Føroya kunngerðasavn A og B - 14.05.1948, Page 4

30
tember fram uppskot til fíggjarlóg
fyri komandi fíggjarár.
Fíggjarárið er frá 1. apríl til 31.
mars. *
Um viðgerðin av uppskotinum til
fíggjarióg ikki kann ætlast at verða
liðug, áðrenn fíggjarárið byrjar,
leggur landsstýrið fram uppskot til
bráðfengis fíggjarlóg við hartil
hoyrandi skattalógum, soleiðis at
húshald landsins ótarnað kann fara
fram og átiknar skyldur verða
hildnar.
§ 21.
Áðrenn fíggjarlóg ella bráðfengis
fíggjarlóg er samtykt á Logtingi, má
skattur ikki verða kravdur.
Eingin útreiðsla má verða goldin,
ið ikki er heimilað í figgjarlóg,
galdandi, tá ið útreiðslan verður
ávíst, ella í aðrari galdandi heim-
ildarlóg. Tær játtanir, ið eru ásettar
í fíggjarlóg ella aðrari heimildarlóg,
mega bert verða goldnar í tí fíggjar-
ári, sum figgjarlógin er galdandi.
Tó kann landsstýrið í tíðarskeiði
inntil 3 mánaðir, aftan á fíggjarárið
er endað ávísa pening, ið er játtaður
á fíggjarlógini fyri árið, ið fór.
§ 22.
Logtingið velur ein ella fleiri
lontar roknskapargrannskarar. Teir
grannska ársroknskapirnar og ansa,
at inntokur landsins allar eru taldar,
og at einki er goldið uttan heimild
í fíggjarlóg ella aðrari heimildarlóg.
Teir kunna krevja at fáa allar upp-
lýsingar og 611 skjol, ið teimum
torva. Landsstýrið kann við kunn-
gerð seta nærri reglur fyri virki
teirra. Ársroknskapirnir við við-
merking grannskaranna verða at
leggja fyri Logtingið til viðgerðar
og samtyktar.
Broytingar í hesum reglum kunna
verða gjordar við logtingslóg.
§ 23.
Einki lógaruppskot kann verða
endaliga samtykt uttan at hava fingið
3 viðgerðir á tingi.
§ 24.
Meðan Logtingið situr, má lóg-
tingsmaður ikki uttan tingsins sam-
tykt verða átalaður ella settur fastur
á nakran hátt, uttan so er, at hann
verður tikin í brotsgerð.
Eingin logtingsmaður kann uttan
tingsins samtykt verða kravdur til
§ 20.
I hver ordinær Lagtingssamling
forelægger Landsstyref inden 1.
September Forslag til Finanslov for
det fólgende Finansaar.
Finansaaret regnes fra 1. April til
31. Marts.
Kan Behandlingen af Finanslov-
forslaget ikke ventes tilendebragt
inden Finansaarets Begyndelse, fo-
relægger Landsstyret Forslag til en
midlertidig Bevillingslov med dertil
hórende Skatfelove, saaledes at
Landshusholdningen uforstyrret kan
fortsætte og paatagne Forpligtelser
opfyldes.
§ 21.
Forinden Finansloven eller en
midlertidig BeviLlingslov er ved-
taget af Lagtinget, maa Skatter ikke
opkræves.
Ingen Udgift maa afholđes, som
ikke har Hjemmel i den paa An-
visningstiden gældende Finanslov
eller anden gældende Bevillingslov.
De ved Finanslov eller ved anden
Bevillingslov fastsafte Bevillinger
kan kun udbetales i det Finansaar,
i hvilket Finansloven gælđer. Dog
kan Landsstyret i et Tidsrum af ind-
til 3 Maaneder efter Finansaarets
Udlðb (Supplementsperioden) an-
vise Belób, som maatte være bevil-
gede paa Finansloven for det for-
lðbne Aar.
§ 22.
Lagtinget vælger een eller flere
lðnnede Bevisorer. Disse gennem-
gaar de aarlige Begnskaber og paa-
ser, at samtlige Landets Indtægter
er opfðrt deri, og at ingen Udgift
uden Hjemmel i Finanslov eller
anden Bevillingslov har fundet Sted.
De kan fordre sig alle fornðdne Op-
lysninger og Aktstykker međdelt.
Landsstyret kan ved Bekendtgðrelse
fastsætte nærmere Regler for deres
Virksomhed. De aarlige Regnskaber
med Revisorernes Bemærkninger
forelægges Lagtinget til Behandling
og Afgðrelse.
Forandnnger i disse Bestemmelser
kan ske ved Lagtingslov.
§ 23.
Intet Lovforslag kan endeligt ved-
tages, forinden det tre Gange har
været behandlet i Lagtinget.
§ 24.
Saa længe Lagtinget er samlet,
kan ingen Lagtingsmand tiltales eller