Atuagagdliutit - 01.01.1961, Qupperneq 26

Da de to blade
blev til ét
En milepæl i Grønlands pressehistorie
AF REDAKTØR HELGE CHRISTENSEN
Rundt om i verden, hvor
mennesker kan læse og skrive,
er aviser en selvfølgelighed,
noget man ikke spekulerer dy-
bere over, fordi de er kommet til at
høre hverdagen til, men i andre lan-
de, fortrinsvis de nye f. eks. i Afrika,
er aviser noget, man er stolt af og
noget, som man bruger kraftigt som
talerør for oplysning og propaganda.
Desværre er det ofte sådan i flere af
disse lande, at kun de mennesker, hvis
meninger og opfattelser stemmer med,
hvad bladets udgivere eller ejere me-
ner, kan komme til orde, og ofte bru-
ges bladene ensidigt og udemokratisk.
I Grønland er man i den lykkelige
situation, at „Atuagagdliutit" fra 1801
og til i dag har været en fri avis og et
frit forum, hvor alle meninger kunne
komme til orde, og dette skønt midler-
ne bag bladets udgivelse indtil 1952
udelukkende stammede fra det offent-
lige.
Fra min tid som redaktør i Grøn-
land, det var fra juli 1951 til oktober
1953, husker jeg fra flere landsråds-
møder, hvordan bl. a. Frederik Lynge
gang på gang opponerede, ja, proteste-
rede, når ordet primitiv blev benyttet.
Han havde for så vidt intet imod, at
ordet blev sat i forbindelse med visse
forhold og ting som f. eks. boligfor-
hold, havneanlæg hist og her o. s. v.,
men han tålte ikke ordet, når det fore-
kom i forbindelse med mennesker el-
ler med kulturelle anliggender og em-
ner. Jeg har hørt ham opponere mod
ordet, da det blev anvendt om visse
fangstredskaber. Han sagde, hvad rig-
tigt er, at den grønlandske fangers
redskaber betegnede toppunktet af en
udvikling gennem århundreder, og at
man naturligvis ikke kunne bruge or-
det primitiv i forbindelse med disse,
selv om de ikke havde samme effekt
som fangstredskaber i andre lande.
Frederik Lynge ønskede ordet primi-
tiv væk fra alt, hvad der havde med
Grønlands kultur at gøre, fordi denne
hvilede på en meget selvstændig og
ret upåvirket udvikling gennem år-
hundreder. Han havde ret — bladet
„Atuagagdliutit" viser noget af dette.
☆
Fra beskedne kår og enkle virke-
midler i „Atuagagdliutit“s første år til
i dag er der sket en enorm udvikling,
man utvivlsomt skønner på i Grøn-
land, og i denne forbindelse er der
ganske særlig grund til at mindes de
gode folk, der for 100 år siden tog de
første vanskelige men spændende
skridt til en avis for det grønlandske
folk. '
Min periode som redaktør var pres-
sehistorisk interessant derved, at det
gamle „Atuagagdliutit" og det unge
„Grønlandsposten“ i henhold til lands-
rådsbeslutning blev slået sammen til
eet blad. Heri lå ikke blot noget ra-
tionelt og økonomisk fornuftigt men
også dette, at man i udviklingen var
kommet så langt, at man anså det for
meningsløst at to befolkningsgrupper,
begge danske af nationalitet, skulle
have hver sit blad.
Det samme stof, de samme nyheder,
blev herefter tilgængelige på begge
sprog og i samme omfang, og forment-
lig har dette betydet noget af værdi i
bestræbelserne på at komme væk fra
dette at sondre mellem to befolknings-
grupper.
Sammenslutningen af de to blade
fandt sted i 1952, og bladet kom til at
bære begge titlerne „Atuagagdliutit/
Grønlandsposten" for at vedkende sig
arven fra dem begge.
Naturligvis var der vanskeligheder,
værst var vel påstandene om, at det
nye blad rummede mere dansk end
grønlandsk eller omvendt, for sagen
var, at der var lige meget, blot fylder
de grønlandske ord mere, men det har
man vænnet sig til, som tiden er gået.
Der er ofte også i landsrådet blevet
talt om bestræbelserne på at bevare
det grønlandske sprog, og man er for-
håbentlig klar over, at „Atuagagdliu-
tit/Grønlandsposten“ på dette punkt
har betydet noget væsentligt, og at det
tillige er af værdi for de grønlandske
læsere, der vil skaffe sig rutine i at
læse og tænke dansk. Dansktalende
læsere har, om de har evnet det, kun-
net opnå en tilsvarende rutine i det
grønlandske sprog. Bladet tjener den
dag i dag efter min mening begge for-
mål på redelig vis og er tillige mere
end nogensinde før blevet Grønlands
åbne vindue ud mod den store verden.
