Kristeligt Ungdomsblad for Færøerne - 01.09.1914, Blaðsíða 4

Kristeligt Ungdomsblad for Færøerne - 01.09.1914, Blaðsíða 4
hvor hann, ið hoyrir hesi orð míni og ikki ger eftir teimum. So lítil sýnist munurin, tað er bert hetta lítla orðið : i k k i; so stórur og av- gerandi er munurin! Sannur kristindómur er ikki bert at hoyra Jesusar orð, men at gera eftir teim- um, at liva eftir Jesusar orðum. Hvat vil tað so siga, at gera eftir Jesusar orðum, hvat er tað? Jesus sigur einki um tað; hann gevur onga frágreiðing. Tey fólkini, ið hin dagin hoyrdu hann tala, tey vistu óivað rættuliga væl sjálv, hvat tað vildi siga. Og tú, sum í dag hoyrir Jesusar orð, tær nýtist ivaleyst heldur eingin frágreið- ing um, hvat tað vil siga at gera eftir Jesusar orðum. Tú kennir fullvæl i tínum egna hjarta, hvat tað er; tú veit tað væl við sjálvum tær, hvat tað vil siga, har sum tú ert stadđur í tínum virki og undir tínum viðurskiftum, at gera eftir Jesusar orðum. Ja, far so í dag og ger eftir Jesusar orðum! Tú skalt merkja, at ein sterk hond er rætt út tær til hjálpar. Tú skalt kenna, at lív titt er bygt á tryggari grund og verður hildið uppi. Tú skalt upplivað, at tú fyri at gjalda tann tunga kostnaðin, avnoktan tina og umvending, fært Guðs rikis ævigu og dýru ognir at eiga, rættvísu og frið og gleði. Tað er álvarsamt. Hvór okkara hevir sítt liv at liva; hvór okkara hevir sín deyða at doyggja. Gloppregn, áarføri og stormar vilja á mangan hátt dynja móti lívshúsi okkara, og til endans vilja deyð- ans kaldu vindar leika um tað. Skal lív várt standa trygt og óvikað, so latum okkum grava djúpt og byggja á klettin, á Guðs orð, hitt æviga lívsins orð, ið kemur til okkara við hinum æviga lívsins kreftum í dópi og altargangi, Guðs frelsunnar orð i Jesusi, várum Harra. Og latum okkum gera eftir Jesusar orðum, at vit mega fáa livsins dýrabaru, kostuligu perlu í ogn. Se to ijjem. (Fortsat.) Barnets jordiske Levninger var for et Par Dage siden bragte til deres sidste Hvilested, Ord var lyst over Graven, der skulde gemme dem indtil den store Op- standelses Dag; da kom Grete en dejlig Sommeraften hjem fra Kirkegaarden, hvor hun med Taarer havde pyntet den hende saa kære lille Gravhøj med en smuk Krans af Roser og Liljer, og tillige ret inderligt bedet om den rette frimodige Hengiven- hed i Guds Fadervilje. Synet af en anden frisk Grav havde forunderlig grebet hende, det var Mođer Bodils, som i de samme Dage pludselig var død, ramt af et Slag, ved Meddelelsen om, at hendes Datter og Svigersøn, hvem det mere og mere var gaaet tilbage for, maatte forlade og sælge Gaarđen, — den Gaard, der havde været hendes og hendes Mands Stolthed, for hvis Vedligeholdelse de havde ofret deres eneste Barns Lykke, maaske hendes Sjæls Velfærd. Grete og Else havde længe ikke set hinanden. Nu mødtes de i Nærheden af Morten Vævers Hus, den ene med Vemođets blide Taarer i de fromme Øjne, den anden bleg og næsten forstenet af saa mangen bitter Smerte, Hjertet ej for- stod at bøje sig under. Grete forskrække- des ved det stift stirrende Blik fra det hende tidligere saa kære Ansigt. »Else!« udbrød hun og greb hendes Haand, »Else lad os græde og bede sammen.« »Jeg kan ingen af Delene,* lød det fortvivlede Svar. »Gud har forladt mig, — mig usle Skab- ning.« »Tal ikke saa,« bad Grete bønlig, »Herrens Haand hviler tungt paadig; men han kalder paa dig, som en Fader paa sit Barn.« »Nej, nej, lad mig gaa, der gives ingen Trøst, ingen Fred for mig,« — og Else søgte at løsrive sin Haand; men Grete holdt den fast. »Forlad mig ikke saaledes — hvem ved, naar vi ses igen, — har du intet at sige mig? tænk paa gamle Tiđer!« »Du er lykkelig,* svarede Else i en noget blødere Tone; »du kan taale at tænke til- bage og fremad, og dog kommer ogsaa du fra en Grav.« »Blot vi kunne se opad,« vedblev Grete bevæget, »đa kan Blikket ogsaa đvæle ved Fortid og Fremtid, — o, prøv paa det, Else!« »Jeg kan ikke,« lødSva- ret, »men hør paa mig, siden du vil deL Du ved, at Gaarden er solgt, og vi tager herfra, — vi kan ikke uđholde det her. Vor Gæld bliver næppe dækket. Steften tager til sin Fader at arbejde hos ham som Svend, — gid han blot vil arbejde! Fisker Bendt, Eriks forrige Husbond,* til- føjede hun hviskende, »tager Ole til sig, — men min stakkels Inger! —« og hun tav. (Forts.) Udgivet af Strømøs kristelige Ungdomsforeninger ved J. Dahl, Thorshavn. Trykt i »Færø Amtstidende«s Bogtrykkeri.

x

Kristeligt Ungdomsblad for Færøerne

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Kristeligt Ungdomsblad for Færøerne
https://timarit.is/publication/20

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.