Atuagagdliutit - 01.01.1961, Síða 98

Den såkaldte skiftestue på sygehuset i
Egedesminde. Den anvendes bl. a. til
ambulante behandlinger,
nakorsiartut suliarineKartarfiat.
Sygehuset i Egedesminde er moderne
indrettet. Her ses sygehusets fødestue.
Ausiangne nåparsimavik nutåliaussu-
nik atortoKartineicarpoK. auna erni-
ssarfik.
en Embedsrejse sammen med Koloni-
bestyreren. Deres distrikt rækker som
fra Skagen til Vamdrup. Efteraarsstor-
mene kom over dem, Maskinen i Ban-
den gik i Stykker, og de maatte ligge
og rakke rundt med den tunge Baad
mellem Is og ubeboede Klippeøer i 26
Døgn, indtil de, efter at have sat Baa-
den paa Land, hutlede sig hjem i aab-
ne Skindbaade over drivende Isflager,
sultende og fulde af Lus og Snavs fra
de hjælpsomme, men fattige Hytter,
de havde truffet undervejs. Trods alt
holder denne Mand af sit fattige Di-
strikt, som det af ham.... “
På denne baggrund virker det ikke
overraskende, at dr. Th. N. Krabbe i
1910 udtalte, at „det kan derfor lige
saa lidt nu som tidligere anbefales
Folk med et tvivlsomt Helbred at være
distriktslæger i Grønland".Dog fortsæt-
ter han: „Alt i alt kan jeg dog ikke an-
det end sige, at en sund og kraftig
Mand, som foruden sit Fag dyrker lidt
andre Interesser end just L’hombre,
Toddy og Cigar — især saadanne som
ere knyttede til Naturen — sjældent
vil komme til at fortryde en Række
Aars Ophold i dette højst interessante
hvert fald blev der bygget flere nye
sygehuse fra begyndelsen af tyverne
og helt op til begyndelsen af 2. ver-
denskrig, ligesom staben af medicinal-
personale efterhånden blev udvidet
betydeligt. Kort efter krigen blev det
nye sygehus i Upernavik opført, og ef-
arbejdsforhold og virkemidler blev
grundigt gennemgået af 2 af sundheds-
styrelsen udsendte embedslæger, der
opholdt sig i Grønland i et helt år. De
stillede en del forslag til forbedringer,
og vi kan i dag sige, at disse forslag
ikke alene er blevet fulgt, men at man
Land med de godmodige, hjælpsomme
og muntre Indfødte".
Q M DET NU ER Porsilds henven-
delse til rigsdagen eller andre om-
stændigheder, der har gjort sig gæl-
dende, er ikke godt at vide, men i
ter at den første grønlandskommission
havde afsluttet sit arbejde, kom der
endnu mere skub i sagerne. Sundheds-
væsenet var et af de områder, som
kommissionen interesserede sig mest
for, og hvor der derfor blev sat bety-
delige kræfter ind. Sundhedsvæsenets
på mange punkter er gået betydeligt
ud over kommissionens udbygnings-
plan.
Det vil være umuligt her at gennem-
gå alt, hvad der er sket siden 1950, og
det ville måske også blive en lidt tør
kost, men noget af det vigtigste bør
dog nævnes. Vi har fået nye hyper-
moderne sygehuse i Egedesminde, Hol-
steinsborg, Angmagssalik og Scoresby-
sund, og vi har ikke mindst fået
„Dronning Ingrids Sanatorium", som
for fremtiden skal hedde „Dron-
ning Ingrids Hospital". Der er nu
ansat 38 læger i Grønland i statens
tjeneste, over 100 sygeplejersker, 6
sundhedsplejersker, ca. 150 jordemød-
Kavdlunåt ingerdlatsinerat
måne påsinei<ångipatdlårpoK
folketingimut ilaussortarigaluarput Avgo Lynge nalivtine suju-
mukarnerme malungnauteKarnerpåt ilåt politikikut pinarane
Kåumarsaimkutdle angnertumik suniuteKarsimavoK ama Atua-
gagdliutine agdlagarissartagkamigut nugtigarissartagkamigut-
dlo. mauna ilångupavut Avgo Lyngep toKungitsiardlune aper-
ssorneKardlune OKauserissai kingugdlit „SermitsiaK“ jutdle nor-
morume 1958.
