Atuagagdliutit - 15.04.1971, Page 30

Mange problemer
i et ferieparadis
Alt ånder tilsyneladende fred og ro på de tidligere dansk-vestindiske
oer, St. Thomas, St. John og St. Croix, men under ferieparadisets over-
flade er der skrigende bolignød og voksende sociale problemer.
Af Hans Kristoffersen . RB’s New York-korrespondent.
Jomfruøerne (RB-Special).
Der bor i dag over 80.000 mennesker på den øgruppe, som indtil
1917 var De dansk vestindiske Øer, men nu er U. S. Virgin Islands —
Jomfruøerne. Næsten alle bor på St. Thomas og St. Croix, de to største
af øgruppens ca. 50 småøer. I dette område er vejrforholdene mere
behagelige og stabile end noget andet sted i Det karaibiske Hav og
svale vinde sørger for, at temperaturen aldrig bliver for høj.
Den gamle danske fæstning i Christiansted på St. Croix blev bygget
i 1744 og senere udvidet. Her vejer Stars and Stripes over de gamle
danske kanoner.
Christiansstedime St. CroiximTtume danskit 1744-me patdligtailissaliåt
kingusingnerussukut agdlilerneKartoK. danskit KamutilitoKaisa tåssa-
nitut Kulåne amerikamiut erfalassuat amorKavoK.
Der hvor de første danske even-
tyrere i 1672 gik i land på St.
Thomas og grundlagde byen
Charlotte Amalie, kaster nu hun-
dredvis af lystyachter anker, og
pengestærke turister strømmer i
land for at handle i byen, der
har været frihavn i næsten 300
år. Tilsammen besøger næsten en
million turister Jomfruøerne
hvert år, og de bringer adskillige
større værdier med sig end de
berygtede sørøvere Sortskæg og
Kaptajn Kid. Desuden tager de
bagefter varer med hjem for et
beløb, som helt stiller den gamle
danske sukkereksport i skyggen.
GOD HANDEL
Da USA den 31. marts 1917 over-
tog øgruppen for 25 millioner
dollars skete det af strategiske
hensyn for at hindre, at tyskerne
fik en ubådsbase i Det karaibiske
Hav. I Charlotte Amalie blev der
derfor bygget en marinebase, som
kontrollerede trafikken til Pana-
ma-kanalen.
Sammenlignet med andre natio-
ner, der har solgt land til USA,
gjorde Danmark en meget god
handel. Prisen på 295 dollars pr.
tønde var svimlende i forhold til
de to cent pr. tønde zarens Rus-
land fik for Alaska. Nu er prisen
på de bedste områder på St. Tho-
mas oppe omkring 30.000 dollars
pr. tønde, — men det kunne man
naturligvis ikke forudse i 1917.
Ved afståelsen blev det i salgs-
kontrakten slået fast, at Charlotte
Amalie skulle fortsætte som fri-
havn.
Resultatet er, at hele det gamle
danske havnekvarter i St. Tho-
mas’ ærværdige hovedstad er
forvandlet til et stort malerisk
shopping-center, hvor der tilbydes
varer fra alle dele af verden til
meget billige priser.
Det tager kun tre en halv time
at flyve fra New York til Char-
lotte Amalie. Fra denne verdens-
by og fra andre steder i USA lan-
der hver dag hele året rundt fly
stopfyldte med turister. Øernes
økonomi er fuldstændig afhængig
af „yankee dollars" og turist-
strømmen går først og fremmest
til øerne St. Thomas og St. Croix.
St. John ligger forholdsvis isole-
ret.
Det er derfor først og fremmest
på St. Thomas og St. Croix, der er
spor efter danskerne. Begge byer
er fulde af danske navne som
Rosendahl og Sorgenfri — for
slet ikke at tale om Kongens Gade
og Dronningens Gade. I hoved-
gaden hænger danske flag foran
A. H. Riises forretning, og uden-
for guvernørens residens, hvor
den danske konges udsending tid-
ligere boede, står et skilderhus
malet i rødt og hvidt.
