Færøsk Kirketidende - 01.11.1890, Blaðsíða 4

Færøsk Kirketidende - 01.11.1890, Blaðsíða 4
da vovede han det dristigste og vildeste Skridt, som vel tænkes kunde: Han døbte sig selv ved Neddyppelse. Denne Mand, »Gjendøberen«, som man senere gjæme kaldte ham, blev saa Stifter af hele den Sekt, som man kalder Baptismen; han blev Gjenopliver af den Vranglære, der har skrevet saa mange mørke Blade i Kirkens og Verdens Historie. Fra denne Sværmers Tid af har Sekten, der i Nutiden gjerne benævnes »Baptismen« bredt sig og vundet Tilhængere i forskjellige Lande, særlig i Amerika. Et af de faa virkelige Lyspunkter i denne Sekts Historie er den ædle Roger Williams, der anlagde Staden Providence i Nord-Amerika. Han lod sig des værre forlede til at gaa over til Bap- tismen, men blev dog aldrig nogen Sværmer. Ellers har der i de senere Tider ikke været meget at sige om Baptismen, andet end at den har udsendt nogle Missionærer til Hed- ningeland; i den allerseneste Tid har den haft enkelte virkelige betydelige Prædi- kanter, iblandt hvilke særlig kan nævnes den bekjendte Spurgeon. I øvrigt er det værdt at mærke, at det synes, som om Herrens Ord om, at »det Rige, som er splidagtigt med sig selv, vil falde«, skal gaa i Opfyldelse paa Baptismen; thi hvis man vilde tro, at denne Sekt er en Sam- ling af enige Mennesker, saaledes som den store Kirkes Medlemmer, da tager man storlig fejl, den er nemlig delt i ikke færre end nogle og tyve forskjellige Slags Bap- tister, hver med sine, højst forskjellige Meninger. Sluttelig maa man bemærke, at naar man sammenligner Fortidens vilde Gjen- døbere, som ovenfor ere søgte beskrevne, med Nutidens skikkelige Baptister, da vilde man maaske knap tro, at de have andet til fælles end Læren om Bamedaabens Ugyldighed. Man vilde imidlertid heri tage storlig fejl, thi al Slags Gjendøber- væsen rummer en forfærdelig Vildskab dybest i sig, selv om det er skjult til Tider for andre, ja, maaske endog for Gjendøberne selv; deres Historie viser, hvilken Fare de kunne blive for alt Kristenliv, derfor turde det vel ogsaa være Gudsfolkets Pligt at staa paa Vagt over for denne som over for saa mange andre Farer. E. B. FRA DANMARK. Der har i den sidste Tid blandt Her- rens Venner i Danmark været ført livlige Forhandlinger om at faa Tilladelse til at faa indført den nye »Salmebog for Kirke og Hjem« i Stedet for »Roskilde Konvents Salmebog« i Menigheder, der kunne enes med deres Præst derom. De fleste kjøben- havnske Præster have i Forbindelse med omtrent 400 af de mest fremragende I æg- mænd ansøgt Ministeriet derom, men man har ikke ment at burde give den forønskede Tilladelse. Derimod er der Udsigt til, at der vil blive tilladt et nyt Salmebogstillæg ved Siden af det allerede for Haanden værende Tillæg, der som bekjendt er ind- ført de fleste Steder, hvor en levende Menighed ønsker en levende Salmesang. Kort efter Julen 1889 døde Pastor Brandt, Præst ved Vartov Hospitalskirke i Kjøbenhavn; han var den, der blev gamle Biskop Grundtvigs Efterfølger i dette Em- bede, og han havde hele sit Liv en be- tydelig Indflydelse paa den grundtvigske Retning. Efter hans Død havde en stor Del af Menigheden ansøgt om, at Pastor Frederik Jungersen maatte blive hans Efterfølger, men Pastor Monrad fra Kjøge fik Embedet. Derfor har en stor Del af Menigheden besluttet sig til selv at bygge en Kirke og selv at lønne Pastor Jungersen som sin Præst: det vil da blive en Valg- menighed indenfor Folkekirken. Om- endskjønt man nu maaske nok kan sige, at der er noget usundt i dette, at en Me- nighed endelig vil have én bestemt Mand til sin Præst og ingen anden, og den saa- ledes ikke vil modtage den Mand, som den kirkelige Øvrighed beskikker, saa maa det dog paa den anden Side paaskjønnes, at en Menighed viser saa stor Offervillighed, at den selv bygger Kirke og lønner sin Præst; det er noget, der nok kan give os noget at tænke paa, vi, som saa ofte have saa svært ved at faa Pungen lukket op. I de nærmest følgende Nummere at »Færøsk Kirketidende« kan ventes optaget Bidrag af følgende forhenværende færøske Præster: Provsterne Hammershaimb og Sørensen, samt Præsterne Engelsted, Hjort og Lohmann. »Færøsk Kirketidende« bestilles i Thorshavn: hos Boghandler Jacobsen, paa Nordstrømø: hosKjøbmand Reinert; andre Steder: hos Præsten. Trykt i „Fær® Aratstidende“s Bogtrykkeri.

x

Færøsk Kirketidende

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Færøsk Kirketidende
https://timarit.is/publication/24

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.