kalåtdlit atorfingnik angnerussunik
tigusiartornigssåt pivdlugo Avgo Ly-
nge OKarpoK:
— soruname isumaKatigåra, igdlui-
narsiornerdle pinago pigindussuseicar-
nex apernutauvoK. kalåleic pigindu-
ssusikinerugune kalåliunera pinardlu-
go tigunek ajornaKaoK. kalåtdlit suli-
agssamut påsissamikut nåpertutingit-
sut angisumik atorfeKalertarianångd-
dlat, tamdna ineriartornermut kigait-
dlagsautausinaungmat. kalåtdlit sunik
tamanik pitsaunerussumik ingerdlat-
sisinausorineicarnerat påsinerdluiner-
mik tungaveKarunarpoK, Kavdlunåt i-
ngerdlatsiniarnerat påserKarneKarpat-
dlårdlune.
partit uvatsilåK
— kalåtdlit partit naKugume?
— Danmarkime partit issuåinardlu-
git minåkut parteKalernigssaK isuma-
Katigingilara, suliagssatdle aporfigssa-
Kartuainåsagpata kingusingnerussukut
avdlatut ajornarsiumarsimavoK.
inersimassut pinguarfingmut
susa!
— imigagssaK?
— nalungilara issornartorsiuineKå-
sagpat pissutitagssaunerit ilagingmå-
nga, imigagssap kigdlérunigssånik i-
lungersutigingnigtusimagama. pingit-
sailineK inerterinerdlo tamatigut a-
kerdleråka, inersimassut pinguarfing-
mut måtuneKarsinåungingmata. måne
imigagssap atorneKamera nunane av-
dlaningarnit angnerungilaK. akitsuer-
Kingnigssamut isumaKatåungilanga, i-
miårKap akia angivatdlåaaoK. handele
pingitsailineKångilaK imigagssamik
KanoK angnertutigissumik agdlagtitsi-
nigssamut. Kapisilingne niuvertoruseK
aulisarfiup nalåne imigagssamik ag-
dlagtitsisaertarpoK. nunaaarfingne av-
dlane åma taimailiortoKarsinauvoK. i-
sumaKatåungilanga atornerdluissorcar-
titdlugo nunaicarfingmiut tamarmik
måtuneKamigssanut. atornerdluissut
sukangnersumik pineicardlit. aningau-
ssat atornigssånik påsingningnea mi-
kivatdlåKaoK. ilevKågaKarusungnejc
angnikipatdlårdlune.
privatimik niuverneK ang-
nermik
— pitdlaissarnermik inatsit såku-
kipatdlårpa?
— apernutauvoK atomeKarnera. i-
nuit sukangnerpatdlåmik pineicardlu-
tik kigdlormut tupautigissarpåt. så-
kukjpatdlåmigdle pitdlaissarneK sule
ajorneruvoK. meraanut pitaitdliortut
kalåtdlit akornåne angisumik ajortu-
liortutut issigineKartånginerånik o-
icautigineKartoK kukuneruvdluinar-
poK. taimailiortut akilisinardlugit a-
jornaKaoK!
— privatimik niuverneK KanoK issi-
gaiuk?
— angnertunerussariaKarpoK, piler -
suineK handelip kisimitdlune nåmagi-
nartumik ingerdlåsinåungingmago.
Nungme tamatumuna påsissat ajungit-
dlat, tusarparputdle avangnarpasing-
nerussume nioricutigssanik pilersuineK
pitsåungitsoK.
Nup kommunia minigtaria-
KångilaK
— AKigssersiorfingme augtitagssa-
mut niorKaiveKalemigssaK pivdlugo
KanoK tusagaicarpit?
—avisit agdlautigissånit tamåna ili-
simanerungilara. ajungisagaluaKaor-
dle tamåna Nup kommuniata iluanuti-
gilårsinaussugpago. isumaKarpunga a-
kilerårutigssat ilånik Nup kommunia
minigtariaKångitsoK tamatumunga
tungaitdlugo taisinauvara nunavtine
amerikamiut såkutoKarfisa akileråru-
teKalernigssåt sujunersutigisimagalu-
ariga, amerikamiut nunane avdlane
sékutoKarfisik akilertarmatigik. tamå-
nale statsministerip erninaK unigtipå
nålagauvfigssuit akornåne nålagker-
suinerme suliagssanut tungassoK o-
icautigalugo.
Kanormiåsit taimak?
— folketingime nåmagtumik akuer-
ssårneKartarpa, aningaussat nunavtine
atugagssångortitaussugssat tungaisi-
gut?
