med Guds Søn«. Nu er det jo ganske vist saaleđes, at vi ved og erfarer dagligt, saa mange som tror, at Guds Søn kommer til os med Kraft og Naade og vil gøre vore Hjerter glade; men vi faar næppe saa stor en Glæde, som vi skulde have, fordi vi er mere tilbøjelige til at hengive Hjerter og Tanker til saa meget andet, ofte unyttigt, end til Jesus. I Julen, da er det ligesom lettere at hengive Hjerter og Tanker til Kristus Jesus, thi da drejer alt sig om ham. Der kimes med Kirkeklokker aarle og silde, de kalder til Jesus. Hjem- mene, selv de fattigste, smykkes, eller der kendes i alt Fald Forskel paa Jul og an- dre Tider i dem. Man ønsker hinanden »Glædelig Jul« og synger de gamle Jule- salmer. Vi maa standse ved Krybben i Bethlehem og undre os over Guds Kær- ligheds Aabenbarelse. Vi synes, naar Mørket falder paa Juleaften, at kunne høre Englerøsten: »Se, jeg forkynder eder en stor Glæde, som skal være for altFolket. Thi eder er i Dag en Frelser født, som er den Herre Kristus i Davids By«, og Englesangen: »Ære være Gud i det højeste; og Fred paa Jorden! i Menne- sker VelbehagU Ja, alt dette har i over 1900 Aar stemt Hjerters Glædesharper og taget Tankerne fangne, dette unđer- fulde, store fra den første Jul. Og naar vi paa ny i denne Jul min- des om disse store Ting og lytter til Engletonerne, som de lød engang til Jord, saa, synes det mig. at vi ogsaa ligesom kan høre Klangen af den Fryds- og Lovsangsrøst, der toner hjemme i Himlen blandt Guđs Engle i Julen, og at vi i de- res Kor kan skælne Stemmer, som vi kendte og elskede — Fa’r eller Mo’r, Søster eller Bro’r, Søn eller Datter, Ven eller Veninde. Vi har nok alle en eller flere deroppe. Vi ved jo ogsaa lidt om, hvad de synger derhjemme: Ære være Gud i det højeste, Halleluja! og den Sang øver vi os paa hernede for at være skik- kede til at synge den med blandt den store hvide Skare for Guds Trone. I Julen synes det os, at Afstanden mellem Himmel og Jord er mindre, at Himlen kommer til os, og det gør den jo ogsaa, saa sandt som vi tager mod Barn Jesus og lukker ham ind i vore Hjerter; ja, da har vi Guds Rige inden i os. Fra gammel Tid har man ment, at paa Juleaften kunde, hvem der vilde det, blive synsk og se forskellige, unđerlige fremtidige Ting. Der er noget om den Tanke, som synes passende at kunne om- sættes dertil, at om Julen kan enhver der vil det, blive synsk, og se baade tilbage til den store Glæđe, der kom til os med Guđs Søn, og høre Englenes Bud og Sang og Hyrdernes Tilbedelse, og ind i Fremtiden, saaledes at det bliver aldeles tydeligt for enhver, hvor godt, lykkeligt og glædeligt Dagene vilde komme til at gaa med Jesus ved sin Side: «Med ham ved din Side, Du trøstig kan stride, Derpaa kan du lide, Vor Herre ved Raad«. Jeg vilde gerne sige med Apostlen Paulus: Glæder eder i ham, der er Al- verdens Glæde, Alverdens Frelser. Som i Menneskelivet saaledes er der ogsaa i Guds Riges Historie og som Følge deraf ogsaa i en Kristens Liv, særlige Festtider, det er noget vi alle ved og erfarer. Julen er en herlig Glædesfest, da maa vore Hjerter fryde sig; men det kan de ogsaa de øvrige Tider,* især naar vi rigtig hol- der Jul med Jesus. Naar det lyđer til os fra den Apostel, som havde gennemgaaet saa store Trængsler for Guds Rige, og det endda medens han sad fangen i Rom paa andet Aar: Glæder eder, saa kan vi deraf slutte. at han trods alt, selv havde Glæde midt i sine Trængsler og derfor ogsaa forstod at vise hen til Glædens Kilder; og det gør han ved at tilføje disse Ord: i Herren, Herren er nær. Paa Herren troede Paulus i de gode Dage, og i de Dage, som af Mennesker kaldes onde, og som i alt Fald kan kaldes tunge Dage, og intet var i Stand til at skille ham fra Guds Kærlighed i Kristus Jesus, ikke engang Døden, som han maatte lide. Nej, før den Tid havde han sunget sin Sang — 2. Tim. 4, 1.—8.: Jeg har stridt den gode Striđ, fuldkommet Løbet eg be- varet Troen. I øvrigt henligger Retfær- dighedens Krone til mig, hvilken Herren, den retfærdige Dommer, skal give mig paa hin Dag, og ikke alene mig, men ogsaa alle dem, som have elsket hans Aabenbarelse. I Herren, Herren er nær, Retfærđig- hedens Krans er henlagt til mig, her er Glædens Kilder. Men er det ikke netop

x

Kristeligt Ungdomsblad for Færøerne

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Kristeligt Ungdomsblad for Færøerne
https://timarit.is/publication/20

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.