Færøsk Kirketidende - 01.09.1901, Blaðsíða 2

været til Opbyggelse for os, og højt over
det alt sammen saa tilsidst Herrens Vel-
signelse over vort Hjerte og over vort
Arbejde, over vort Hus og Hjem, Herrens
Velsignelse til at leve vort Liv i den Uge,
som kommer.
Jo jnere vi virkelig trænge til dette,
des bedre bliver vor Kirkegang, og des
mere blive vi ogsaa stadige Kirke-
gængere.
Der er jo Nogle, som virkelig ikke
kunne komme til Gudstjenesten, de ere
syge, eller de skulle pleje de Syge —
mange fattige Mødre skulle passe deres
smaa Børn og kunne vanskelig faa andre
til at gøre det — kort sagt: der er Nogle,
som med Sorg maa sidde hjemme; men
med de fleste af os har det sig i dette
Stykke som i saa meget andet: det er
utroligt, hvad man kan faa Tid til, naar
man synes at man rigtig trænger til det,
eller naar man rigtig har Lyst til det, —
og det er utroligt, hvad man ikke kan
faa Tid til, naar man ingen Trang har
til det eller ingen I.yst føler til det.
Saaledes er ogsaa Enken i Evangeliet
i Dag kommen til Templet med al sin
Fattigdom, med sin Synd og Nød for at
hente Rigdom, Trøst og Hjælp, og nu
gaar hun hjem igen med Velsignelse fra
Gud, og saa har hun ogsaa noget at give.
Thi det var, naar de gik ud af Templet,
og ikke naar de kom ind i Templet, at
de besøgende lagde deres Gaver i Temp-
lets Kiste; og det gjorde de, fordi de i
Templet havde modtaget Rigdom fra Gud;
nu gav de lidt deraf tilbage igen. Ja, en-
hver virkelig oprigtig Kirkegænger kom-
mer til Gudstjenesten først og fremmest
for at modtage, for at hente, men dernæst
ogsaa for at give — give sin .Synd, sin
Fattigdom, overgive sin Sjæl og Sind, sit
Hjerte til Gud, give Gud sin Bøn; derfor
er det altid et Kendetegn paa en levende
Menighed, paa gode Kirkegængere, at
der er en hjertelig varm Salmesang; det
er et Udtryk for, at de, som ere i Kirken
ved Gudstjenesten, ere med i den fælles
Bøn og Lovsang.
Men Pengene! Thi det er jo om
Pengegaver, at vi høre i Dag. Mange
rige lagde meget i Tempelkisten; den
fattige Enke lagde sin lille Skærv.
Ja, ogsaa Pengene følge med, naar
vi for Alvor giver Gud vor Sjæl.
Det vilde være en stor Usandhed,
hvis jeg sagde, at Kristus forlanger, at
vi ved de Indsamlinger, som fiude Sted i
Kirken, skulde give alt hvad vi eje; det
vilde jo være ganske urigtigt. Men hvor
et Menneske har modtaget Rigdom for
sin Sjæl fra Gud, og hvor et Menneske
har givet Gud sin Sjæl, der vil hans
Haand ikke være alt for knap, naar der
skal gives Gaver til Guds Riges Fremme.
Det kendes paa Gaverne, at der er Hjærte-
lag for Guds Rige. Ligesom det er utro-
ligt, hvad man kan faa Tid til, naar man
har Trang og Lyst til noget, saaledes er
det ogsaa utroligt, hvad man kan faa
Raad til, naar man har Hjærtelag for en
Ting, og utroligt, hvad man ikke har
Raad til, naar Hjærtelaget mangler.
Den fattige Enke gav af sin Fattig-
dom alt, hvad hun havde, hele sin Ejen-
dom; derfor var i Jesu Øjne hendes Gave
mere værd end alle de andres tilsammen,
hvor oprigtig mente maaske ogsaa deres
Gaver vare; thi Jesus laster dem jo ikke;
han siger kun, at hun gav mere end de.
Lad saa ogsaa vore Gaver være et
Udtryk for, at vojt Hjærte er varmt. Der
indsamles jo hvert Aar her i Kirken til
Bibelskabet, at den hellige Skrift kan
sælges billigt, til Diakonissestiftelsen, at
der kan være god kristelig Sygepleje, til
Københavns Kirkesag, at der i Hoved-
staden kan være forsvarlig kirkelig Be-
tjening og overkommelige Sogne. Og
hver Søndag er der Lejlighed til ved Guds-
tjenesten at give til de fattige. Ved Loven
om Alderdomsunderstøttelse er det bestemt,
at trængende gamle kunne blive hjulpne,
naar de i de sidste ti Aar før deres
tredsindstyvende Aar ikke have modtaget
Fattighjælp. Derved er det blevet lagt
som en særlig Opgave for den kristne
Menighed her i I.andet at hjælpe træn-
gende i disse ti Aar, og den frie Fattig-
kasse er en af de Veje, ad hvilke dette
sker. Derfor lægger jeg ved denne Lej-
lighed med Glæde et godt Ord ind for
Fattigbøssen.
Men udenfor Kirken træffe vi alle
snart en snart en anden, der er lagt for
vor Fod, og som trænger til vor Hjælp,
til vor Kærlighed, Mennesker, som skulle
erfare, at vi have Hjertelag for dem, som
ere i Nød, og at vi have taget Ordet til
os: Gud elsker en glad Giver! Det skal
være en af Frugterne af vor Kirkegang,
at vi i detteStykke hver Dag forbedres
i et helligt Liv og Levned.
Saa bede vi dig, kære Herre Jesus
Kristus: hjælp os til, at vi maa komme til
Gudstjeneste hos dig med vor Fattigdom
og Trang for at hente Velsignelse og
Rigdom hos dig, og at vi maa gaa hjem
rige i Gud med et Hjertelag, som gerne
giver af den Rigdom, vi have modtaget
af dig. Amen!