KORRUPTION
Men under idyllen er alt ikke
helt, som det burde være i et
ø-paradis, og trods det generelle
synspunkt, at Jomfruøerne under
tidligere guvernør Ralph Paie-
wonsky har oplevet en enestående
velstandsstigning bygget på turis-
men, stiller mange sig spørgsmå-
let, om ikke den pris, de har
måttet betale i ineffektivitet, kor-
ruption og halvfærdige projekter,
har været for høj.
De er bekymrede over race-
modsætninger, en skrigende bo-
lignød og den øgede strøm af im-
migranter fra andre øer, som og-
så gerne vil deltage i dansen om
guldkalven.
Samtidig er man begyndt at gå
de 15 medlemmer af øernes lov-
givende forsamling efter i sømme-
ne og har fundet tegn på, at sena-
torerne i sandhed har foretaget
mange besynderlige transaktio-
ner, som ganske vist nok har væ-
ret til egen fordel, men som be-
AKAI
VERDENSNAVNET
I BÅNDOPTAGERE
SERVICE
OG EN GROS
electrolyd
HARRESTRUPVEJ 5
2740 SKOVLUNDE
(01)91 43 00
stemt ikke har tilgodeset øernes
interesser.
Da Cyril E. King i februar i
fjor midlertidigt overtog guver-
nør-embedet efter Paiewonsky,
afslørede han således en række
besynderlige dispositioner. — Et
medlem af senatet havde f. eks.
købt en grund for 60.000 dollars
og få dage efter solgt den til de
lokale myndigheder for 490.000
dollars. En anden senator havde
solgt idrætsudstyr til en værdi af
titusinder af dollars til myndig-
hederne, uden at nogen tilsyne-
ladende havde gjort sig tanker
om, hvad udstyret skulle bruges
til.
Øerne kritiserer senatet for at
tage mere hensyn til de store pen-
geinteresser end til folkets tarv.
Da bryggeriet Heineken udskifte-
de hovedagent, vedtog øerne en
lov, som fastslår, at store selska-
ber ikke kan gøre dette, uden at
begge parter er enige eller der
foreligger „væsentlige grunde".
USLE FORHOLD
Der findes talrige eksempler på
bestemmelser, som favoriserer
visse grupper. Den gruppe, som
trænger mest til hjælp, er der
imidlertid endnu ingen, der har
gjort sig til talsmand for. Det
gælder de 16-20.000 mennesker,
som kommer fra de små omkring-
liggende øer. De udgør ca. halv-
delen af arbejdsstyrken på Jom-
fruøerne. Uden dem ville byg-
ningsindustrien, anlægsvirksom-
heden og turistindustrien helt gå
i stå.
Selv om de lever under usle
forhold på St. Thomas og St.
Croix, har de det dog bedre, end
der hvor de kommer fra. Mange
af dem sparer deres surt tjente
dollars og vender efter nogle år
tilbage til fødeøen. Men stadig
flere bliver boende i den voksende
slum i udkanten af Charlotte
Amalie og Christiansted.
Her bor de i skure uden vand
og elektricitet, ofte 8-10 personer
i et lille værelse og må hver be-
tale op til 50 dollars om måneden
for at få lov til at være der. —
Grundene, skurene står på, ejes
af velhavende øboer, som ikke har
noget imod „immigranterne", så-
længe de betaler den ublu hus-
leje.
I en regeringsundersøgelse, som
i august i fjor blev offentliggjort
i Washington, hed det, at immi-
granterne fuldstændig bliver
overset. De har ikke stemmeret,
deres børn går som regel ikke i
skole, og de slider for en væsent-
lig lavere løn end de lokale. —
Undersøgelsens konklusion var, at
forbundsmyndighederne i USA
intet har gjort for at rette skæv-
hederne, og at de lokale myndig-
heder afviser problemerne ved at
hævde, at det er Washingtons
ansvar.
