Atuagagdliutit - 15.04.1971, Blaðsíða 25

»KimåssoK 71«
»
Flygtning 71
«
Kavsinik inuit nåpigssaussarput
ajungitsumik isumaKamiardlutik
OKartut: Kalåtdlit-nunåt tåssa u-
vagut nuna sujuarsagagssauter-
put. nangminerdlo iluvtine nuna-
mik sujuarsagagssauteKartitdluta
erKortuliornerungilaK aningau-
ssanik katerssuissåsavdlune suju-
nertarissanut silarssuarme tama-
ne tamånltunut atugagssanik. o-
KautigineKartarpordlo aningau-
ssat katerssugaugaluit kalåtdli-
nut inuiangnut atuinartardlugit
inuiaKatimigsut avdlatut inussau-
siata Kagfagtitaunigssånut ikior-
niardlugit.
inuitdlo tåuko isumaKartaru-
narputaoK erKortusångitsoK ani-
ngaussanik nunanut sujuarsagag-
ssanut silarssup ilåne avdlanitu-
nik atugagssanik Kalåtdlit-nunåt
katerssuivfiutisavdlugo. turisti-
tutdle kangiane Kaningnerme A-
frikavdlunit avangnåne anga-
laorsimagåine takussariaKarpoK
angnårtut taimåitoK erKortungit-
sok. åssigingissut angeKaoK nunat
sujuarsagagssat pissusine månilo
pissutsine.
tamatumunale OKartoKångilaK
ajornartorsiuteKångitsugut. ta-
måna miserratigineKåsagaluarpat
ilagit iluåne miserratigingnigtug-
ssane kingugdliussugssauvugut.
sule angerdlarsimavfit amerdla-
vatdlåKaut akigssarsiamikut mi-
kivatdlånik akigssarsissartut. i-,
kiuissarnerup tungågut ajornar-
torsiutit sule angivatdlåKaut. sa-
pingisamigdle anigorniarneKarput
anigorneKarumårunardlutigdlo.
nunanile sujuarsagagssane ajor-
nartorsiutinik Kimåssutdlo ajor-
nartorsiutåinik erKartugaKåsagéi-
ne tåuko avdlauvdluinartumik
angnertussuseKartarput.
silarssup nunarssuartaine ta-
mane inoKarpoK milliuniligpag-
ssuarnik nangmingneK pissunatik
angerdlarsimavfingmingnit nuna-
mingnitdlo anisitausimassunik.
Kavsérpagssuartigutdlo inuit ta-
måkua inunertik atortariaKartar-
påt Kimåssunut atautsimut inig-
ssiane, nangmingneK ingmikut i-
neKalersinaunigssamik sulivfig-
ssarsisinaunigssamigdlunit ikiui-
nikutdlunit årdlerinaitdlisaivfigi-
ssaunigssamik ilimagissagssaKa-
ratik.
nangminivtine pissutsinit nalu-
ngilarput KanoK sulivfigssaerusi-
manerup sivisumik atunerata i-
nuk sapissusiartigisinaugå. Ka-
nordle ajornerutigisénginerpa Ki-
måssumut inuneK, ingminut su-
junigssaKartisinaunane nalunago.
tåssa nuname takornartame kig-
sautigingisauvdlune. tåssanilo i-
nusinautitauvdlune inuit avdlat
atungissagssatut ikiutåinainik. ta-
kordlornerdlunit saperparput ta-
matuma KanoK aserorsårnartigi-
ssusia inersimassunut plnarnane
mérKanutaordle inusugtunutdlo
Kavsérssuartigut inunerup pi-
ssusianik avdlamik ilitsorKussag-
ssaKångitsunut.
inuit taima pineKartut tåssau-
ssarput nunamingnit sorssungneK
pivdlugo ungugkat, imalunit nå-
lagkersuinikut Kunutitaussut, a-
mivdlunit Kalipautåta sordlermut
atanera pivdlugo erKungitsulior-
figissaussut, ajornerpånigdlunit
någdliugtitausimassut.
kangiane Kaningnerme arabia-
miut Palæstinamitut måna ukiu-
ne 30-ngajavingne inussariaKar-
simåput tuplnamik tangmårfe-
Kardlutik. Afrikame inuiaKatigit
ilait ilungaisa nungutiniarneKar-
taraluarput, taimåitumik avdla-
nut Kimåjuartardlutik una ptnar-
dlugo inunertik ånåuniardlugo,
Amerikamilo kujatdlerme peKati-
gingnit soKutigigtaitsoKissunit in-
dianerit nangmingneK nunauti-
mingnit anisitaussarput Kimåti-
tauvdlutik nålagkersuinerup inat-
sisitdlunit tungågut igdlersortig-
ssaKaratik. uvdlunilo kingugdler-
ne Pakistanime kangigdlerme pi-
simassut OKautigineKamerat tår-
palOKaoK nungutitsinernik Kunu-
titaunernigdlo pissoKartoK oKau-
tigineKartarmat.