Uden for Grønland er bladet blevet et
værdigt og fuldgyldigt udtryk for,
hvad der rører sig i Grønland.
Der er en umådelig stor forskel på
at være redaktør i Grønland og i an-
dre egne af riget. Jeg kom fra „Kriste-
ligt Dagblad", hvor jeg havde ganske
bestemte afgrænsede stofområder, bl.
a. Grønland og søfart.
I Godthåb skulle jeg spænde over
alle områder, udenrigspolitik, inden-
rigspolitik, industri, erhverv, skole,
kirke o. s. v. kort sagt alt, og mens jeg
tidligere for en stor del bogstavelig
c
a visit
e ilarssuarme sumilunit inuit atuar-
S sinauvdlutigdlo agdlagsinaussut
najugåine avisit pingitsorneKarsinåu-
ngitdlat, tamånalume itinerussumik
erKarsautigineKarneK ajorpoK uvdlui-
narne pissartunut ilaungmat, nunani-
le avdlane, pingårtumik nutauneru-
ssune, sordlo Afrikame, avisit tugdlu-
simårutiginenartarput Kåumarsainer-
mut isumanigdlo siaruarteriniarner-
mut såkugalugit angnertumik atorne-
Kartardlutik. nunatdle taimåitut a-
merdlanerssåine imåikajugpoK tai-
mågdlåt avisitigut naidterneKartar-
dlutik inuit isumait påsingningnerilo
avisimik pigingnigtut avisimigdlunit
naKiterisitsissartut isumåinut naler-
Kutut kisimik, ilånilo avisit atorne-
Kartarput igdluinåsiortumik inung-
nutdlo tamanut nalerKUtlngitsumik.
Kalåtdlit-nunåne iluanårdlune i-
måipoK Atuagagdliutit 1861-imit uv-
dloK måna tikitdlugo naKisimaneicara-
tik ingerdlasimavdlutik inuitdlo isu-
måinut tamanut akornuteKangitsumik
sarKumivigineKarslnausimavdlutik,
måssa avisip naKiterneKartameranut
atortut 1952 tikitdlugo nålagkersuissu-
nit isumagineKaraluartut.
Kalåtdlit-nunåne ånrigssuissuner-
ma nalåne, tåssa julime 1951-imit ok-
toberimut 1953, erKaimavåka lands-
rådit atautsiminerine ardlalingne o-
KauseK primitiv (inersimarpalungit-
sok, itsarnisarpalugtoK) atorneKarå-
ngat Frederik Lynge agssortuissartoK,
agdlåme akerdlilivdluinartartoK. ajo-
ringlkaluarpå OKauseK tåuna pissutsit
ilait atortutdlunit pivdlugit atorneita-
raluarpat, sordlo igdloKarnermut, u-
miarssualivingnut avdlanutdlo taimåi-
tunut tungassut pivdlugit, kisiane
OKauseK tåuna sapivigtarpå inung-
nut tungatineKarångat imalunit o-
Kautigissagssat pissutsitdlo kulturi-
mut tungassut pivdlugit. tusarsi-
mavara agssortuissoK piniarnermut
såkutit ilait pivdlugit OKauseK tåuna
atorneKarmat. erKortumik OKarpoK
piniartup kalatdlip såkutai ukiune
hundredeligpagssuarne ineriartorsi-
mavdlutik anguneKarsinaussut ang-
nerpårtåt angusimagåt, OKauserdlo
tåuna tåukununga tungatitdlugo so-
runame atorneKarslnåungitsoK nuna-
ne piniarnermut såkugineKartartut a-
sserdluinånik malungniuteKarsimå-
nglkaluarpatalunit. Frederik Lyngep
kigsautigå OKauseK primitiv Kalåt-
dlit-nunåta kulturianut tungassunut
atorneKåséngitsoK kulture tåuna uki-
une hundredeligpagssuarne nangmi-
nerssordluinardlune avdlanitdlo su-
nerneKångingaj agdlune ineriartorsi-
mangmat. ilumorpoK, avise Atuagag-
dliutit tamatumingåtaoK takutitslput.
talt havde fået nyhederne ind ad dø-
ren på dansk, skulle jeg nu skaffe
dem selv ved at lytte til engelsk, ca-
nadisk, tysk, norsk og fransk radio,
Danmarks Radio kunne man ikke reg-
ne med at høre mere end en tilfældig
gang eller to om måneden.
