Fylkir - 01.05.1920, Qupperneq 30

Fylkir - 01.05.1920, Qupperneq 30
30 fram skyrt og skorinortj að rafmagnið geti ekki kept við kol t'J húshitunar, selt við því verði, sem hann segir þá vanalegt a verksmiðjum erlendis, þegar kol seljast á 20 — 25 kr. smálesti*1 (sjá »Lögréttu« VIII. árg. bls. 189), og rúmlega ári síðar gaf J. Hlíðdal líkan úrskurð í ritgerð sinni um rafveitu á sveitab# (sjá »Búnaðarrit«r, útgefið 1915, 29. árg., 3. hefti, bls. 169). ^g loksins síðastliðið sumar, eða síðastliðið haust, birtist í nefnda*-' áliti fossanefndarinnar ritgerð eftir Jón Þorláksson verkfræðiog með fyrirsögninni: »Vatnsorka á íslandi og notkun hennar«. Par segir höf. á bls. 94, að raforkuhitun verði 40 til 90 sinnum dyr' ari en kolahitun, þótt áætlað væri, að hitinn úr kolunum nýd's* einungis til hálfs, en hitinn úr raforkunni til fulls. »Pess veg'13 var þaðt, segir höf., »samhuga álit allra verkfræðinga og anl1. ara, sem vit höfðu á þessu máli, að hitun íveruherbergja rneö raforku væri fjarstæða, sem engum orðum væri eyðandi að. Paö voru einungis ófróðir menn, sem létu sér það til hugar koma> að raforka gæti kept við kol og annað eldsneyti til herberg]a' hitunar;« — vel að merkja byrjar höf. þennan útreikning s'nI1 með eftirfylgjandi setningum: »í einu kg. af ofnkolum eru 11,11 7000 hitaeiningar, en í einni kwst. raforku um 860 hitaeiningar’ ef hitinn úr hvoru tveggju nýtist jafnvel, þarf því 8 kwst. ra^ orku móti hverju kg. kola til herbergjahitunar. Nú var gangver(1 á liverju kg. kola á íslandi fyrir stríðið 2 — 2'h eyrir, og á Norð' urlöndum og í ýmsum öðrum löndum Norðurálfunnar um I 'J' eyrir; en gangverð kwst. raforku 15—35 aurar; með jafnri nýl' ingu varð því hitinn úr raforkunni 80 — 180 sinnum dýrari e" hitun með kolunum« o. s. frv. Á þessu byggist reikningur höf- og úrskurður, að hitun íbúða með raforku hafi verið fjarstæð^ ein, nl. fyrir stríðið, meðan tilgreint gangverð var á kolum raforku. Á bls. 95 gerir hann ráð fyrir, að 3650 hitae. hafi korrl' ið að notum úr hverju kg. kola, sem brent var í Reykjavík ve*' urinn 1914 — 15, og þá hafi kolaeyðslan þar í bænum verið kg. á mann. Af því reiknast honum til, sjá bls. 95 til 96, að s" hitun svari til 1900 kwst. á mann, sem skiftist á 250 daga, c^a
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144
Qupperneq 145
Qupperneq 146
Qupperneq 147
Qupperneq 148
Qupperneq 149
Qupperneq 150
Qupperneq 151
Qupperneq 152
Qupperneq 153
Qupperneq 154
Qupperneq 155
Qupperneq 156

x

Fylkir

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Fylkir
https://timarit.is/publication/182

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.