Færøsk Kirketidende - 01.12.1892, Blaðsíða 1

Færøsk Kirketidende.
Redigeret af EMIL BRUUN.
3- Aarg,
December 1892.
Nr. 3.
Evangeliet
for
de gamle og svage, de lidende og sørgende,
de ensomme og forladte, som ikke kunne
komme i Kirke i Julen.
I Julen føle vi dybest Velsignelsen ved 1
at have et lykkeligt Hjem. Den er mere
end nogen af de andre Højtider en Hjem-
mets Fest. Det Ord fra Juleevangeliet:
Fred paa Jorden har en mægtig Klang.
Vi ønske alle, at der i Julen skal være
Fred i det mindste i vort Hus. at den store
Glæde for alt Folket skal kaste en lille
Afglans ind til os. Derfor hører det med
til Julen, at der er glade Ansigter med
Fryd og Jubel; — det er godt at være ;
Barn i Julen!
Saa hilse vi Julen velkommen med
hjærtelig Tak for hvert Hjem, hvor der er
noget af denne Fred og Glæde. En inder-
lig Tak for Børnenes Jul. Velsignet være
den i alle de Hjem, hvor der er lyst og
lykkeligt! Lad det ske, at den glade Jul
maa løfte Sjælene opad til en Tak til ham,
som er Lysenes Fader, fra hvem al god
og al fuldkommen Gave kommer ned.
Giv, at den maa hjælpe dem til Tak for
den gode og fuldkomne Gave, som Lysenes
Fader skjænkede os i Julen, da han saa
elskede os, at han gav os sin Søn den én-
baarne; giv, at al oprigtig Juleglæde maa
smelte sammen med den store Glæde, at
os er en Frelser født, som er den Herre
Kristus i Davids Stad!
Gud ske I.ov for, at der ogsaa i denne
Jul er saadanne lyse og lykkelige Hjem!
Men saadanne ere de ikke alle. Der
er ogsaa i denne Jul hos os saa mange
Hjem. hvor der er Sygdom, Lidelse og Be-
kymring; og der ere ikke faa, hvor Døden
har været Gjæst, hvor der derfor er Sorg
og Savn. Saa er der ved denne Jul, som
ved enhver Jul, de ensomme og forladte.
Netop med alle dem for Øje tage vi
paany Juleevangeliet frem: Frygter ikke;
thi se, jeg forkynder Eder en storGlæde,
som skal være for alt Folket: Eder er i
Dag en Frelser født, som er den Herre
Kristus i Davids Stad. — Ikke sandt: netop
efter Eder er Juleevangeliets Ord afpassede!
Just de, som ere bekymrede, have Brug
for Ordet: frygter ikke; de, som sørge:
dybt, trænge til den store Glæde; de, som
ere i Nød, have Behov en Frelser. —- Fred
paa Jorden har til Baggrund al Jordens
Strid og Møje, dens Sorg og Kummer.
Saaledes taler Juleevangeliet ganske
særlig til os, naar Tiderne ere alvorlige og
Sindet opfyldt af tunge Tanker; da føle vi
bedst, hvor haardt vi trænge til dette
Evangelium.
Og Juleevangeliets Ord ved hans Fødsel
gjorde den Herre Kristus fra Davids Stad
til sine altid og alle Vegne. Herren har
sendt mig for at kundgjøre Evangeliet fol-
de fattige, for at helbrede dem, som have
et sønderknust Hjærte. Salige ere de,
som sørge; thi de skulle husvales. Kommer
hid til mig alle I, som arbejde og ere be-
sværede, og jeg vil give Eder Hvile!
Derfor havde han om sig ikke blot
Børnene, om hvilke han sagde: lader dem
komme til mig; thi Guds Rige hører dem
til; — af deres Mund beredte han sig Lov-
sang; — men ogsaa og særlig dem, der
lede ilde og trængte til Lægedom. Med
den gamle Apostel fandt de, at der hos
ham er Guds Fred, som overgaar al For-
stand, at der hos ham er Hvile at finde
for de forpinte Sjæle, og at han ikke har
lovet mere, end han kunde holde.
Saa hilse vi Julen velkommen igjen
med inderlig Tak for, at den kommer med
Guds Fred til dem, som have Strid og
Møje, at den bringer Kristus som Lyset
fra det høje til at skinne ind for dem, der
sidde i Mørket. Giv, at den maa bringe
Velsignelse til de lidende og sørgende, at
der maa være mange blandt dem, som midt
i deres Sorg dog dybest inde maa have
den store Glæde, saa at de med Brorson
kunne synge:
Som Natten aldrig er saa sort,
Den jo for Solen svinder
Saa farer al min Kummer bort,
Naar jeg mig ret besinder
Og tænker paa, hvor inderlig
Guds egén Søn har elsket mig
Og er min Broder vorden.
Jeg aldrig glemmer hine Ord.
Som klang i Engles Julekor:
Nu er der Fred paa Jorden.