Det betød kort og gbdt, at jeg tre
gange hver formiddag, fire gange hver
eftermiddag og et par gange om afte-
nen måtte lytte til presseudsendelser
på en lang række sprog. Jeg husker,
hvordan mange af mine nyheder stam-
mede fra radiostationer i Leopoldville,
i Congo, Brazzaville i Fransk Ækvato-
rialafrika, Montreal i Canada, New
York,. London, Paris og Berlin — ja, i
en periode, hvor det var umuligt at
høre europæiske radiostationer, fik jeg
fortræffelige nyheder via den austral-
ske radio. Men tit kunne det, når lyt-
teforholdene var dårlige, være svært
at forstå, hvad der blev sagt.
mardluk
ukiune sujugdlerne Atuagagdliutit
sarKumertalermata atortorissat såku-
titdlo angnikisimagaluaKissut uvdlu-
mimut ineriartorneK angnertupiloru-
jugssusimavoK Kalåtdlit-nunåne på-
sivdluarneKarunavigsoK, tåssungalo
tungatitdlugo pissutigssaKardluinar-
poK erKainiåsavdlugit inuit sulivdlu-
artut ukiut 100-t matuma sujornagut
inuiangnut kalåtdlinut aviseKarner-
mik autdlartitsissut ajornartorsiordlu-
tik kisiånile pisanganartortalingmik.
årKigssuissuvfingma nalå aviseKar-
nerup OKalugtuarissauneragut soKUti-
ginéssuseKarpoK matumuna tåssa A-
tuagagdliutitorKat Grønlandspostenilo
nutarfasigsoK landsrådip aulajangi-
nera nåpertordlugo ingmingnut kétu-
tineKarmata. tamåna erKarsardluar-
nikut aningaussatigutdlo silatusårne-
ruinångilaK, åmale imåipoK ineriar-
torneK ima sujuarsimatigissoK inui-
angnut mardlungnut danskit nåla-
gauvfiånut atassunut ingmikortunik
aviseKarneK isumaitdliornertut issigi-
neKardlune.
OKaluserissat åssigit, nutårsiagssat-
dlo åssigit tamatuma kingorna OKaut-
sinut tåukununga mardlungnut ajor-
narungnaersineKarput tamarmigdlo
angnertoKatigigdlutik, tamånalo pi-
ngåruteKarsimåsagunarpoK inuiait
mardluk avigsårsimanerat Kimåniar-
titdlugo suliniarnermut.
avisit tåuko mardluk ingmingnut
kåtuput 1952-me, avisilo mardloKiu-
ssanik ateKalersineKarpoK Atuagag-
dliutit/Grønlandsposten tamarmik ki-
ngornutaKarnertik erssersiniardlugo.
soruname ajornartorsiuteKarpoK, a-
j ornerpaugunarpoK isumaKartarnerit
avise nutåK Kavdlunåtunik imaKarne-
russoK kalåtdlisuningarnit, pårdlagtu-
anigdlo, imåipordle imait åssigigtar-
dlutik, kalåtdlisortaisale inigssaK ang-
nerussoK atortarpåt, ukiutdle ingerdla-
nerine tamåna sungiuneKarsimavoK.
ama Kavsériardlune landsrådime o-
KaluserineKartarsimavoK kalåtdlit o-
Kausisa piginameKarnigssanik ilu-
ngersuaneK, Kularnångitsumigdlo på-
sineKarsimagunarpoK Atuagagdliutit/-
Grønlandsposten tamatumunåkut pi-
ngåruteKangåtsiarsimaKissoK, amå-
taordlume kalåtdlinut atuartunut atu-
arnermik sungiussiumassunut Kavdlu-
nåtutdlo erKarsarumassunut iluaKU-
tauvdlune. atuartartut Kavdlunåtut o-
Kalugtut, pisinausimagunik, åma tai-
matut kalåtdlit OKausinik sungiusar-
niarsinåuput. isumaga maligdlugo a-
visip uvdloK måna tikitdlugo sujuner-
tat tåuko mardluk pitsaussumik i-
ngerdlépai sulilo sujugdlermernit ang-
nerussumik Kalåtdlit-nunåt silarssu-
armut avatånltumut angmåunerusi-
Telegrafisk fra Danmark fik jeg i
reglen daglig nogle få nyheder af lo-
kal dansk eller dansk/grønlandsk in-
teresse, og alt i alt skulle jeg på den-
ne måde kunne dække en halv times
nyheder i Grønlands Radio, og før
denne skulle telegrafisk udsendes et
nyhedskoncentrat, den såkaldte nøgle-
avis.
