Færøsk Kirketidende - 01.01.1897, Síða 1

Færøsk Kirketidende.
Udgivet af EMIL BRUUN.
6. Aarg. 1. Januar 18 97. Nr. 7.

Præken paa Nyaarsdag 1896
i
Skanderup Kirke
af
Provst Th. Sørensen.
Tekst: Matth. Ev. 6, 5 — 13, efter den ny,
reviderede Oversættelse.
(Jesus sagde til sine Disciple): Og
naar I bede. maa I ikke være som Øjen-
skalkene; thi de staa helst i Synagogerne
og paa Gadehjørnerne og bede, for at de
kunne ses af Menneskene; sandelig siger
jeg Eder, de berøve sig selv deres Løn.
Men Du, naar Du beder, da gak ind i Dit
Kammer og luk Din Dør og bed til Din
Fader, som er i l øndom, og Din Fader,
som ser i Løndom, skal betale Dig. Men
naar I bede, maa I ikke bruge overflødige
Ord som Hedningerne; thi de mene, at de
skulle blive bønhørte for deres mange Ord.
Vorder derfor ikke dem lige; thi Eders
Fader véd, hvad I have behov, førend I
bede ham. Saaledes skulle I derfor bede:
Vor Fader, Du, som er i Himlene! Helliget
vorde Dit Navn; komme Dit Rige; ske
Din Vilje som i Himmelen saa og paa
Jorden; giv os i Dag vort daglige Brød;
og forlad os vor Skyld, som og vi forlade
vore Skyldnere; og led os ikke i Fristelse;
men fri os fra det onde; thi Dit er Riget
og Magten og Æren i Evighed! Amen!
Glædeligt Nytaar, glædeligt Nytaar!
Saaledes hilse i Dag hverandre næsten
alle, der mødes. Venner og Bekendte
kunne i Dag ikke træffe hverandre uden
at bringe dette Ønske. Ofte er det maaske
kun en Talemaade. Endnu oftere er der
dog nogen Inderlighed med. Som oftest
er der en egen Klang i Tonen netop i dette
Ønske, som vækker Genklang. Det er.
som om vi i Dag alle føle, at der skal
ønskes godt for os. Det er, som om vi
blive styrkede til at gaa Fremtiden i Møde,
naar vi fra ret mange modtage den Hilsen.
Nødigt ville vi undvære et eneste af disse
Ønsker. Det gør os ondt, dersom blot en
eneste, som vi tale med i Dag, ikke bringer
os Hilsenen: Glædeligt Nytaar.
En ganske særlig Klang af Inderlighed
er der dog i dette Ønske, naar de mødes,
som holde meget af hverandre. Tak for
det gamle, tak for alt godt i det gamle!
det sige vi jo til dem. som vi have mod-
taget Kærlighed af. Og det skulle vi sige;
thi Kærlighed er en kostbar Vare; den
kunne vi ikke sætte noksom Pris paa og
takke nok for. Til vore kære bringe vi
da af Hjertets Fylde vort varme Ønske om
glædeligt Nytaar, alt godt i det ny Aar;
— og denne Tak, disse Ønsker ere i Slægt
med det bedste i os; de strømme ud fra
de reneste Kilder i vor Sjæl, hvor svage
og ufuldkomne de end kunne være.
Derfor vil vor Herre Jesus Kristus
ogsaa ved denne Tak og disse Ønsker
gøre, hvad han altid gør — ikke slukke
den rygende Tande, ikke knække det
brudte Rør, men han vil rense og hellige
dem; han vil fuldkommengøre dem.
Det gør han, naar han paa ny i Dag
lamer os at bede, lærer os at bede
Fadervor.
Det er, som om han vil sige til os: I
gøre vel i at ønske godt for hverandre;
men jeg vil hjælpe Eder til at gøre meget
mere for hverandre. At ønske, det er
svagt og skrøbeligt, at bede, det er stærkt
og herligt. Man kan ønske og dog sam-
tidig mene, at Ønskerne føre til intet. Man
kan ønske og dog samtidig mene, at Til-
værelsen styres af Skæbnen, som ubøje-
lig skrider sin uafvendelige Gang, eller at
Tilfældet, som planløst vanker sine
gaadefulde Veje; men man kan ikke bede
saaledes, som Jesus beder, uden at vende
sig til Himlens og Jordens almægtige
Herre, som har alt i sin Haand, Som
styrer og leder alt, vor Fader, som er
i Himlene, der ikke lader en Spurv falde
til Jorden uden sin Vilje, og som har talt
endog alle vore Hovedhaar, og hvis een-
baarne Søn, vor Herre Jesus Kristus,
derfor siger til alle sine Brødre fra ham:
Frygter derfor ikke, naar alt staar i hans
Haand!
Om gode Ønsker véd vi intet, hvor-
ledes det vil gaa med dem; vi have intet
Krav paa, at de skulle opfyldes; men om
de gode Bønner véd Guds Børn, at de