Atuagagdliutit - 17.08.1972, Blaðsíða 8

KGHs fremtid
Et af de mest omfattende spørgsmål, landsradet behandlede under
forårssamlingen, var betænkningen vedrørende KGHs fremtid. For-
mandens forelæggelsestale, hvori han gennemgik de vigtigste punkter,
der er nævnt i den meget lange betænkning — og som vi i A/G har
beskrevet før, blev efterfulgt af to indlæg af henholdsvis Jørgen Olsen
og Jonathan Motzfeldt. Herefter var der en uforpligtende drøftelse.
Medlemmerne blev enige om at orientere deres vælgere i løbet af
sommeren og genoptage sagen under efterårssamlingen. Formandens
afrundede den lange debat med at konstatere, at diskussionen foreløbig
var færdig, og at man ikke mente at institutionens forskellige afdelin-
ger i Grønland skulle nedlægges.
Jørgen Olsen sagde bl. a.: — For
at skabe bedre muligheder for
økonomi og erhvervsliv må man
oprette en konsulentvirksomhed,
forøge erhvervsstøttens midler og
pantesikkerhed og oprette en fæl-
les salgsorganisation. KGHs salgs-
organisation kan overgå til pro-
ducenternes salgsorganisation i
Grønland. Den kommende ledelse
må efterhånden stile imod, at den
oprettes af staten og de til salgs-
organisationen knyttede produ-
center. Disse skal i fællesskab be-
stemme de administrative linier.
Herved skulle KGHs mangeårige
erfaring, kanaler ved salg til ud-
landet og forbindelser fortsat be-
nyttes, og KGHs lukrative ind-
købsforbindelser skulle også bibe-
holdes.
Jonathan Motzfeldt foreslog, at
der bliver nedsat butiksudvalg i
alle grønlandske byer og en styr-
kelse af den grønlandske repræ-
sentation i KGHs styrelsesråd.
Motzfeldt foreslog, at kommunal-
bestyrelserne sammen med de
stedlige KGH-myndigheder ned-
sætter butiksudvalg i alle grøn-
landske byer. Formålet med bu-
tiksudvalg er at få etableret sam-
arbejdsformer, der kan danne en
naturlig overgang til grønlandsk
overtagelse af ansvaret for den
lokale forsyning. Butiksudvalgene
skal være forum, hvor forbruger-
ne, medarbejderne og de politiske
myndigheder arbejder sammen
under former, der stemmer over-
ens med befolkningens ønsker.
— Jeg vil også foreslå, al den
grønlandske repræsentation i
KGHs styrelsesråd bliver styrket
ved fordobling af landsrådets re-
præsentanter og landsorganisatio-
nerne som GAS og KNAPP får
hver een repræsentant. Inden det-
te skridt bliver taget, vil jeg op-
fordre Ministeriet for Grønland
SYNKEFRL
GLASFIBERBADE
Gammel finsk bådbyggertradition omsat
til moderne design, avanceret glasfiber-
teknik og solid konstruktion. Alle - fra
robåde til kabinebåde - er synkefri...
selv helt fyldt med vand!
Kontrolleres af BMF i Finland. 1 års ga-
ranti. Rekv. spec. broch.
IMPORT: John Holme A/S,
Skovlunde Byvej 94, 2740 Skovlunde.
Telefon (01) 91 77 33 • Telegramadresse: Johnholme
Rekvirer specialbrochure og
opgivelse af nærmeste for-
handler!
til i samarbejde med KGHs direk-
tion at revidere styrelsesrådets
kompetence for at rådet kan til-
passe sit arbejde i forbindelse
med grønlandsk overtagelse af
KGHs detailhandel.
— KGHs flere hundredeårige
virksomhed kan ikke ændres to-
talt fra den ene dag til den anden.
Der skal planlægning til. Derfor
mener jeg, at KGHs erfaring med
hensyn til at drive butikker skal
udnyttes, når grønlandsk over-
tagelse skal finde sted, sagde Jo-
nathan Motzfeldt bl. a.
Dagen efter fremsættelsestaler-
ne åbnede Otto Steenholdt debat-
ten — efter at formanden havde
gjort rede for spørgsmål, der skul-
le drøftes. Det drejede sig om
forsyning, produktion og trafik.
Steenholdt sagde, at forslaget an-
går enhver, der bor på Grønland.
— Jeg er glad for, at man regner
med, at omvæltningen skal finde
sted over en flerårig periode. Det
er nødvendigt at foretage grun-
dige undersøgelser, inden man ta-
ger skridt til noget, og jeg til-
slutter mig Jonathan Motzfeldts
forslag.
— Normaliseringen på Grøn-
land er gået udmærket i forskel-
lige henseender, men det virker
helt ufatteligt for mig, at KGHs
forsvinden skulle være en fordel
for den grønlandske befolkning.
Rejsetiderne har ændret sig fra
døgn til timer. Vi har overvundet
afstandene. Men vores klima er
det samme som det altid har væ-
ret.
