Færøsk Kirketidende - 01.06.1899, Síða 2

Færøsk Kirketidende - 01.06.1899, Síða 2
Gang ogsaa her. I dette Øjeblik sker jo det, at Evangeliet forkyndes, at Ordet ud- gaar fra en Jesu Kristi Tjeners Mund. Og lad Tjeneren være saa ringe, han vil, og Ordet saa tarveligt, det vil, -— det er dog Jesu Kristi Evangelium, der forkyndes, hans Sag, der strides for. Og at dette sker for eders Øjne, dette betyder, at Guds Rige er kommen til eder. Ogsaa her har det sin Valplads — holder sin Fane op. Ja, her i dette Sogn er det kæmpende Guds Rige kommet — ikke endnu det sejrende Guds Rige, men det kæmpende. »Den stærke« har ogsaa her sit »Pallads«, som han bevæbnet vogter. Men han faar ikke Lov at beholde det i Fred. Den stærkere er kommen. Jesus Kristus er her med sine Vaaben, Livets og Lysets Vaaben, og han vil gaa frem, Skridt for Skridt, og overvinde den stærke og uddele hans Bytte, befri hans Fanger, løse de lænkebundne Sjæle. Ja, lad os vel lægge Mærke til, at dette betyder det, naar Evangeliet for- kyndes iblandt os, naar Børn bæres til Daaben, naar den hellige Nadvere uddeles. Det er ikke blot nogle kønne Skikke, vi af from Ærbødighed vedligeholder, men det betyder, at Guds Rige er kommen til os med sin Kraft, med den Kraft, der er stærkere end Dødens. Det betyder, at Guds Sag skal gennemføres her trods al Fjendens Modstand. Ja, det betyder, at en Fane er rejst her. Ligesom i sin Tid den græske Fane blev rejst paa Kreta for at samle alle Øens kristne Indbyggere til en Befrielseskamp mod Tyrkernes Aag, saaledes vajer her Jesu Kristi Fane, for at vi skal stille os> under den, samles under den og være med til at føre Guds Riges Sag fremad fra Sejr til Sejr. »Hvo, som ikke er med mig, er imod mig,« siger Jesus videre. Og dermed op- fordrer han os til at stille os afgjort under hans Fane. »Hvo, som ikke er med mig, er imod mig,« det vil sige: Du, som staar ved Siden af og ser til, træf en Afgørelse, kom til en Beslutning! Her er ingen Plads midt imellem. I denne Krig er der ingen neu- trale Magter. Dersom Kampen for og imod Kristen- dommen kun var Kampen om en An- skuelse, en Lære, en Filosofi, da kunde det være berettiget at sige: Lad dem strides derom, som har Forstand derpaa, jeg holder mig udenfor. Men dersom det er Guds Rige, der er kommen til os, dersom Kristen- dommens Sag er det kæmpende Guds Riges Sag, da er det ikke de lærdes eller de specielt interesseredes, men din og min og alle Menneskers Livssag, det drejer sig om, og da duer det ikke at tilbringe sit Liv i Vankelmod og lade Tiden gaa hen uden at faa taget sit Parti. Du føler dig maaske endnu ikke til- strækkelig overbevist om Kristendommens Sandhed til at tage aabent og afgjort Parti for den. Du trænger til først at faa fjernet nogle Tvivl. Du vil først se Kristen- dommen stærkere lægge sin Sandhed for Dagen gennem Aands og Krafts Bevis- ning. Og indtil videre vil du da indtage en iagttagende og afventende Holdning. Saaledes var det, Gamaliel i sin Tid stillede sig. Denne Lovlærer, »højt agtet af alt Folket,« synes at have haft et Øje- blik, hvor han følte Aandens Dragelse, og hvor han stod foran en aaben Dør til en betydningsfuld Deltagelse i Guds Riges Kamp ved Apostlenes Side. Men Gamaliel valgte den afventende Holdning og anbe- falede det jødiske Raad det samme: »Hold jer fra disse Mennesker og lad dem sejle deres egen Sø, for, er dette Forehavende i eller denne Gerning kun Menneskeværk, saa falder det nok fra hinanden, er det derimod fra Gud, saa kan I ikke faa det bort; — at I dog ikke skal gribes i at stride mod Gud selv!« (Ap. Gern. 5.)*) Det var et meget klogt Raad. Men det er ikke nok at være klog. Der er Lejligheder, hvor det gælder om at være — dumdristig havde jeg nær sagt. Vi hører ikke, at Gamaliel fik noget ud af sin Venten. Det meldes ikke, at han siden kom og sagde: Nu er jeg kommen til fuld Erkendelse af Evangeliets Sandhed, og nu slutter jeg mig til den stridende Menighed. Nej, alt tyder paa, at Lejligheden for stedse er flygtet fra ham. Tiden og Udviklingen har gaaet sin Gang og har ladet Gamaliel tilbage. Som en afventende Tilskuer er han formodentlig gaaet i sin Grav. Det vil sige som en Modstander — faktisk som en Modstander. Hvor forsigtig han end var, hvor bange han var for at »komme i Strid mod Gud selv«, har Ga- maliel dog ikke undgaaet at maatte tælles blandt dem, der stod Kristendommen imod. Nu kunde nogen sige: Ja, sætter vi os tilbage i hin længst forsvundne Tid, da maatte man rigtignok ønske, at man i Gamaliels Sted havde valgt at stille sig ved de forfulgte Apostles Side med en aaben og afgjort Bekendelse til Kristen- dommen. Men da var Kristendommen ogsaa noget andet end nu. Da var der Liv, Bevægelse, Fremtid i den, da var den just det kæmpende Guds Rige, der gik sin Sejersgang over Jorden. Men nu, hvor er nu Apostlene, hvor er Trosheltene, .Mar- tyrerne, hvor er den aandelige Kæmpe- kraft? Kan nogen forlange, at jeg i vor Tids spagfærdige Bekendere af Kristen- *) Aksel Sørensens Oversættelse.

x

Færøsk Kirketidende

Beinleiðis leinki

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Færøsk Kirketidende
https://timarit.is/publication/24

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.