Færøsk Kirketidende - 01.02.1898, Síða 7

7
var fordi de
at de søgte ham.
station skrives der
En Mand spurgte mig forleden, om det
var sandt, at der endnu var Mænd. der
ligesom Ansgar og Hans Egede prædikede
Evangeliet blandt Hedningerne, om de
ligesom disse kunde komme i l ivsfare og
turde ofre l ivet.
»Dimmalætting havde forleden faaet
en Notits (efter et lille politisk dansk Blad)
orn' at nogle Missionærer i Indien, under
^en nuværende Hungersnød der, købe Folk
tn at blive kristne — de saakaldte »ris-
kristne«. Sandheden er nok den, at Mis-
sionærerne sige til de forsultne og af-
magrede fattige, der strømme til Missions-
Pladserne og bede om Hjælp: »Vi mangle
Midler til at hjælpe jer alle, men dem, der
ville give sig ind under vor Undervisning
om Frelsen alene ved Kristus for med Ti-
den maaske at blive døbte, dem ville vi
hjælpe.« At der blandt disse »riskristne«
er mange Hyklere, tvivler jeg ikke om.
Jesus maatte og'saa klage over. at det kun
aade Brød og bleve mætte,
Men fra en Missions-
______ __ for øvrigt ogsaa hjem
til Danmark: »Nogle af vore inderligste og
^tereste Kristne ere komne til Jesus gennem
■Hungersnøden.«
Nu vil jeg ikke benægte, at en og
anden Missionær i Indien og andet Steds
kan begaa Fejlgreb — maaske større end
dem, Ansgar og Egede begik. — men de
s*tte dog I ivet ind paa Sagen, mens mange
at os herhjemme sidde roligt og enten
kritisere eller ofre dem altfor liden Inter-
esse. Er der ogsaa lidt forkert ved Frem-
SJingsmaaden hist og her, er det dog
Kristi Sag, de føre frem, og Kristi Kær-
kghed, der fører dem frem, og saa skal
^agen nok sejre trods menneskelige
Skrøbeligheder.
Nu mener jeg ikke, at man ikke skulde
kunne taale at høre alt om Missionen. Jo,
den Sag kan nok taale 1 yset, og jeg kan
kun ønske, at alle Kristne fik at se, hvor-
edes der arbejdes, kæmpes og lides ude
Paa Missionsmarken. Dette vilde styrke
eres Tro, deres Kærlighed til Kristus og
dns Sag mægtigt.
Jeg mener derimod, at man faar en
forkert Forestilling om Missionen
, e blot at se en eller anden Fejl frem-
ævet hos en eller anden Missionær. Hvad
hvis en skulde skrive om
_______________ skrev dette — for øvrigt
Se: »Han tillod desværre i Begyndelsen,
k Voksenderne kaldte ham en stor Ange-
° (o: Troldmand), og lod undertiden
gamle Grønlændere tildele Prygl«?
C. P.
Hlde man sige,
Egede 0g kun
Efterskrift (til ovenstaaende Artikel),
g uddelte jeg alt mit Gods til de fattige
.........men havde ikke Kærlighed, da
gavnede det mig intet« (i.Kor. 13, 3).
Ja, mangler jeg Kærlighed, da er al
min Gerning og hver min Gave forgæves;
dette skal huskes, naar Talen er om »købte
Kristne«. Hvorledes ofrer du din Gave til
Missionen? Giver du den. fordi det nu er
Skik og Brug, eller fordi du ikke kan
være bekendt intet at lægge i Tavlen, der
ombæres. eller tænker du »hvor lidt kan
jeg nu nøjes med at give,« da gavner det
intet. Hvad enten din Gave er stor eller
liden, den er som slængt i Havet. Der
gives store Summer til Missionen, men
hvorledes gives de? Maaske de fleste og
største Bidrag jeg tør intet sige - gives
uden Kærlighed; men alle disse Penge
kunne sikkert ikke blive til Velsignelse, de
gaa vel til at skaffe »købte Kristne«,
Navnkristne. hvis Hjerte er langt fra
Herren. Der tales saa meget om. at det
gælder om de store Summer, naar der ofres;
jeg tror det ikke. Det gælder om — enten
din Gave er stor eller lille —, at den gives
i Kærlighed og med Bønnen om, at Herren
vil velsigne din Skærv. Dersom den virke-
lig er given med Glæde og i Kærlighed,
faar den ogsaa den Størrelse, som den
skal have; og er den lille, kan Herren,
som velsignede de 5 Brød og de 2 Smaa-
fisk. saa der blev nok til de mange, ogsaa
velsigne din Skærv, saa den ikke er given
omsonst; thi Gud elsker en glad Giver.
E. R.
Santhalmissionen.
I November Maaned (1897) forlod
Pastor Steinthal Danmark for at optage
Missionsgerningen paa det Sted, hvor
Børresen og Skrefsrud nu igennem saa
mange Aar have virket til Velsignelse.
Pastor Steinthal er en Mand paa 35
Aar; efter at have taget »teolog. Embeds-
eksamen« blev han snart efter ansat som
dansk Sømandspræst i London, hvor han
virkede i c. 5 Aar. Derefter tog han til
Køhenhavn for at træde i den indre Mis-
sions Tjeneste; her har han udfoldet en
saare stor Virksomhed, og han har været
en Arbejder, nidkær som faa. Med særlig
Kærlighed til de arbejdende Klasser, hvem
Fattigdom i Forbindelse med social-politisk
Agitation mere og mere gjorde fremmed
for, ja fjendsk mod Kristendommen, har
han paa utallige Arbejdermøder med kriste-
lige og med rent menneskelige Grunde
søgt at vise dem, at »eet er fornødent«,
at er du kristen, saa kan du for den Sags
Skyld tilhøre dette eller hint politiske eller
sociale Parti, naar du da er kristen ikke
med Munden, men med Hjertet.