Færøsk Kirketidende - 15.11.1905, Blaðsíða 1

Færøsk Kirketidende.
Redigeret af: F. BUSCH.
14. Aarg.
15. Novanber 1905.
Nr. 16.
„Jeg er Herren, som tæger dig“.
(Fra Vækkelsesmøderne i København.)
Efter »Kristi. Dagbi.«
Tilfulde er det Ord bleven opfyldt i
den menneskeblevne Guds Søn — han,
som kom til Jord for at blive Sjælenes
store Læge.
Nogle af Ejendommelighederne ved Jesus
som Læge.
Han maatte dø for at blive Læge.
Han maatte bære vore Sygdomme,
vore Smerter og Synder: »Han har taget
vore Sygdomme paa sig og baaret vore
Smerter — han er saaret for vore Over-
trædelser og knust for vore Misgerninger,
Straffen er lagt paa ham —«.
En lang Smertensvej maatte han gaa:
han maatte blive den bævende, bespottede,
hudflettede og korsfæstede Kristus.
Paa Golgatha blev han indsat af Gud
som Verdens eneste Læge: »Der et ikke
Frelse i nogen anden —!« Hans Saar er
det eneste, der kan læge for Synden (»ved
hans Saar ere I lægte«), hans Blod er det
eneste, der kan rense for Synden (»Jesu
Kristi, Guds Søns Blod renser os fra al
Synd«),
Fra Golgatha lyder det ud over Slæg-
terne: »Kommer dog — dersom eders Syn-
der end vare som Karmosin, da skulle de
blive hvide som Sne —!«
Han taler rent ud om Synden.
»Hvert Hoved er sygt — hver en
Tanke er besmittet af Synd — hvert
Hjerte er mat — ude af Stand til at gøre
det gode — fra Fodsaale og indtil Hove-
det er ikke helt paa det«. (Es. 1).
Han gør ikke den Forskel paa Synder,
som Mennesker gør. Mennesker klasifi-
cerer Synderne: store og smaa Synder,
denne Læge siger: »Der er ikke Forskel —«.
Mange Mennesker kan ikke lide den
l æge, der taler rent ud. Det kunde de
heller ikke paa Jeremias’ Tid (Jer. 6), men
gik til de Kvaksalvere, der sagde: »Fred,
Fred!«
Du maa lade Jesus tale rent ud med
dig: det er ej blot den Synd og den Synd,
der er i Vejen, det er dit Hjerte, der er
ondt. Naar T.ungerne er angrebne, kan
det ej hjælpe at amputere en Arm eller
en Fod. Det er et helt nyt Hjærte, du
trænger til.
Han gør først Smerte.
Han læger ej Synden, som var det en.
let Sag, thi det er ingen let Sag. »Han
gør Smerte og forbinder —«.
Hans Maal er at læge — men først
gør han Smerte. Han trykket paa de
ømme Steder, sætter den skarpe Kniv til,
skraber og renser Saaret. Han maa have
Selvretfærdigheden renset ud, saa Menne-
sket kommer til at staa helt uden Trøst,
Selvklogskaben, saa Mennesket bliver »som
et Barn«, saa al Modsigelse mod Jesus
ryddes bort.
Han ender altid med Lægedom.
Hans Kure slaar aldrig fejl. Blot
Mennesket ikke selv — som den rige Yng-
ling — afbryder Kuren.
Skal den ende med l ægedom, maa du
fatte Tillid til Jesus og hans Ord.
»Naar Synderen ret ser sin Vaade,
da kommer Jesus -med sin Naade
og lægger den paa Sjælens Saar.
Jesus kommer med sit Naades Ord;
modtages det i Tro, saa slukkes Sorgen
saligt ud.
Fat Tillid til Jesu Ord om din Syg-
dom, at det er en Sygdom til Døden, intet
som helst af, hvad du selv vil gøre, kan
hjælpe dig.
Men fat saa ogsaa Tillid til, at der er
Lægedom i Jesu Saar.
Der var en gammel Læge, der før
Operationen plrjede at sige til den syge:
»Se nu først rigtig paa det Sted, hvor Kni-
ven skal ind!« Naar den syge havde set
nogen Tid paa det syge Sted, sagde Læ-
gen: »Tag nu Deres Øjne bort fra Saaret
og sz ufravendt paa mig!«
Det samme siger Lægen fra Nazareth.
Somandsmissionæren fortæller.
En Styrmandselev R., som gik paa
Skolen i Byen S., plejede at gaa ert Tur