Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 14.07.1955, Blaðsíða 6

Atuagagdliutit - 14.07.1955, Blaðsíða 6
ned 1953 blev ialt 8 patienter syge med lammelser, hvor 2 døde alle- rede på sygdommens første dag. Kun 2 af patienterne var fra selve Sukkertoppen by, resten fra op- landet, hvor også de 2 dødsfald skete. I Holsteinsborg var der en lig- nende sygelighed af lette tilfælde, hvorimod kun 2 patienter blev syge med lammelser og 1 døde, ligeledes i distriktet udenfor sel- ve Holsteinsborg by. I slutningen af januar var epidemien dukket op i Umanak distrikt, hvor man konstaterede 3 tilfælde i selve Umanak by, alle med lammelser i benene. Dagen før de første til- fælde blev konstateret, havde der været to mænd på besøg fra en nærliggende boplads. Der havde ikke været anden forbindelse ste- derne imellem siden slutningen af november måned. Halvanden måned senere kom det første til- fælde af børnelammelse på denne boplads. Trods gentagne advarsler havde der været ret livlig forbin- delse med slædetransport imellem udsteder og bopladser indbyrdes i det øvrige opland. Epidemien bredte sig da også i løbet af de følgende måneder til det øvrige distrikt. Epidemien kulminerede i området omkring Diskobugten, hvor alle fire lægedistrikter, Ege- desminde, Jakobshavn, Godhavn og K’utdligssat blev ramt i løbet af et halvt års tid. De første til- fælde kom samtidig i Egedesmin- de by og KangåtsiaK. I den følgen- de uge blev indlagt 9 patienter, hvoraf 4 døde med symptomer på åndredrætslammelse allerede in- denfor de tre første dage af epi- demiens forløb. På et enkelt udsted med en be- folkning på 128 indbyggere, boen- de i små og overbefolkede huse, havde epidemien et eksplosions- agtigt forløb, der blev herfra i lø- bet af fire dage indlagt 14 patien- ter, heraf 9 med lammelser, hvor- af 2 døde. Af distriktets 17 bebo- ede pladser blev 14 ramt af epi- demien. Der blev ialt indlagt 75 patienter lidende af børnelammel- se på Egedesminde sygehus. Af disse havde 52 lammelser, og 11 døde af åndedrætslammelse. I sit videre forløb i Diskobugten havde epidemien en mindre alvorlig ka- rakter, selvom der var adskillige svært angrebne patienter, men kun få dødsfald. I Jakobshavn kom det første tilfælde i begyndelsen af septem- ber måned. Der var ialt 17 patien- ter med lammelser, men ingen dødsfald. I Godhavn 16 patienter med lammelser. Tilfældene var, i mod- sætning til distrikterne Jakobs- havn og K’utdligssat, spredt i he- le distriktet. I K’utdligssat distrikt indtraf alle sygdomstilfældene, ialt 7, i selve byen. Fire af disse patienter var svært lammede, og en patient døde. I midten af juli måned viste epi- demien sig i Sydgrønland, hvor en 10-årig dreng i Nanortalik by pludselig blev syg og døde 2 dage efter af åndedrætslammelse. Da- gen efter kom det næste tilfælde i byen Narssaic. Patienten her var ligeledes en dreng på 11 år med et stormende sygdomsforløb, der medførte døden i løbet af 14 dage. I Nanortalik distrikt kom der i den følgende uge yderligere 3 til- fælde med lammelser og et min- dre antal uden lammelser. I Julia- nehåb distrikt blev ialt 12 syge med lammelser, og 3 døde. Det har ikke været muligt at påvise nogen sikker smittekilde, men det er sandsynligt, at syg- dommen er overført fra Danmark, hvor der i 1952 var en udbredt epidemi af børnelammelse. Som led i epidemibekæmpelsen i de enkelte distrikter havde man indført karantæneforanstaltninger med en karantænetid på 14 dage, ligesom man indførte forsam- lingsforbud og aflyste skole og kirkegang, biografbesøg m. m. Be- folkningen blev igennem radio og presse opfordret til at gennemfø- re streng renlighed og til at undgå overdrevne anstrengelser og over- dreven spiritusnydelse. To polio-team med særligt ud- dannede læger, sygeplejersker og fysioterapeuter blev opsendt fra Danmark for at medvirke i be- kæmpelsen af epidemien. Nødla- zaretter blev N