Skírnir

Ukioqatigiit

Skírnir - 01.01.1857, Qupperneq 113

Skírnir - 01.01.1857, Qupperneq 113
Viftfo.Ttir. FRÉTTIR. 115 asti mannhundur, og er sagt, aS hann hafi alls látih drepa um 10,000 landsmanna sinna mefe ýmsum hætti. þá er ófriburinn hófst vife Englendínga, lagfei hann mikife. fé til höfufes hvers Englendings, ef hann næfeist og yrfei fenginn sér í hendur. þafe var og eitt af tiltækjum Kínverja, afe |)eir blöndufeu eitri í braufe þafe, er borife var á borfe fyrir Englendinga; þó varfe þeim eigi mikife mein afe slíku svikræfei og ódæfeuskap Kínverja. Englar bjófea nú út leifeangri á hendur Kínverjum, og ætla afe láta skrífea til skarar mefe þeim, þó þeir eigi þar vife allmikinn lifesmun, þar sem Kínverjar eru 350 miljóna afe tölu, efeur enn fleiri. Tíminn verfeur afe ráfea úr því, hvort Englum verfei sigurs aufeife og fái inngöngu í „hife himneska ríki”: Kínland, er Kínlendíngar svo kalla. Nú víkur sögunni heim aptur til Englands. Nokkra stund haffei horife á flokkadrætti i málstofunni gegn Palmerston; helztu mótstöfeumenn hans voru þeir: Gladstone, Cobden og Disraeli; en er umræfeurnar hófust um kínverska málefnife, þá lögfeust allir þessir menn á eitt, og fengu því framgengt, afe máistofan áleit mefe litl- um atkvæfeamun, afe næg ástæfea heffei eigi verife til afe hefja ófrife þenna. Menn þessir báru þafe fyrir sig, afe Arrow heffei eigi þá haft leyfi til afe bera enskt skipsmerki, heldur heffei frestur sá verife útrunninn; þeir átöldu og Jón Bowring harfelega um þafe, er hann heffei eigi afstýrt styrjöld þessari. Palmerston varfei afeferfe Jóns Bowrings og stjórnarinnar mefe hinni mestu mælsku og spakleika; sagfei hann mefeal annars, afe þafe stæfei í rauninni á minnstu, hvort frestur skipsins heffei þá verife á enda efeur eigi, heldur varfeafei hitt mestu, afe Kinverjar heffei farife afe skipverjum mefe heiptarhug þeim, afe taka af þeim mennina og brjóta þannig helgi merkisins, er af því væri ljóst, afe Kínverjar heffei séfe, afe skipife bar enskt merki, og þeir heffei eigi vitafe betur, en afe þafe heffei heimild til afe bera þafe. En þrátt fyrir mælsku Palmerstons, bar hann þó lægra hlut í þessu máli, og átti þá um tvo kosti afe velja, annar var sá, afe fara frá, en hinn, afe fá drottníngu til afe rjúfa þingife, og þann kaus Palmer- ston. Kosníngum er afe eins ólokife; en þafe verfeur séfe á kosníngum þeim, sem lokife er, afe Palmerston mun verfea aflameiri á næsta þíngi, en hann hefir verife enda nokkru sinni áfeur, þvi hann er hinn vin- sælasti mafeur, sem nú er uppi á Englandi. þafe er ætlun manna, 8'
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126

x

Skírnir

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Skírnir
https://timarit.is/publication/59

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.