Man kunne måske fristes til at sige,
hvad egentlig denne funktion har med
det jubilerende blad at gøre, men så-
vel radioavisen som nøgleavisen var
dog en journalistisk funktion, hvis
indhold meget let kom til at danne
basis for, hvad bladet „Atuagagdliutit/
Grønlandsposten" måtte beskæftige
sig med.
Foruden nyhedsudsendelsen i ra-
dioen skulle jeg forsyne Ritzaus Bu-
reau i København med nyheder fra
Grønland, udarbejde radioprogrammer
en uge ad gangen, bjerge oplæsninger
og foredrag i stor stil, fordi man den-
gang ikke modtog radiostof fra Kø-
benhavn, føre regnskaber for korres-
pondenthonorarer, regnskab for „Atua-
gagdliutit", regnskab for radiofonien
og naturligvis redigere „Atuagagdliu-
tit/Grønlandsposten" og Godthåb avis,
sidstnævnte udkom daglig, indtil „Ka-
mikken" dukkede op. Hver søndag ud-
arbejdede jeg et foredrag, som jeg
holdt onsdag aften, og endelig måtte
jeg i radioen ofte passe grammofon-
koncerter. En betydelig hjælp havde
jeg på dette område af en række ud-
mærkede musikkyndige, foredragshol-
dere og oplæsere, og jeg tænker tit
med taknemlighed på folk som Julius
Olsen, Karl Heilmann, Motzfeldt Ham-
meken, Christian Lytthans, Claus Bor-
nemann, Erik Bahl, Guldborg Chri-
stoffersen og Else Friis, men alligevel
blev arbejdsdagen aldrig under 14—16
timer.
Det kan synes tåbeligt at forlade en
stilling i København med kortere ar-
bejdstid og højere løn for at komme op
mavdlugo. Kalåtdlit-nunåta avatåne
avise Kalåtdlit-nunåne isumanut pi-
ssutsinutdlo påsisitsiniutauvoK pit-
sauvdluartoK.
Kalåtdlit-nunåne åricigssuissuneK
nunap sivnerane avdlame årKigssui-
ssunermit avdlåussuteKarnerujugssu-
vok. uvanga avisimit Kristeligt Dag-
Frederik Lynge
bladet-mit tikiupunga tåssane aulaja-
ngersimassunut tungassuinarnik suli-
ssarsimavdlunga, ilåtigut Kalåtdlit-
nunanut umiartornermutdlo tungassu-
nik.
Nungme sut tamaisa agtordlugit su-
lissugssauvunga, nunanut avdlanut
tungassutigut nålagkersuineK, nuna-
mut nangminermut tungassutigut nå-
lagkersuineK, sulivfigssuaKarneK, i-
nussutigssarsiorneK, atuarfik, ilagit il.
il. tåssame sut tamaisa, sujornatigut
nutårsiagssat tamatigordluinanga j ak
Kavdlunåtut pigssarsiarissarniardlugit
måna pigssarsiariniartartugssauvåka
nålaordlunga tuluit radioånut, cana-
damiut, tyskit, norgemiut franskitdlo
radioånut, Danmarkip radioa nautsor-
ssutigissariaKarpoK nalautsornerina-
ngajékut Kåumåmut . atausiardlugo
mardloriardlugulunit tusartåsavdlugo.
tåssalo imåipoK uvdlup KerKata su-
jorne tamaisa pingasoriardlunga, uv-
dlup KerKata kingorna tamaisa sisa-
mariardlunga unukutdlo åma ardlale-
riardlunga OKautsit åssigingitsut ar-
dlaligpagssuit atordlugit autdlakåtit-
sinerit nålaortariaKartarpåka. erKai-
mavåka nutårsiagssat ilait pigssarsia-
rissardlugit radioKarfingnit Leopold-
villemit Congome, Brazzavillemit
til Grønland til meget mere slid, min-
dre fritid og løn, men dette har, så
vidt jeg ved, været vilkårene for alle
de danske redaktører, der er rejst op.
Lønnen har mere været det at op-
leve Grønland og at få lov til at virke
blandt mennesker, der havde mere be-
hov for ens indsats, end man var vant
til, og endelig var det morsomt og
spændende at være med i en udvik-
ling.
Hvad man blandt grønlænderne vid-
ste f. eks. om udenrigspolitik måtte
dengang i hvert fald stamme enten
fra radioen eller fra „Atuagagdliutit".
Dette blev ofte bekræftet og mest
eklatant vel nok i nogle af de studie-
kredse, der i sin tid etableredes på
landsdommer J. Kisbye Møllers ini-
tiativ.
