Skírnir

Årgang

Skírnir - 01.01.1881, Side 91

Skírnir - 01.01.1881, Side 91
ÞÝZKALAND. 91 (eptir strí&iö viö Austurríki). J>vi mundi eigi heldur gleymt, er frá honum kom uppástungan aö gefa Prússakonungi keisaranafniö. AnnaÖ var hljóöi® í blöÖum klerkavina og airíkisfjanda. {>eir sögÖu, aÖ Bayern hefÖi ráÖiÖ sjer aldurtilaráö, er þaö geröi samband viö Prússaveldi, og bjó síöan her út á móti Frakklandi. „Laglega aÖ fariÖ! vjer geröum oss Frakka aÖ erkifjöndum, og gengum svo í giniÖ á Prússum !“ í fyrra var — ef til vill — haft meira viö „Sedandaginn“ enn nokkurn tíma fyr. Allar borgir og Jorp ómuöu þann dag (2. september) af fögnuöi, og sumir gátu til, aÖ jpjóÖverjar þætt- ust svo viöurkvæmilegast svara ræÖum Gambettu, sem hann hefÖi haldiö í Cherbourg (sjá Frakklandsþátt). jpann dag voru alstaÖar lesnar upp fyrir herdeildum þjóÖverja takkarkveÖjur frá Vilhjálmi keisara, jpar sem hann minntist á afreksverk þýzka hersins fyrir 10 árum, og fór iofsamlegum oröum um þaö sem væri í jjeim til eptirdæmis fólgiö fyrír ókomnar aldir. Prússar ’hafa lengstum gætt til, aö her þeirra heföi ekki áhöldin eÖa vígtólin lakari í liöndum enn fjendur þeirra. þeir hafa, sem allir vita, skapað her og hervarnir {>ýzkalands, og nú er sagt, að handvopnalið þeirra hafi fengiö bíssur, sem hleypa má úr 11 —12 skotum á 24 sekúndum, en svo mörgum eru þær hlaðnar í einu. Ný hlezla tekur 15 sekúndur. {jjóðverjar hafa nú haft Elsas og Lothringen í 10 ár á valdi sínu, og má svo að orði kveða, aö þeir hafi þreytt þar nýja sókn og þá sem meö andlegum vopnum verður helzt að fremja, er þeir hafa reynt með öllu móti að þýöa sjer hugi þess fólks, sem er af frakknesku þjóðerni og þreyir þegnlegt «am- band við bræðurna fyrir vestan Vogesafjöllin. Allir vita, að brjóst og hjörtu eru þeir kastalar, sem opt veitir örðngt að vinna, og sú þykir raunin ætla aö veröa á þessum löndum, er {>jóö- verjar leitast við að semja frakkneska fólkið við þýzk lög og þýzka siði. Landsbúar deildust svo í tvo flokka, sem minnzt er á í fyrra í þessu riti (sjá 76. bls.), en mönnum þykir ekki ólík- legt, að þeim fulltrúum fjölgi við næstu kosningar (til sambands- þingsins), sem afneita sambandinu við {>ýzkaland og þess lög- mæti. Löndin hafa einskonar landstjórnarþing, en á það hafa
Side 1
Side 2
Side 3
Side 4
Side 5
Side 6
Side 7
Side 8
Side 9
Side 10
Side 11
Side 12
Side 13
Side 14
Side 15
Side 16
Side 17
Side 18
Side 19
Side 20
Side 21
Side 22
Side 23
Side 24
Side 25
Side 26
Side 27
Side 28
Side 29
Side 30
Side 31
Side 32
Side 33
Side 34
Side 35
Side 36
Side 37
Side 38
Side 39
Side 40
Side 41
Side 42
Side 43
Side 44
Side 45
Side 46
Side 47
Side 48
Side 49
Side 50
Side 51
Side 52
Side 53
Side 54
Side 55
Side 56
Side 57
Side 58
Side 59
Side 60
Side 61
Side 62
Side 63
Side 64
Side 65
Side 66
Side 67
Side 68
Side 69
Side 70
Side 71
Side 72
Side 73
Side 74
Side 75
Side 76
Side 77
Side 78
Side 79
Side 80
Side 81
Side 82
Side 83
Side 84
Side 85
Side 86
Side 87
Side 88
Side 89
Side 90
Side 91
Side 92
Side 93
Side 94
Side 95
Side 96
Side 97
Side 98
Side 99
Side 100
Side 101
Side 102
Side 103
Side 104
Side 105
Side 106
Side 107
Side 108
Side 109
Side 110
Side 111
Side 112
Side 113
Side 114
Side 115
Side 116
Side 117
Side 118
Side 119
Side 120
Side 121
Side 122
Side 123
Side 124
Side 125
Side 126
Side 127
Side 128
Side 129
Side 130
Side 131
Side 132
Side 133
Side 134
Side 135
Side 136
Side 137
Side 138
Side 139
Side 140
Side 141
Side 142
Side 143
Side 144
Side 145
Side 146
Side 147
Side 148
Side 149
Side 150
Side 151
Side 152
Side 153
Side 154
Side 155
Side 156
Side 157
Side 158
Side 159
Side 160
Side 161
Side 162
Side 163
Side 164
Side 165
Side 166

x

Skírnir

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Skírnir
https://timarit.is/publication/59

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.