Færøsk Kirketidende - 15.11.1905, Qupperneq 2

om Aftenen for at faa lidt frisk I.uft.
Paa en af disse Spadsereture gik han ofte
ind i den derværende Sømandsmissions
Lokale, hvor der holdtes Bibellæsning om
Onsdagen.
En Onsdag Aften opfordrede Præsten
den unge Elev, der var et troende Men-
neske, til at slutte Mødet, hvilket han
gjorde.
Efter Mødet sagde Sømandspræsten:
»Her er en dansk Mand, han er Kok og
hedder P., nu kan De tage Dem af ham«.
De hilste saa paa hinanden og samtalede
om forskellige Ting. Begges Vej faldt i
samme Retning. Da de havde gaaet lidt,
kom Talen ind paa de Ting, der hører til
Guds Rige, og Samtalen lød omtrent som
følger:
Kok P.: »De maa ikke tro, at jeg
gaar til Møde for at høre Guds Ord; jeg
tror slet ikke paa noget af dette, som der
prædikes om. - Alle de Præster og Mis-
sionærer, jeg kender, taler altid om, at de
er hellige, og at Gud er Kærlighed; men
det er nu bare Løgn og Sludder altsam-
men. Alle disse, som taler om det, er de
værste, som kan gaa paa to Ben. Jeg
har truffet mange, som har søgt at faa
mig med paa den Vej. men jeg har intet
godt set ved nogen af dem; de er Hyk-
lere og Humbugmagere allesammen.« —
Derefter opremsede han en Mængde Per-
soner, som han havde »set efter i Søm-
mene«, som han sagde. Derefter blev
han ved: »De taler om Kærlighed; jeg
gad nok vide, om det er Kærlighed, at
den saakaldte kærlige Gud skulde lade
min kære Hustru og mit eneste Barn
drukne for mine Øjne paa Rejsen over
Atlanterhavet med Passager - Damperen
»Thingvalla«, og jeg selv skulde blive
reddet, — er det Kærlighed? spørger jeg
Dem.«
Elev R.: »Jeg skal sige Dem, at De
har aldeles intet Begreb om, hvad De
taler om. For det første skal jeg fortælle
Dem, at De kan lige saa lidt vaske Dem
ren i andres Fejl og Synder, som De kan
vaske Deres Hænder rene i snavset Vand;
Og for det andet vil jeg sige Dem, at
Gud gør hverken Dem eller nogen anden
Regnskab for, hvordan han vil udføre sine
Kærlighedsplaner. Gud har bevist Men-
nesket, at han har elsket Verden ved at
sende en retfærdig for os uretfærdige,
nemlig Jesus, og denne Kærlighedsplan
er vel bleven kritiseret, men aldrig paa-
skønnet; men kort sagt, Guds Førelser
med os er kun dette at faa os fangne i
sit Garn for at forkynde os og Dem, at
alle Synder ere udslettede i Kristus
Jesus.«
Nu kom der en lang Pavse. Klokken
var nu elleve, saa Eleven maatte skynde
sig hjem for at læse sine Lektier. Han
havde nemlig meget for, og Eksamen var
nær forestaaende. Da de to nu skulde
sige Farvel, sagde Kok P.: »Ja, mange
har talt til mig, og alt forgæves; men jeg
maa bekende, at dette, som De har sagt,
kan jeg ikke ryste af mig.«
Elev R.: »Jeg bor i Nr. 35 i den
tredje Gade tilvenstre herfra. Godnat!«
Da Elev R. kom hjem, var han over-
bevist om, at P. snart vilde være blandt
de frelstes Rækker. Bøgerne kom frem,
og han begyndte at læse; det faldt saa
let altsammen. I Løbet af en Time kunde
han alt og var helt forundret over, at det
gik saa let med Lektierne denne Gang;
men han opsendte en stille Tak til Gud
for al hans Naade.
Tre Dage efter bankede det paa Dø-
ren. R. raabte: »Kom ind«! »Goddag P.!
er det Dem?«
»Ja, det er mig, jeg var ved Deres
Dør tre Gange den samme Nat, vi talte
sammen; men jeg kunde ikke faa mig
selv til at banke paa. Jeg har været her
ved Døren én Gang før i Aften; men jeg
kunde ikke banke paa. Der er intet Men-
neske, som jeg har forbandet saa mange
Gange, som Dem. Jeg kar ikke sovet,
siden vi talte sammen. Jeg er ulykkelig,
jeg har været saa vidt at have Strikken
om Halsen, men jeg kunde ikke blive af
med Livet. Jeg er fortvivlet. Sig mig,
hvad skal jeg gøre?«
»De skal intet gøre. Alt er gjort.
Synden er sonet. Jesu Kristi Retfærdig-
hed er Deres,«
Taarerne strømmede ned ad Kinderne,
han hulkede og sagde: »Kan den skjule
alle mine Synder?«
»Ja, de ere kastede i Havets Dyb;
han ihukommer dem aldrig mere. De er
hans dyrekøbte Ejendom.«
I et Nu var der et Smil paa hans An-
sigt, og de to skiltes. Om Søndagen knæ-
lede den haarde Kok P. som en lykkelig
Sjæl ved Nadverbordet i samme Kirke,
og Sømandspræsten kunde knap tro sine
egne Øjne; men der blev Glæde baade i
Præstens Hjerte og Hjem saavel som i
Kok P.s Hjerte. — Han fik Hyre med en
finsk Bark, som man antager er forlist
med Mand og Mus.
Ja, lykkeligt for Kok P., at han fik
Lov at gøre Følgeskab med den unge
Styrmandselev. Nu er han hjemme hos
Gud.
Evangeliet bragte ham der.
(Efter »Redningsbaaden«).