Færøsk Kirketidende - 01.01.1897, Side 2

aldrig ere forgæves. Vi véd, at vor
Frelser, som er i Himlene, hører sine
Børns Bønner, og at hver den, som rette-
lig beder, han faar, — hver den, som saa-
ledes leder, han finder; for hver den, som
saaledes banker, bliver der lukket op.
Naar vi bede, saaledes som vor Herre
Jesus Kristus har givet os at bede, da
bede vi i Brodersamfund et og for
Brodersamfundet, det Brodersamfund, som
Guds egen Søn har samlet om sig, og som
har modtaget ham, i det Brodersamfund,
hvor han selv siger, at han ikke skammer
sig ved sine mindste Brødre og Søstre,
men netop giver dem dette Navn, »kalder
dem Brødre«.
I dette Brodersamfund, med Himlens
og Jordens almægtige Skaber til Fader,
have vi Frimodighed til at gaa Frem-
tiden i Møde, visse paa, at han i sin
Kærlighed vil lede alt til det gode for sine
Børn, saa at ogsaa Sorger og Lidelser vil
blive vendte til Velsignelse for os.
I dette Brodersamfund ønske vi godt
for hverandre og bede vi godt for hver-
andre netop saaledes, at der er Velsig-
nelse deri.
Thi ogsaa deri ere Ønskerne og Bøn
nerne hinanden modsatte, at det ofte vilde
være den største Ulykke, om vore Ønsker
uden videre gik i Opfyldelse. Æventyrene
véd stadig at fortælle om Mennesker, som
fik tre eller flere Ønsker, der ubetinget vilde
blive opfyldte, blot de bleve fremsatte, og
saa ender Æventyret jo altid med, at det
sidste Ønske maa bruges til at ønske sig
fri for de to første eller for alle de fore-
gaaende; men anderledes med Bønnerne;
de rette Bønner opfyldes altid til Velsig-
nelse.
Saa lærer vor Frelser os da i Dag at
bede glædeligt Nytaar for hverandre, idet
vi bede Fadervor: Helliget vorde Dit
Navn, tilkomme Dit Rige, ske Din
Vilje som i Himmelen saaledes og
paa Jorden! Det er den første Del af
Herrens Bøn. Her bede vi for de dybeste
1 ængsler i vort Bryst, for det højeste
Maal for vor Sjæl. Sandelig, bliver denne
Bøn hørt, da faar vort Hjerte Fred. Guds
Fred, da bliver det et glædeligt Nytaar
for os. Denne, den første Del af Fadervor
er et Udtryk for Guds Børns Ophøjethed,
for Menneskets Herlighed; men vor kære
Herre glemmer ikke vor Ringhed; han
kommer vor Synd og Skrøbelighed i Hu;
derfor standser Fadervor jo ikke her; men
han lærer os at bede videre, idet han
ganske taler ud af vor Stand og Stilling
paa denne Jord:
Giv os i Dag vort daglige Brød,
og forlad os vor Skyld, ligesom og
vi forlade vore Skyldnere, og led os
ikke i Fristelse, men fri os fra det
onde! Her lader han os træde frem med
alle vore Bekymringer, med Ængstelserne
for Udkommet, med Sorgerne over vore
Forseelser og Forsømmelser, med alt, hvad
vi trænger til at hjælpes for, med alt, hvad
der kan huses af Lidelser i en Menneske-
sjæl. Hver tænke paa sine Bekymringer!
Og om alt dette gælder det, at det. vi
saaledes bede, bliver givet os til Vel-
signelse; at vi faa alt, hvad vor Fader i
sin Kærlighed ser, at vi trænge til, at vi
til sidst blive friede for alt ondt. Men om
alt dette gælder det ogsaa, at vi faa intet
deraf til Velsignelse, naar vi undlade at
bede derom. Ikke en Gang det daglige
Brød modtage vi til Velsignelse som en
Gave til os fra Gud, naar vi lade være med
at bede ham derom. Saa ville vi i Jesu
Kristi Brodersamfund bede ogsaa denne
Del af Fadervor med og for hverandre,
idet vi bede om et glædeligt og velsignet
Nytaar for os og alle vore kære, for vort
Folk og I.and, ja for alle Jordens Slægter.
Saa ville vi i Jesu Navn med Herrens
Bøn gaa det ny Aar i Møde, hvad det
end skal bringe os. Herrens Bøn er os
Pantet paa, at det vil bringe os Velsignelse,
naar vi i Jesu Kristi Brodersamfund
holde fast ved den. Den kan Faderen,
som er i Himlene, ikke lade være at høre.
Med den storme alle Guds Børn Himlens
Port — den er Guds Børns Fællesbøn.
Netop derfor er det saa kønt, at paa Olie-
bjærget paa det Sted, hvor Overleveringen
siger, at Jesus fo’r til Himmels, er der
bygget en stor Sal, hvis Vægge ere be-
klædte med 43 Marmorplader, og paa dem
alle staar skrevet det Samme, Fadervor i
43 forskellige Sprog, for at sige dette:
hvor forskellige vi ere, alle Guds Børn
tale dog det samme til Faderen, som er i
Himlene, omend Ordenes 1 yd er forskellig.
Naar vi i Dag paa Aarets første Dag træde
frem for vor Fader med Herrens Bøn, da
komme vi i Fællesskab og Jesus med os.
De Helliges Samfunds Bøn hører vor
Fader.
Men saa ville vi ogsaa i Fadervor med
vor Herre Jesus Kristus sige Tak for det
gamle Aar, — og det sige vi, naar vi til
sidst bede saaledes: Thi Dit er Riget
og Magten og Æren i al Evighed,
Amen! Det er jo som en pneste stor Tak
til Gud for alt godt i det gamle Aar; —
ham alene Æren i al Evighed, for alt, hvad
der har voldt os Glæde og været os til
Berigelse, ham alene FÉren for alt, hvad
der har været os til Sorg, men som ved
hans Naade er bleven vendt til det gode
for os!
Nu begynde vi et nyt Aar, og ingen
af os véd, hvad det skal bringe os. Det
er givet os til Arbejde; det er givet os til
Udvikling, for at vi skulle omdannes i det