RACEPROBLEMER
Et år efter denne undersøgelse er
forholdene snarere forværret end
forbedret. I slumkvartererne bli-
ver der stadig flere mennesker
pr. kvadratmeter, og spændingen
mellem racerne er stigende. End-
nu har der været forholdsvis ro-
ligt, men det er forekommet, at
skarer af unge negre er stormet
gennem gaderne, har knust vin-
duer og råbt: „Dræb de hvide
svin". Mange af immigranterne
opholder sig ulovligt på øerne,
og det er en af grundene til, at
de ikke klager til myndighederne.
Næsten 80 procent af indbygger-
ne på Jomfruøerne er farvede,
så immigranterne diskrimineres
ikke direkte på grund af hud-
farve. Den økonomiske under-
trykkelse er imidlertid ligeså knu-
gende, og i de sorte ghettoer bli-
ver den naturligt nok forbundet
med raceadskillelse. Hvilke vil-
kår immigranterne bliver budt i
fremtiden, er det alvorligste pro-
blem øerne står over for.
Tolk ved Grønlands landsråd
Stillingen som tolk fra grønlandsk til dansk og fra dansk til
grønlandsk under Grønlands landsråd opslåes herved ledig til
besættelse snarest muligt og såvidt muligt pr. 1. juni d. å.
Tolken må kunne foretage såvel den mundtlige tolkning under
selve landsrådsmøderne som den skriftlige oversættelse i for-
bindelse med mødernes forberedelse og af den daglige korres-
pondance både for landsrådets sekretariat og for arbejds- og
socialdirektoratet.
Det understreges, at der under hensyn til oversættelsesstoffets
sværhedsgrad og vidt forskellige karakter til bestridelse af stil-
lingen kræves, at ansøgeren har enten translatøruddannelsen og/
eller gennem længere tids erfaring med hensyn til tolkning og
oversættelse kan dokumentere sin praktiske færdighed på om-
rådet.
Aflønning vil ske efter kvalifikationer eller efter overenskomst
med pågældende faglige organisation.
Ansøgninger bilagt anbefalinger, eventuelle eksamenspapirer
m. v. bedes indsendt til landsrådets sekretariat, postboks 615,
3900 Godthåb, inden udgangen af april måned d. å.
Grønlands landsråd, Godthåb, den 26. marts 1971.
Kalåtdlit-nunåta
landsrådiane oKalugte
Kalåtdlit-nunåta landsrådiane kalåtdlisumit icavdlunåtumut ama
Kavdlunåtumit kalåtdlisumut oxalugtitut atorfik inugtaerutug-
ssax matumuna inugtagssarsiorneKarpox sapingisamik ernlnaK
lkutugssamik imalunit 1. juni ukiox ména.
oxalugtigssax oxaluinardlune oxalugtausinaussariaKarpoK lands-
rådip atautsimlnerine taimatutdlo åma atautsimlneme suliagssat
piarérsamerinut atassumik uvdluinarnilo landsrådip agdlagte-
Karfiane åmalo sulivfigssaKartitsiniarnerme ikiuissarnermilo di-
rektoratime agdlagkanik nugterisinaussariaKardlune.
ersserKigsameKåsaoK atorfingmik tigumiaxartumut nugtigag-
ssaussartut ajomartunerat åmalo suliagssat åssiglngitsunut ta-
malårpagssuarnut tungassunerat perxutigalugo piumassarine-
KarpoK atorfiningniardlune Ki'nuteKartoK translatøriusassoK
åmalo/imalunit oxalugtaussardlune nugterissuvdlunilo sivisu-
mik (ukiorpålungne) misiligtagaKalersimanermigut xanox pisi-
nautiginine ugpemarsautigssanik takussutigssaicartisagå.
akigssarsiagssat Kanox pisinautiginex najorxutaralugo imalunit
pexatigigfiup åtavigissap isumaKatigissuteicarfigineratigut aula-
jangerneKarumårput.
atorfiningniardlune Kinutigissax anbefalingit Imaxalo soraeru-
mérsimanermut agdlagartat il. il. landsrådip agdlagtexarfianut:
landsrådets sekretariat, postbox 615, 3900 Godthåb ukiox måna
april xåumat nåtinago nagsiuterKUvdlugit KinutiginexarpoK.
Kalåtdlit-nunåta landsrådia, Nfik, 26. marts 1971.
30