Grønlandsposten - 01.02.1945, Blaðsíða 9

1. Febr.
GRØNLANDSPOSTEN
33
at have gode kort.
— Næh, vi mangler ikke saadan, men tænk
engang paa en dansk cigar!
Med mølle paa taget og vindstille i dage-
vis, med mørketid og tændstikrationering skal
man minsandten ikke komme til at se lysere paa
tilværelsen.
Kender De det, naar en gæst ikke vil gaa,
og man kun har spegesild og en gnalling ost i
spisekammeret?
H. d. N.
Grønlands udsteder.
Ofte har vi her i bladet henledt opmærksom-
heden paa Grønlands udstedsbestyrere, der, enten
de er danske eller grønlandske, fører en stille
og isoleret tilværelse udenfor koloniernes mere
pulserende liv. Mange har siddet i adskillige aar
paa samme sted og kun sjældent set.andre men-
nesker udover de tilfældigt forbipasserende eller
anløbende skonnerter og motorbaade. Enhver be-
søgende kan altid være sikker paa ved et udsted
at møde Grønlands hjerteligste modtagelse og
gæstfrihed. Man længes efter at se nye ansigter
og møde nye indtryk, som man selv maa leve vi-
dere paa i maaneder maaske, ofte i halve aar,
og vi maa ogsaa huske paa, at en udstedsbesty-
rer ikke blot er sig selv og sin familie, men han
eller hans hjem er udstedets midtpunkt og eneste
personlige bindeled med omverdenen. En dygtig
udstedsbestyrer har derfor tit spillet en overordent-
lig stor rolle for sine medmennesker ved stedet,
ikke blot ved at være et forbillede og højne deres
kultur og levestandard ved sin mere direkte til-
knytning til befolkningen, men ogsaa ved at brin-
ge nye pust fra omverdenen ud i Grønlands af-
kroge og give befolkningen indtryk af, at ogsaa
livet derude betyder noget og er med til at yde
sit for hele samfundets vel.
Heller ikke maa vi glemme, at det er ved
udstederne, at den producerende del af den grøn-
landske befolkning bor, den del som hele landets
økonomi hviler paa og som indirekte giver eksi-
stensmulighed for store dele af kolonibefolknin-
gerne, — og alligevel er det derud, at goderne
sidst naar, saavel de timelige som de aandelige.
Det er ved udstederne, at butikkerne forsynes
sidst og sparsomst, og det er der, at kullene maa
savnes længst, naar de slipper op, og det er der,
befolkningen sjældnest har lejlighed til ekstra-
fortjenester. Faa tænker vist paa, hvad alt det-
te kan give en udstedsbestyrer af bryderier og be-
kymringer, oftest ganske uforskyldt og ofte grun-
det en eller anden kolonis ligegyldighed.
Hvad befolkningens oplysning angaar, siger
det sig selv, at denne rent skolemæssigt oftest
staar langt under koloniens, selv med en dygtig
kateket, der i endnu højere grad end udstedsbe-
styreren maa trænge til fornyelse udefra, — og
saare, saare sjældent faar det, rent bortset fra
at kateketerne i forhold til udstedsbestyrerne
nærmest er holdt nede i fattigdom, et spørgsmaal,
der snarest maa og forhaabentligt ogsaa biir ta-
get op til grundig revision, for man kan ikke la-
de de mænd, der skal opdrage landets ungdom og
være vejvisere og foregangsmænd for den opvok-
sende slægt, blive staaende nede paa det absolut-
te eksistensminimum, som tilfældet har været igen-
nem de sidste aar, ogsaa før krigen. Hvoraf kom-
mer det nedladende skuldertræk, hvormed man
ofte nævner ordet kateket? Alt andet uomtalt er
det et socialt-økonomisk spørgsmaal, som det og-
saa tidligere var det i Danmark og endnu er det
mange steder i Amerika. Maaske vil vi senere
komme tilbage hertil.
Af overordentlig stor betydning for udsteder-
ne har radioen været, især de grønlandske ud-
sendelser, og de danske for saa vidt som de har
givet de isolerede befolkningsdele lejlighed til nu
og da at høre sproget og opfriske lidt af eventu-
elle danskkundskaber. Desværre er radioappara-
terne for faa og for dyre for de fleste, hvad der
imidlertid ikke er noget at gøre ve^ i øjeblikket.
Dog findes der langt de fleste steder mindst en
eller flere modtagere, takket være et ikke ringe
antal modtagere, som det er lykkedes administra-
tionen at fremskaffe nu under krigen.
Hvilke er Grønlands udstedsbestyrere? De er
vist kendt af de færreste, hvorfor vi bringer en
fortegnelse over dem pr. 1. januar 1945, idet der
her ikke er taget hensyn til betegnelserne »anlæg"
eller »loge". Der er saaledes 55 udsteder i Grøn-
land med 13 danske og 42 grønlandske udsteds-
bestyrere.
Distrikt Udsted
Julianehaab-Nanortalik
AugpilagtoK
Sletten
Sydprøven
SårdloK
Igaliko
U dstedsbestyrer
Ferd. Knudsen
Kr. Hammeken
Jens Lund
Jakob Nielsen
Karl Andersen