oprettet forskellige steder i landet for herved at kun- ne koncentrere behandlingen af de sværest angrebne patienter, lige- som man søgte at gennemføre en regulær ambulancetjeneste ved at sætte både ind med det formål hurtigst muligt at føre patienter tit sygehusbehandlingen. Særligt materiale i form af re- spiratorer, operationsudstyr, fla- sker med komprimeret luft og ilt m. m. har været stillet til rådig- hed. Adskillige åndredrætslamme- de patienter er blevet opereret og fik behandling i særligt ånde- drætsapparat. Efterbehandlingen af børnelam- melsespatienterne er foregået dels i København, dels i selve Grøn- land. De sværeste tilfælde, ialt 64, blev med hospitalsskib sendt til videregående behandling på spe- cialafdelinger i Danmark, medens lettere tilfælde kunne behandles på de lokale sygehuse i Grønland under ledelse af udsendte special- uddannede fysioterapeuter og sy- geplejersker. *• m..............m ; PM f \jf 1 %!<% \'i < i i i ,i* '' \ , s * (:■ f j || ■ | "• Ty | 1' I ^ :-T !f1 , Agdluitsup-påne nålagiariat. På vej til kirke i Sydprøven. • Foto; M. Lindhardl. Vaccination mod børnelammelse Der har i mange år været arbej' det på at fremstille en vaccine mod børnelammelse, og det er nu lykkedes i den allerseneste tid 1 Amerika, hvor den amerikanske læge dr. Salk har udarbejdet en fremgangsmåde, efter hvilken det nu er muligt at fremstille en vac- cine, der for det første er absolut ufarlig, d. v. s. at den ikke frem- kalder sygdom, og for det andet har vist sig at være i stand til a^ danne modstoffer (antistof) mod angreb af sygdommen. På Statens Seruminstitut i København har man i de senere år arbejdet med det samme problem og efter de samme retningslinier som i Ame- rika. Det er således også i Køben- havn lykkedes at nå frem til fremstille denne vaccine. Vaccinefremstillingen er et uhy- re kompliceret foretagende, °g det er kun specialister på dette område, der kan give sig af med fremstillingen. Som tidligere nævnt kan børnelammelsesvirus ikke vokse som andre bakterier på kunstige, døde næringsvaed- sker, men skal dyrkes på en sær- lig måde. I den færdige vaccine er selve det virus, som er brugt 'til fremstillingen af vaccinen ble- vet dræbt. Til ekstra sikring bli- ver der før udsendelse af vaccine- portioner foretaget prøver til sik- ring af vaccinens uskadelighed og evne til at fremkalde de omtalte modstoffer. Selve vaccinationen foregår på følgende måde: Lægen anmoder ■befolkningen om at møde på et nærmere angivet tidspunkt på sy- gehuset, eller han kommer til ud- steder og bopladser. Enhver fra den yngste til den ældste vil blive vaccineret på den måde, at ved- kommende får 2 små prik i den ene underarm på samme måde og ligeså smertefrit, som når maia bliver prøvet for tuberkulose. D*1 måned efter første indsprøjtning skal man have den næste på san1' me måde, og endelig igen et år efter den tredie indsprøjtning, °g vaccinationen er hermed gennem- ført. Selve indsprøjtningerne er alt' så af samme karakter, soin dem man får ved tuberkuloseundersø- gelsen, og tidspunkterne for vac' cinationen er de samme som vec vaccination mod difteri. Det nor- male forløb af vaccinationen el følgende: Der danner sig måske ea lille rød prik, som allerhøjst va' rer et par dage, på det sted hv°r indsprøjtningen er sket. Der kom- mer ikke noget sår senere på stc' det, og der kræves derfor hverkefl hæfteplaster eller forbinding- Kun hvis man er syg og har fe^ her, kan der være grund til at vea vil til- te med at vaccinere, men det lægen afgøre i hvert enkelt fælde. Det er således nu lykkedes a finde frem til den vaccinatio1^ man i mange år har håbet på kunne linde, for hermed at j’ ^ skytte menneskeheden mod (c store svøbe, som sygdom111 børnelammelse jo er. Den daP? ^ stat har tilbudt denne vaccinm1 , ■til alle sine borgere, og i *lV (Fortsættes sidc 10)- 6

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.