Grønlandsposten - 01.02.1945, Blaðsíða 8

32
GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 3 — 1945
ger sig med pensel og farver, at de maa ikke
bruge den som legetøj, hverken kunsten eller na-
turen, de maa lære at værdsætte Grønlands rige
skønhed og ikke ved misbrug drage de store vær-
dier i livet ned i forsimpling —!
Jakobshavn, november 19H.
Chr. Vibe.
Besejlingen af Angmagssalik.
Her ved Angmagssalik har vi i Dag »allerede«
modtaget Exemplarer af »Grønlandsposten« fra
Maj Maaned. Det skal dog bemærkes, at det er
fra 1944. Har i Nr. 10 læst Hr. Garns Artikel og
maatte især hage mig fast i det Stykke, hvori
der staar: — »at høre en Røst fra de Kolonier,
der føler sig »snydt« og »tilsidesat«, hvad Besej-
ling med Skibe angaar«.
Ja, hvis nogen Koloni føler sig baade snydt
og tilsidesat, da maa det i højeste Grad være
Angmagssalik. Fra Midten af August hører man
ustandseligt baade Danske og Grønlændere sige:
Ævornaar mon Skibet kommer? Hvad har det
med? Skulde det mon ikke i Aar være en af
Skonnerterne, der kommer?«
Men nej! Hvorfor i Herrens Navn skulde vi
herovre faa den Glæde at se det danske Flag va-
je fra et Skib? Forvænte bliver vi ikke. Skibe
med Stjernebanneret er vor Besejling, og det
foregaar i Oktober, alt imedens vi gaar og ven-
ter paa, at Havneisen skal lægge sig. Saa kunde
vi faa den Fornøjelse at se Skibet »dampe« af
igen med vor Last. Lykkes det at faa Lasten i
Land, hvad det igen i Aar gjorde, saa har vi til-
bage at besejle tre Depoter udenfor Kolonien. Og
det er ikke Smaating at tage i Betragtning, naar
vi nu kun har en lille 4Va Hestes aaben Motor-
baad til at gøre det med Pram paa Slæb. Udtogt-
ningen kan desværre ikke foretages, før vi er
sikre paa, at der i det hele taget kommer Last.
Vi kan jo ikke saa godt sende det meste af Ko-
loniens Forsyning ud og saa selv mangle til Vinter.
Og saa Lasten, der omsider kom. Jeg har set
en Del Last i min Tid, men Mage til den, vi fik
i Land for et Par Dage siden, er over al Beskri-
velse. Et Par Exempler herpaa. Skrivepapir blev
baaret i Land i Arkvis. Et Korset laa og pran-
gede paa Toppen af en Pram, der var fuldlastet
med Sække; det blev hevet ud over Skibssiden u-
den saa meget som et Stykke Papir om. Under-
benklæder uden den mindste Smule Emballage,
ikke saa meget som et Stykke Sejlgarn til at hol-
de lidt Skik paa dem. Daaser enkeltvis. En Kurv
hvori fandtes Dele til en Aladdinlampe, 5 Kopper
og 2 Ruller Sytraad. Og tilsidst en Carlsberg-01-
kasse, men uhyggelig tom. Sækkegodset vil jeg
slet ikke komme ind paa, men for dem, der kom-
mer til at se Koloniens Mangelsliste, vil det ikke
være noget kønt Syn.
Kartofler! Hvad ligger der ikke i det Ord.
Vort Fødelands Spise. Ogsaa dem skal vi snydes
for. Vi har nu i tre Maaneder ikke haft Kartofler,
bortset fra hvad en velvillig Kaptajn af sin egen
knappe Forsyning gav os, for at vi ikke helt skul-
de glemme, hvordan de smagte. Og nu kan vi
vente et Aar endnu, til vi ser en ærlig Kartoffel.
Æg og Appelsiner kom i Land i det reneste Smad-
der. Æggene var fuldstændig raadne og Appelsi-
nerne var saa opløste, at de næsten var ukende-
lige. Det hele havnede i Stranden omgaaende. Nu
glæder vi os til Oktober næste Aar, da skal vi
spise Kartofler, Æg og Appelsiner med begge Si-
der af Hovedet. — Vistnok —.
Men endnu har denne Følen sig snydt og til-
sidesat dog ikke sat altfor dybe Mærker, hver-
ken hos Danske eller Grønlændere. Det er taal-
modige Mennesker paa denne Side af Grønland.
At vi føler os isolerede er en given Ting. Hvis vi
møder et Menneske paa et af de fremmede Skibe,
der taler Skandinavisk, hvad der indtræffer, er
man ved at falde det arme Menneske om Halsen
af Glæde over at tale Dansk til en Fremmed.
Hvordan vilde det ikke være, hvis vi saa et dansk
Skib med dansk Besætning — næh, nu vil jeg
hellere holde op, det er vist at komme lidt for
langt ud.
Angmagssalik, Oktober 19H
A. Christensen.
Angmagssalik synes at have opgivet alt —
undtagen Humøret. Hurra for det! ! ! Red.
Et par dagligdagsbemærkninger fra
Nordgrønland.
— Aah, du ved, det er et af disse huse, der
er pillet ned og sat op og saa forandret —.
— Jeg kan finde mig i at faa knapper, sik-
kerhedsnaale, klemmer, ja, selv fiskekroge tilba-
ge som skillemønt, men propper, naar man ikke
kan brygge-----—.
— Jeg kan ikke sige, jeg har det fra paali-
delig kilde — jeg har det fra manden selv.
- Ved De hvad! I bridge er det nu morsomt-