— pisinaussaic tamåkerdlugo akuer-
ssårneicartarpoK akuerssissutaussut-
dle nålagauvfiup aningaussanik aku-
erssissartuine tuniuneKartarnerat nå-
lagkersuissunut akerdliussut tungånit
nuånarineKarneK ajorpoK.
— bestillingsmandit tapissutisiait
KanoK igaigit?
-—iluarsineKarnerat ajorpatdlårunå-
ngilaK. kigsautigisimagaluarparput be-
stillingsmandit tamåkerdlutik tjene-
stemandingusassut, imaKale 125 migss.
tjenestemandingusåput apencutau-
vordle pitsaujatdlåsanersoK.
Rekvisitter til aport, f laker i og
camping.
Specialiteter: Læder, volley bolde, kr.
80,00 og 76,50. Lærredssko med riflet
gummis&l, kr. 29,25.
Forlang vore specialkataloger
tlmerssomermut, aulisarncrmut tang-
mOrslmanermutdlo atortugssat.
katalogivut piniarniåkit.
Læderstræde 5 — København K.
Telegramadr.: Boldspilkøb.
re og fødselshjælpersker, en halv snes
tandlæger samt en hel del andet me-
dicinalpersonale af forskellige katego-
rier. Vi har fået en sejlende tuberku-
losestation, m/s „Misigssut", moderne
røntgenanlæg og laboratorieudrust-
ning, flere nye lægebåde og en række
sygeplejestationer. Endelig er det „fy-
sikat" (embedslægestilling), som blev
foreslået i 1907, blevet oprettet, og der
er bl. a. også herved skabt mulighed
for en bedre organisation af hele sund-
hedstjenesten. Disse bestræbelser er
yderligere blevet styrket ved ansættel-
sen af en forstanderinde for syge- og
sundhedsplejen samt en kostkonsulent.
Der kan da også, allerede efter disse
forholdsvis få år, noteres bemærkel-
sesværdige resultater. Først og frem-
mest er tuberkulosen på retur. Forelø-
big er der sket en dramatisk nedgang
i antallet af tuberkulosedødsfald, men
også antallet af nye sygdomstilfælde
er faldende. Den almindelige dødelig-
hed falder hurtigt, således at befolk-
ningen i Grønland nu vokser med stor
hast. Epidemierne, som tidligere gang
på gang hærgede Grønland, har man
fået taget brodden af, og vi regner
ikke med at opleve de store katastro-
fer mere. Foruden alt dette, som kan
måles i tydelige tal, må man imidler-
tid ikke glemme, at næsten hvert men-
neske i Grønland nu kan få hjælp, når
det er nødvendigt, — noget vel egent-
lig kun de, der må savne det, kan vur-
dere højt nok.
Der er altså for så vidt mange grun-
de til tilfredshed. Men lad os alligevel
ikke synke hen i uvirksom beskuen af,
hvad der er opnået. Stilstand er tilba-
gegang. Udviklingen rider hurtigt, og
den medicinske hest synes at være en
af de mest rapfodede. Mange ting står
endnu tilbage at gøre, og medens vi
prøver at indhente det hidtil forsømte,
dukker nye problemer op, som kræver
at blive løst. Det vil koste både an-
strengelser og økonomiske ofre, men
det vil være det værd. Næsten alt an-
det kan folk være uenige om, men
kravet om, at syge og svage for enhver
pris skal have hjælp, er en af de få
ting, som synes at kunne forene folk
tværs over landegrænser og sociale og
politiske skillelinier.
giver Deres fej nyt lys
errortangnut evKernardluartoK
-det bliver
endnu smukkere
end De
forestiller Dem /
Enten De bruger Valo til kogevask, maskinvask eller
finvask, er De sikker på, at Deres tøj bliver duftende
friskt og rent fra grunden.
Valo kræver ingen blødgøring af vaske- og skyllevand,
og et par skylninger er nok.
-i/imagissangnit
sule kussagtinerusdput!
Kakorsaut Valo Kalautagssanut, maskinamik errugagssanut
errugagssanutdlo mianernartunut atusagaluarugkulunit
Kularisångilat errortatit evtdvisassut Kangame tipigia-
långuarsse. Valo Kattorsautigigugko errortatit
mardloriåinardlugit kingunitsiarugkit nåmagpok.
VALO AITSAT TÅ96A EVKERNAKTOK \
BUO VASKER HEIT RENT!
99