danskit Kimåssunut ikiuivfiat
peKataorusugpoK inuit tamåkua
nutåmik inuneKalersinaunigssa-
nut sujunigssamutdlo nutåmik
neriuteKalersinaunigssånut. Kula-
risångilarputdlo koruninguaK su-
nalunit sujunertamut tåssunga
tuniuneKartoK pitsaunerpåmik a-
torniarneKarumårtoK.
måna Kalåtdlit-nunanisaoK su-
junertamut tamatumunga kater-
ssuineKésaoK aprilip 25-åne. ka-
låtdlitdlo ilagit tigussaKarsimå-
put katerssuinermut taimåitumut
ilaorKiissumik. imailiorfigineKar-
sinauvoK palasit ajoKit ilagitdlo
sivnersaisa sapåt tauna OKalug-
fingne katerssuisitsivigigåt. nu-
naKarfingnilo åssigingitsune åssi-
gingitsunik iliortoKarsinauvoK
katerssuissulerdlune katerssuisit-
sinermut isumagingnigtunik sule
ilångusiméngitsut amerdlavfine.
1966-ime Danmarkime kommu-
nine Kinersinermut atatitdlugo
Kinersivingne tamane dunker-
ssuit imup pue aningaussanut nå-
kåtitsivingortitdlugit inigssine-
Karsimåput Kinersiartortut encai-
sineKautigssåtut. taimailiornikut-
dlo aningaussarpålugssuit folke-
kirkep ajorssartunut ikiuiniarne-
ranut atortugssat katerssorneKar-
put. månalo KinerserKajåleKigav-
ta imaKa isumagssarsissutausi-
naugaluaK åssingajånik OKåtåri-
gåine.
taimailivdluta „KimåssoK 71“-
imut katerssuinigssaK agsut ta-
perserumavarput, neriugpugutdlo
pinagfiuvdluarumårtoK.
Kr. L.
Man kan ofte møde velmenende
mennesker, der siger, at Grønland
er vort eget u-land, og sålænge
vi selv har et u-land inden for
vort eget område, er det forkert
at samle penge ind til andre for-
mål rundt omkring i verden. Det
siges, at man i stedet burde bru-
ge vore indsamlede midler til at
hjælpe det grønlandske samfund
frem til samme levestandard som
det øvrige samfund.
De samme mennesker ville vel
også mene, at det er forkert at
samle penge ind i Grønland til
u-landsarbejde ;i andre dele af
verden, men hvis man f. eks. har
rejst som turist i Mellemøsten
eller det nordlige Afrika, vil man
se, at en sådan påstand er helt
ved siden af. Der er en afgrunds-
dyb forskel mellem forholdene i
et u-land og forholdene her.
Dermed være ikke sagt, at vi
.ikke har problemer nok, og inden
for menigheden skal vi være de
sidste til at benægte det. Der er
endnu mange hjem her, hvor ind-
tægterne er for små. Der er end-
nu alt for mange sociale proble-
mer, men med god vilje kan de
løses og bliver det vel også efter-
hånden, men når talen er om
u-lande og flygtningeproblemer,
er det problemer af en ganske
anden størrelsesorden.
Der findes rundt i alle verdens-
dele millioner af mennesker, som
uden egen skyld er fordrevet fra
deres hjem og deres land, og i
mange tilfælde er disse menne-
sker henvist til at leve deres liv
i en flygtningelejr uden udsigt
til at få eget hjem, arbejde og
social tryghed.
Vi ved fra vore egne forhold,
hvordan arbejdsløshed i det lange
løb kan tage modet fra menne-
sker. Hvor meget værre må det
så ikke være som flygtning at
leve uden mulighed for selv at
skabe en fremtid som uønskede i
et fremmed land, hvor man er
henvist til at skulle leve af det,
som andre mennesker kan afse.
Vi forestiller os næppe hvor ned-
brydende dette kan være ikke
blot for de voksne, men også for
børnene og de unge, der i mange
tilfælde ikke har kendt nogen
anden form for tilværelse.
Der er tale om mennesker, som
er fordrevet fra deres hjemstavn
på grund af krig, politisk under-
trykkelse, racefordomme og mis-
handlinger af værste art.
I Mellemøsten har palastina-
araberne nu i snart 30 år været
henvist til at leve i teltlejre. I
Afrika har man systematisk for-
søgt at udrydde hele folkeslag,
som derfor er på flugt til andre
områder simpelthen for at redde
livet, og i Sydamerika fordrives
indianerne fra deres egen jord af
samvittighedsløse organisationer
uden skygge af retsbeskyttelse.
