Atuagagdliutit - 15.04.1971, Síða 4

Krydstogt mellem frimærker
En rejse i Filateliens verden, der starter med et lille kig på de første
frimærker.
(Fortsat fra foregående nummer)
Og havde vi kendt dette navn,
så havde det sikkert heller ikke
været den første frimærkesamler,
for højst sandsynligt har der væ-
ret en englænder, der få dage
efter d. 6. maj 1840, er begyndt
at pille frimærkerne af sin kor-
respondance og gemme mærkerne
i en æske. Til alle tider har der
været mennesker, der har haft
den mani at samle så mange som
muligt af ting der forekommer i
mange ens, eller næsten ens eks-
emplarer. Middelalderens objek-
ter var konkylier, sneglehuse, lak-
segl og meget andet. Senere kom
tændstiksetiketter, sporvognsbil-
letter, jernbanebilletter, teater-
programmer, cigarmavebælter, og
således videre i en uendelighed,
endog mælkekapsler og papirser-
vietter finder sine lykkelige sam-
lede. Altsammen samlinger, hvor
ejermanden samler, kun for selve
samlingens skyld, altså uden at
skæve til tingenes værdi, for
hvem køber f. eks. en samling
sporvognsbilletter?
Således er også filatelien
begyndt. De første samlere har
aldrig regnet med at brugte fri-
mærker skulle besidde nogen-
somhelst pengeværdi. Allerhøjst
en lille smule forfængelighed,
man kan udmærket tænke sig en
englænder i sin klub, der sætter
sit portvinsglas fra sig og siger:
„Nej, jeg husker ikke noget spe-
cielt om året 1843, men jeg kan
se af min frimærkesamling, at jeg
det år modtog 307 breve, så noget
må der være foregået i 1843“.
Ja, årene 1840-1850 bragte men-
neskeheden mange ting, der gjor-
de livet lettere, foruden postre-
formen og frimærkerne var jern-
banerne for alvor ved at vinde
indpas. De var kommet ud over
forsøgsstadiet, og byggedes på
kraft både i Europa og Amerika.
Tændstikkerne blev almindelige,
den første svenske tændstikfabrik
blev grundlagt i Jonkdping i
1845, fra samme årti kan man
nævne: Elektrisk bremse, bue-
lampe, cellulose, cyklen med pe-
daler, revolverdrejebænken, fyl-
depennen, kablet, kunstgødning,
kødekstrakt, linoleum, narkose,
papir ved træslibning, Howe’s sy-
maskine, skydebomuld og mange
andre ting, til slut blot at Gala-
thea foretog den første danske
jordomsejling, og østrigerne fore-
tog historiens første luftbombar-
dement. Det var Venezia det gik
ud over.
FRIMÆRKERNE BREDER SIG,
OG INDFØRES FLERE OG
FLERE STEDER
Den schweiziske kanton Ziirich
blev det næste „land“, der ud-
sendte frimærker. (Schweiz blev
først en forbundsstat i 1848). Det
skete i • 1843, og postvæsenet i
Ziirich udsendte to frimærker til
værdien 4 og 6 rappen, samme
år fulgte kantonen Geneve, der-
efter Basel i 1845 og Waadt i 1848.
To byer udsendte officielle lokal-
mærker i 1850. Det var byerne
Neuenburg og Winterthur.
Men hvor fik de små schweizi-
ske kantoner nu den ide?
Ja, det ved man ikke. Men det
kunne jo antages, at det var turi-
ster fra England, der havde fore-
vist de nye frimærker, eller at
postmestrene havde set mærker-
ne på breve fra England. Englæn-
derne tog nemlig meget tidlig til
Schweiz, medens turisttrafikken
gik pr. diligence kender man alle-
rede englændere, der flere gange
har besøgt Schweiz. Det er osse
bemærkelsesværdigt, at Ziirich
Basel 1845. Bypostmærke til 2’A
rappen, verdens første trefarvede
frimærke, sort, rødt og blåt.
Basel 1845. igdloxarfiup mærkia
2’/j rappen-inik akilik, silarssuarme
frimærke pingasuvingmik xalipau-
tilik sujugdlex, Kernertumik, augpa-
lugtumik tungujortumigdlo.
valgte den sorte farve til de før-
ste frimærker ligesom England.
De schweiziske kanton- og lo-
kalmærker er meget efterspurgte,
og naturligvis meget kostbare. —
Mærket fra Basel, 2V2 rappen
med billede af byens våben og
en due, var i tre farver: sort, rød
og blå. Det blev således verdens
første trefarvede frimærke. I 1850
kom de første frimærker, der var
gyldige overalt i Schweiz, og
mange af disse er ligeledes store
sjældenheder.
I løbet af årene op til 1860 hav-
de de fleste civiliserede stater
indført frimærker. Af de over-
søiske lande var Brasilien først,
de nåede osse at få sendt fri-
mærker ud i 1843. I lighed med
Ziirich’s frimærker, en taltype i
sort farve. På grund af de roset-
lignende figurer døbte samlerne
senere denne berømte udgave
„Okseøjnene".