Engang ved et af disse møder havde
smedemester Egede fra Godthåb oppo-
neret over for et eller andet, og i sin
opposition røbet et indgående kend-
skab til visse aktuelle udenrigspoliti-
ske problemer. Da landsdommeren
spurgte ham, hvorfra han var så godt
orienteret, svarede han: Fra radioavi-
sen og „Atuagagdliutit".
Sligt lunede ikke så lidt og sagde
én, at man ikke arbejdede forgæves.
☆
Når nu Grønland er så heldig at
have en gammel og ærværdig avis,
som vokser og vokser, så må man hu-
ske på, at den kun holdes virkeligt i
live, såfremt den fortsat læses og
drøftes, såfremt man føler sig som
medarbejder og medinteresseret.
En avis er en levende ting, der bli-
ver til for at tjene læserne og ikke en
mindre gruppe af befolkningen eller
en bestemt mening.
Det er mit jubilæumsønske til mit
gamle blad „Atuagagdliutit/Grøn-
landsposten", at det altid i årene, der
kommer, må være levende og aktivt.

__________________________J
franskit Afrikap Kencane pigissånit,
Montrealimit Canadame, New York-
imit, Londonimit, Parisimit Berlin-
imitdlo, åmalo Europame radioKarfit
tusåneKarsinautinagit pitsavigssuar-
nik nutårsiagssarsissarpunga Austra-
liap radioa avKutigalugo. ilånile nå-
laorniarfilugtitdlugo påsiuminåitarsi-
nåuput.
Danmarkimit telegramitigut uvdlor-
mut nutårsiagssat ikigtunguit pig-
ssarsiarigajugtarpåka Kavdlunåginar-
nut tungassut imalunit Kavdlunånut
kalåtdlinutdlo soKutiginartut. taimai-
siordlungalo atautsimut katitdlugit
nutårsiagssat akunerup agfånik sivi-
sussusigssagdlit pigssarsiariniartar-
tugssauvåka Kalåtdlit-nunåta radioa-
tigut tusardliussagssat, autdlakåtitsi-
nerdlo pilersinago tusagagssat tele-
gramiutigalugit autdlartineKartug-
ssåuput nunaKarfingne naKitigångor-
dlutik sarKumiuneKartugssat.
imaKa OKarusungnarsinauvoK suli-
ap tamatuma avise nagdliutorsiortoK
sussagssarinerå, kisiåne radioavise,
radioavisilo naKitemeKartartoK avisi-
liortup suliarai imaKarsinaussut avi-
sip Atuagagdliutit/Grønlandspostenip
agdlautigissartagagssainut tungavig-
ssausinaussunik.
radiokut nutårsiagssanik autdlakå-
titsinerup radioavisivdlo naKiterne-
Kartartup saniatigut Københavnime
tusagagssiuissarfik Ritzaus Bureau
nutårsiagssanik Kalåtdlit-nunånit pi~
ssunik nagsiussivigissartugssauvara,
radiokut autdlakåtitagssat sapåtip a-
kunikutårdlugit suliarissugssauvdlu-
git, atuvfåssissutigssat OKalugiautig-
ssatdlo sapingisamik amerdlasut pig-
ssarsiariniartugssauvdlugit, taimane
radiokut autdlakåtitagssat Køben-
havnimit pigssarsiarineKarneK ajor-
mata, tusagagssiuissut akigssarsiait
nautsorssuserisavdlugit, Atuagagdliu-
tit nautsorssuserlsavdlugit, radiofoni
nautsorssuserisavdlugo soruname A-
tuagagdliutit/Grønlandsposten Nuvdlo
avisia årKigssuissuvfigalugit, taine-
KartoK kingugdleK uvdlut tamaisa
sarKumersarpoK Kamikkenip sarKU-
mernerata tungånut. sapåtit tamaisa
OKalugiautigssaK suliarissarpara pi-
ngasungornerup unukuane autdlakå-
titardlugo, kisalo Kavsinik radiokut
OKalugtartumik nipilerssornerit aut-
dlakåtitariaKartarpåka. tamatumunale
ikiorteicardluarpunga nipilerssorner-
mik påsisimangnigdluartunik Kavsi-
nik, OKalugiartartunik atuvfåssissar-
tunigdlo, Kavsinigdlo Kujamasugdlu-
nga erKaimassarpåka inuit sordlo Ju-
lius Olsen, Karl Heilmann, Motzfeldt
Hammeken, Christian Lytthans, Claus
(Kup. 86-ime nangisaoK)
atausmoformata
27