De sidste dages begivenheder i
Østpakistan taler også sit dystre
sprog om udryddelser og under-
trykkelse.
Dansk flygtningehjælp vil være
med til at give disse mennesker
en ny tilværelse og et nyt håb
for fremtiden. Vi kan være sikre
på, at hver eneste krone, der bli-
ver givet til dette formål, vil blive
anvendt på bedste måde.
Der skal nu også være indsam-
ling i Grønland den 25. april, og
den grønlandske menighed har
modtaget en opfordring til at væ-
re med i denne indsamling. Det
kan gøres på den måde, at præ-
ster, kateketer og menighedsre-
præsentationerne foranstalter
indsamlinger i kirkerne denne
søndag. Man kan arrangere for-
skelligt på lokal basis og stille
indsamlere til rådighed der, hvor
et tilstrækkeligt antal endnu ikke
har stillet sig til rådighed.
I forbindelse med kommunal-
valgene i Danmark i 1966 havde
man i alle valglokaler opstillet
mælkejunger som indsamlings-
bøsser som en påmindelse til alle
valgdeltagere. Der blev ved den-
ne ordning indsamlet et betyde-
ligt beløb til folkekirkens nød-
hjælp. Da vi nu står foran valg
her, ville det måske være en ide
også her at forsøge noget lig-
nende.
Hermed gives indsamlingen
„Flygtning 71“ en stor anbefaling
og vi håber på et godt resultat.
Kr. L.
LEJ EN BIL HOS BUKKEHAVE
Vi har en ny bil til Dem når De kommer, og vi leverer den hvor De
ønsker det. Vor billigste vinterrate for udlejning er 200 kr.. om ugen
for en MINI, med 1000 km gratis. Vi har vogne af alle mærker og i alle
størrelser, og der er fuld forsikring til kørsel overalt i Europa. — Eller
vi kan sælge Dem en fabriksny, bil på grænseplader til fordelagtig
pris. f. eks. Fork Escort kr. 9.800,—, Fiat 128 kr. 10.600,—. Citroen GS kr.
11.500,— Cortina kr. 12.000,— SAAB V4 kr. 12.400,— Fiat 125. kr. 13.600,—
B. M. W. 16.00 kr. 14.500,—. Volvo 142 kr. 15.500,—. B. M. W. 2002 kr. 16.200,—.
M. G. B. kr. 18.000,— Alfa Romeo 1750 Berlina kr. 20.300,—. Skriv og fortæl
om Deres kørselsbehov, og De får omgående pr. airmail, et fint tilbud.
CHR. BUKKEHAVE & SØN
Lerchesvej 11. P. O. Box 140, Svendborg, Danmark.
Tlf. (09) 21 14 57, flere linier. Turistudlejning gennem mere end 45 år.
Alt i jern til byggeindustrien
savimernit sanaortornerme atugagssat sutdlunit
savimemit katitigagssat —
kuissanut atugagssat —
gitterit (inisaussiat) — u-
ngalussat — igdlup iluane
atortugssat — boltit — ski-
vit — tungavingne noidv-
figssiat ankerit angissutsit
sutdlunit, suliagssat ingmi-
kut itut piumassarineKar-
nerisut sananeicåsåput sag-
fiorfivtine maskinanigdlo
sånavivtine.
F. C. GAMST & SØN’S EFTF.
Wildersgade 64 . 1408 København K. . Telefon Asta 6788
Naturen
opfandt den bløde,
præcise styring...
Tdeflex gjorde kunsten efter
Ta' en tur i en båd med Teleflex. Mærk den bløde - og dog præ-
cise - regulering af ror-, gear- og gasfunktioner og glæd Dem
over følelsen af øget sikkerhed.
I al sin enkelhed består Teleflex fjernbetjenings-systemet af eet
flexibelt kabel forsynet med betjeningsboks og tilslutningsled.
Denne enkle, solide konstruktion giver et utal af fordele:
Enkel montage -ringe vedligeholdelse - minimalt pladsbehov -
lang levetid og kontant kraftoverføring.
Tal Teleflex med Deres båd- og motorforhandler eller rekvirér
brochure.
SCHJØTT-GRØNLAND
3921 Narssaq . Tig.adr. SCHJOTT, Narssaq
Jernkonstruktioner — be-
slag for indstøbning og
sammenspænding — git-
terriste — gelændere —
inventar — bolte — skiver
— ankre i alle mål, spe-
cialopgaver løses efter
Deres ønske, i vort smedie-
og maskinværksted.
25