Færøsk Kirketidende - 01.02.1898, Síða 4

4
Fødder paa Fredens Vej«. Tænk nu i
Barmhjertighed paa de mange, som have
mistet deres Forsørgere! Lad dem ikke
mangle kærlige Menneskers Støtte! Se i
Naade ned til dem, som vaande sig i
Smerter, til dem, som have mistet deres
Førlighed og ikke faa den igen, vær hos
dem, at de ikke skulle gaa til Grunde i
deres Nød; men lad dem høre dit Ord:
Frygt ikke, saa at de maa kunne være
fangne af dig! Lad det være sket efter din
Kærlighed, at de døde ere gaaede bort i
en god Stund i Fred som dine Tjenere,
fordi de have set Frelsen, som er beredt
for alt Folks Aasyn.
Og lær os alle din Frygt, saa at vi
skulle intet frygte, da har du ikke her for-
gæves talt til os! Amen!
Synd og Naade.
For en Del Aar siden levede der i
Rusland en Mand, som havde en vanartet
Søn, som levede sit l iv i Udsvævelser,
lian blev ansat som Officer i Hæren, men
blev ved at føre et daarligt I ,iv. Til sidst
kom han i en saa stor Gæld, at han ikke
kunde klare den, og paa en bestemt Dag
skulde han betale en meget stor Sum, men
han kunde ikke skaffe Penge — ja, den
eneste Udvej, han havde, var at sælge sit
Officerspatent, men saa mistede han jo sin
Stilling og maatte som en Dagdriver vende
tilbage til sin Fader. Lovene om Gæld
ere meget strænge i Rusland, og han vidste,
at han vilde blive sat i Fængsel, hvis han
ikke kunde betale. Natten før den fastsatte
Betalingsdag sad han i sit Telt med be-
drøvet Hjerte og i Anger over sit daarlige
l iv. Han tog da et Stykke Papir, og paa
det optegnede han hele sin Gæld. Han
opskrev alle Gældsposterne, og det blev en
lang I,iste. I Fortvivlelse skrev han neden-
under: »Hvem vil betale alt dette?« Saa
lagde han sit trætte Hoved ned paa Bordet
og faldt i Søvn. Samme Nat gik Kejseren
gennem Lejren og saa ind i nogle af Teltene.
Han fik da ogsaa Øje paa den unge Officer,
der sad og sov ved Bordet, gik ind og saa
Papiret, der laa paa Bordet, og læste Or-
dene: »Hvem vil betale alt dette«. Rask
greb han Pennen og skrev: »Jeg, Nicolaus,
betaler«. Da den unge Mand vaagnede,
saa han den russiske Kejsers Navn paa
Papiret, Han blev højlig forbavset; hvordan
var det gaaet til, ja han kunde ikke forstaa
det. Men tidlig næste Morgen sendte
Kejseren Pengene. Officeren betalte sin
Gæld og blev fra den Tid af et andet
Menneske. Han steg i Kejserens Gunst
og forfremmedes som Officer fra den ene
Grad til den anden.
Se, i denne Historie afspejler sig paa
afgørende Punkter en Synders Forhold til
Gud. Her er Tale om en Skyldner, der
fik sin store Gæld betalt, og saa Følgerne
deraf.
Det er aldrig Spøg at staa med et
Regnskab, som ikke stemmer. Det kan
allerede være meget slemt, naar Regnskabet
skal aflægges for Mennesker, thi da kan
det gælde ens gode Navn og timelige
Velfærd. Men naar en Synder skal aflægge
sit Regnskab overfor Gud, da er det
frygteligt, thi da er det Livet om at
gøre. og det vilde uundgaaeligt ende med
Døden for os alle, hvis ikke Gud. for hvem
Regnskabet skal aflægges, var Jesu Kristi
Fader; men for ham kan det aflægges af
syndige Mennesker, saa de ikke dø
under det.
Ganske vist er intet Regnskab saa
ydmygende at aflægge som det, der skal
aflægges for Jesn Kristi Fader, thi der er
ingen, for hvem et Menneske bliver saa
lille som overfor ham, og ingen, som kræver
saa store Ting af et Menneske, som han.
Hedningernes Guder kræve ikke store
Ting af dem. kræve ikke, at de skulle
blive hellige og rene for Synd; det er
ikke svært at aflægge Regnskab for dem.
Og den Gud, som et vantro Menneske
danner sig efter sit eget Billede, han kræver
heller ikke store Ting af Mennesket, han
j er nem at komme ud af det med, han nøjes
med meget mindre end Hellighed og Ren-
hed. Anderledes med Jesu Kristi Fader!
Han kræver store Ting af Menneskene for
at kunne blive tilfreds med dem, han kræver
nemlig, at de skulle være hellige og kær-
lige som Menneskesønnen selv; det er
Maalestokken, han anlægger paa os; men
vi føle dybt og smerteligt, hvor stor Af-
standen er mellem os og ham, mellem det,
vi ere, og det. vi ere bestemte til at blive.
Derfor er det at aflægge Regnskab overfor
Gud mere ydmygende end at aflægge det
for nogen anden.
Og dog — dette er Evangeliet — det
kan aflægges for ham, saaledes at det ikke
bliver til Død, men til 1 iv og Salighed for
os, thi Jesus Kristus paatager sig at bringe
det i Orden for os.
Men hvorledes bringer han da Regn-
skabet i Orden? Det første, han gør
overfor det Menneske, der ærlig angrer sin
Synd og vedgaar alle sine Gældsposter,
hvis Lio vedsum løber op til 10,000 Talenter,
og som derfor ikke ved noget levende
Raad, men kun med Tolderen kan slaa sig
for sit Bryst og sukke: »Ak, hvem vil
betale! Gud vær mig Synder naadig!« det
første, Jesus gør, er at sige til ham: »Jeg,
Jesus Kristus, betaler! jeg har paa Korset