DANMARK KOMMER MED
Kigger vi på Danmark, som det
så ud i 1850 og sammenligner det
med nutidens Danmark, vil vi
mærke, at der er sket en hel del
i de svundne 120 år. Her vil vi
holde os til det postale og trafi-
kale. I 1850 var der kun jern-
baner i Slesvig og Holsten, og så
banen fra København til Roskil-
de. Kuverter kendtes ikke, og man
skrev med tilspidsede fjer. Tak-
sten for brevbefordringen havde
man fra 1801, 9 mil kostede 2 •
skilling, derefter 1 skilling for de
næste 9 mil, mindst dog 6 skil-
ling, undtagen fodposten i Køben-
havn, hvor et brev kostede 2 skil-
ling.
Ville man rejse vestpå udover
Roskilde, måtte det foregå med
den gule diligence med postillon
i rødt på bukken, og hvis vejret
tillod det kunne man komme over
Storebælt pr. postsmakke. Der
klages i vore dage ofte over
Storebæltsoverfarten. Det gjorde
datidens rejsende ikke. Man fandt
sig i strabadserne eller blev
hjemme. Storm og is kunne for-
sinke en rejse betydeligt.
Den danske postreform be-
gyndte med en kommission, der
undersøgte forslagene, og derefter
fik dem henlagt. Postvæsenet var
en god indtægt for staten, hvorfor
dog lave om på det?
Men der var en mand, der kun-
ne indse, at en reform var nød-
vendig. Det var finansminister,
grev Sponneck. Han indså, at ud-
viklingen ikke var til at standse,
og det lykkedes ham at få loven
gennemført, så alle breve i Dan-
mark udenfor København lokalt
kom til at koste 4 sk. i porto.
Dette gjaldt dog kun, når disse
var frankeret af afsenderen med
et frimærke, ellers kostede de sta-
dig 6 sk.
Det var som om postvæsenet
ikke var helt glad for reformen,
for postmestrene måtte ikke for-
tælle folk, at satte de et fri-
mærke på, kunne de spare to
skilling, og frimærker solgtes ikke
den sidste time før postens af-
gang!
Den 1. april 1851 var det første
Danmarkime frimærkit sujug-
dlersåt, 4 RBS.
Danmarks første frimærke, 4 RBS.
danske frimærke en realitet. Vær-
dien var 4 sk., officielt betegnet:
Rigsbankskilling, forkortet til
RBS. Farven var brun, men nu-
ancerne svingede meget i de efter-
følgende oplag.
Et frimærke til værdi 2 RBS.
skulle samtidig være udsendt.
Det blev en måned forsinket, og
udkom d. 1. maj. Det var kun til
brug ved den københavnske fod-
post. Det blev hurtigt Danmarks
mest berømte frimærke, vel er
det ikke det sjældneste, men så
afgjort det mest efterspurgte.
Samtidig med frimærkerne fik
vi osse postkasser, ialt dog kun
13 stk. i København i første om-
gang, og man begyndte så småt
at omdele posten i byerne. På
landet gik der mange år, inden
postomdelingen var gennemført.
Man var henvist til selv at spørge
på postkontoret, når man ventede ,
brev.
(Fortsættes næste nummer).
FOTO. FOTO. FOTO
Film fremkaldes
Farve og sort/hvid
ARNE JENSEN
Boks 624 . Esbjerg
Tømrer
med flere års erfaring i Grønland søger arbejde med bolig.
Tiltrædelse kan ske nu eller evt. senere.
Billet mrk. 7091, Grønlandsposten, Postboks 39, 3900 Godthåb.
på gulve, overalt,
Blitsa, mat eller halvblank
Junckers parketgulve leveres fra fa-
brikken lakeret med Isoblitsa, en
tokomponentlak af isocyanattypen (ren
polyuretanlak). Det er naturligt til
fortsat vedligeholdelse at anvende
Blitsa enten mat eller halvblank. —
MAT står med en helt fløjsmat, eks-
klusiv overflade, der absorberer de
småridser og ujævnheder, der altid
kommer i et gulv ... og HALV-
BLANK giver en silkeagtig glans og
en behagelig refleks af enhver form
for lys. Begge typer danner en smuk
baggrund for Deres tæpper og møbler.
Junckerip natigssai fabrikimitdle
Blitsa-mik påssuneKarérsimassar-
put, taimåitumik Blitsa atordlugo aser-
fatdlagtailiuinigssaK nangltariaKarpoK.
Blitsa-t åssiglngitsut mardluk Kinigag-
ssåuput: MAT (KivdlftsoK) åma HALV-
BLANK (KivdlalårtoK). - MAT utlnl-
kOssatut KåxarpoK kussanardlulnartu-
mik, taimåineratalo natip kigartiter-
nere plngitsdrneKarsInåungitsut er-
ssigungnaersltarpai . . . HALVBLANK
silikisut KivdlerneKarpoK iluarinartu-
mik Klngornernik sunigdlunit utersår-
titsissardlune. tamarmik naterssuarnut
peKutinutdlo tungavigssatut kussanar-
dlulnarput.
A/S Nordisk Solar Compagni
Rosenborggade 3
København K
Elektriske artikler og belysninger en gros
4