Færøsk Kirketidende - 01.03.1901, Page 1

Færøsk Kirketidende.
| CHRISTIAN PEDERSEN, Todnæs
Udgivere. ^ jrMpj ROHDE, Sandegærde, ansvarhavende.
i o. Aarg.
I. Marts 1901.
Nr. 3.
Den danske Kinamission.
(aabent Brev til Vilh. Beck.)
Chefoo, iste Oktober 1900.
Kære Pastor Beck!
1 »Kr. Dagblad« for 14. August har
jeg just nu set en Artikel af Dem om Kina-
missionen.
Jeg er glad over, at Artiklen er frem-
kommen; for det første, fordi vi Mis-
sionærer har godt af at overveje, om der
ikke er noget af 1 ejesvenden i os. Det
er der vist desværre nok. Vi er som jeg-
skrev i en Artikel til Dansk Missionsblad,
langt mindre ophøjede Væsner end mange
af Vennerne der hjemme maaske mener;
for det andet, fordi Deres Stykke giver
mig l ejlighed til at modsige Dem.
Hvis jeg aldrig havde været paa Mis-
sionsmarken, vilde jeg rimeligvis have haft
samme Syn paa Sagen, som De, og' da jeg
formoder, at adskillige af Vennerne der
hjemme mener som De, synes jeg, der er
Grund til at søge at klare Sagen ved et
Svar til Dem, skønt det først kommer i
Bladet over 3 Maaneder efter Deres Artikel.
De udtaler, at Kinamissionen er en
ussel Mission, og at vi Missionærer er Leje-
svende, fordi vi har forladt vore Stationer
og vore Kristne i Farens Stund.
Lad os først undersøge Forholdene for
hver enkelt Stations Vedkommende:
I Fénghwangchéng var Lyklte-
gaard og Jensen stationerede. De
havde kun én Kristen dér fra Stedet, og
ham tog de med sig, da de rejste til
Korea.
I Hsiu-yen var de fleste af vore
Kristne allerede rejst andet Steds hen, da
Olesens og Vyffs forlod Byen.
I Sutsikow, en Landsby, som hører
under Hsiu-yen-Missionærerne, har vi og-
saa nogle Kristne. Men hvis' vore Mis-
sionærer var forblevne for deres Skyld og
havde gjort hyppige Besøg til Sutsikow
for at styrke dem, saa vilde disse Kristne
næppe have undgaaet den Forfølgelse, som
vi nu har Grund til at tro, de er bleven
fritagen for.
Missionærerne fra Fénghwangchéng og
Hsiu-yen maa altsaa paa Forhaarid saa
godt som fritages for Deres Anklage,
ganske bortset fra, at de jo havde deres
Hustruer at tage Hensyn til og saaledes
vilde kunne gøre Regning paa en mildere
Dom. Der er jo ganske vist begaaet den
utilgivelige Fejl(!) — se Artiklen i »Kr.
Dagblad« -- at de i det hele taget er
bievne gifte, men da det nu en Gang er
sket, saa- vil, saa vidt jeg forstaar Dem,
Deres Dom falde mildere.
Saa har vi kun mig tilbage. Jeg var
som De ved. stationeret i Takushan.
Fra den 5. til den 14. Juli var jeg ene
Udlænding paa vor Missionsmark uden for
Port Arthur, idet baade Katolikkerne og
de danske Missionærer med god Grund,
som oven for vist, havde forladt deres Sta-
tioner. Hvad Nytte kunde jeg have gjort
ved at blive længere?
Deres Tanke synes at være: Hyrden
burde dø i sin Rede sammen med Faarene.
Det er ganske vist en smuk Tanke;
men der er ikke sund Fornuft i den i nær-
værende Tilfælde, hvilket jeg skal søge
at vise.
Ved at blive vilde jeg have udsat de
Kristne for Fare i langt højere Grad end
ved at rejse. Sammenlign f. Eks., hvor-
ledes den kristne Familie, som 1 .ykkgaards
boede hos i Korea, blev plyndret af Kine-
sere fra Sahøtsi, blot fordi Missionærerne
havde boet i Huset nogle faa Dage.
Saadan som det nu er, har jeg Grund
til at tro, at de Kristne ingen videre Over-
last har lidt. Medens jeg endnu var i
Takushan, talte jeg med dem om Sagen;
de var enig med mig i, at jeg maatte rejse.
De forstod godt, at jeg som Udlænding
ingen Sikkerhed vilde have, men kun op-
hidse Folket ved at blive. Jeg efterlod
Penge hos en venligsindet Købmand til
Hjælp for den førstdøbte og hans Familie,
hvis det senere skulde blive tilraadeligt for
dem at flygte.
Det er ikke som Kristne eller som
Hoved for Hjorden, vi Missionærer angribes
men som Udlændinge. Kort efter Fjendt-
lighedernes Udbrud udstedte Regeringen