— Tre indefrosne skibe i Ege-
desminde havn vil give en privat
handlende kuldegysninger ved
tanken om at skulle forsyne så-
danne områder, sagde han. —
Derfor er det mest naturligt, at
vareforsyningen i Grønland ud-
føres af staten, ved at KGH får
pålagt forsyningspligt, for at man
kan bevare ensprisordningen for
hele Grønland. For at give den
grønlandske befolkning sikkerhed
i forbindelse med vareforsynin-
gen bør de statsdrevne butikker
bevares. Overlades forsyningen til
andre, løber vi en stor risiko. På
nuværende tidspunkt kan jeg ik-
ke se forskellen mellem Brugsen
og de statsdrevne butikker, for
efter min mening har KGH dre-
vet sin virksomhed praktisk taget
som en brugsforening. Her tæn-
ker jeg på salg af skind og lig-
nende. Jeg efterlyser en vilje hos
brugsforeningerne til at forsyne
distrikternes bygder. Forsyningen
af hele Grønland med forbrugs-
varer og erhvervsredskaber af
bedste kvalitet og til passende pri-
Officielt
Under 17. juli 1972 er der i Aktie-
selskabs-registeret optaget følgen-
de ændring vedrørende „Entrepre-
nør Selskabet Egedesminde A/S“ af
Egedesminde:
Niels Gunnar Christensen er ud-
trådt af bestyrelsen.
POLITIMESTEREN I GRØNLAND,
Godthåb, den 26. juli 1972.
Søren Sørensen
fg.
lej en bil
til opholdet i Danmark.
Nye modeller, flere
størrelser. Billigste pri-
ser bl. a. fordelagtige
uge- og månedspriser.
Skiv efter komplet pris-
liste eller ring til
12 05 75

fra
| PUGGAARDSGADE 21, KØBENHAVN V. |
ser kan kun gennemføres, når
forsyningstjenesten varetages af
staten.
— Ingen anden virksomhed i
Grønland beskæftiger så mange
grønlændere og danskere på for--
skellige trin af rangstigen som
KGH, og vi kan ikke henvise dis-
se mennesker til private institu-
tioner.
Alibak Josefsen mente ikke, at
man i løbet af kort tid kan over-
føre KGHs funktioner til Grøn-
land, men at flere af dens afde-
linger fortsat må drives af staten
i nogle år. Ved overdragelser af
KGHs butikker til brugsforenin-
ger må man tænke på afsideslig-
gende bygder, fordi det vil være
uforsvarligt at sløjfe KGHs virk-
somhed i bygderne. Josefsen var
enig med Steenholdt i, at det ville
være urimeligt, om KGH kun
skulle beskæftige sig med tab-
givende virksomheder. Han anbe-
falede, at KGH opretholdt grene
af sine mere indtægtsgivende
virksomheder som f. eks. fabrik-
kerne.
Lars Emil Johansen udtrykte
sin glæde over, at arbejdsgrup-
pens ledende motiv har været at
give den grønlandske befolkning
øgede muligheder for fremover at
varetage de funktioner inden for
erhvervslivet, som KGH traditio-
nelt har udøvet. — Det er et mo-
tiv, som fantastisk godt stemmer
overens med de ideer, jeg har
med hensyn til udviklingen i
Grønland, sagde han. Han fandt
det dog beklageligt, at den grøn-
landske befolkning slet ikke har
været repræsenteret i arbejds-
gruppen. — Derfor mener jeg, at
der i nærmeste fremtid foranstal-
tes et omhyggeligt informationsar-
bejde over for befolkningen for
at den kan få tilstrækkelig bag-
grund for at kunne tage stilling
til og debattere de i betænknin-
gen foreslåede omlægninger af
KGHs nuværende funktioner.
— De foreslåede ændringer er i
overensstemmelse med de politi-
ske bestræbelser, der i de seneste
år har været mærkbare i grøn-
landspolitikken, sagde Lars Emil
Johansen. Han fandt det mere
hensigtmæssigt at søge at realise-
re de i betænkningen foreslåede
ændringer gradvis. På den måde
kan der være sikkerhed for, at
den grønlandske befolkning vir-
kelig får øgede muligheder for
fremover at varetage de funktio-
ner inden for erhvervslivet, som
KGH gennem de sidste par hun-
drede år har udøvet i det grøn-
landske samfund.
L. E. Johansen var betænkelig
ved at tage stilling til det fore-
slåede Trafik- og Handelsselskab,
hvorunder besejling, engrosvirk-
somhed, postvæsen, bygdefunktio-
ner m. v. er foreslået tilknyttet.
Han havde allerede under
Grønlandsrådets behandling af
betænkningen i januar i år fore-
slået, at KGH eller et privat
transportselskab får koncession
på stykgodt over Atlanten i fem
år i stedet for de i betænkningen
foreslåede 10 år. Han anbefalede
de grønlandske brugsforeningers
forslag om, at der bør være re-
præsentanter fra brugsforeninger-
ne i det udvalg, der skal udarbej-
de regler for afviklingen af sta-
tens butikker.
Til slut støttede Johansen de
grønlandske brugsforeningers øn-
ske om, at forhandlingerne om
afvikling af KGHs detailfunktio-
ner bliver ført med hver enkelt
brugsforening under hensyn til de
lokale ønsker og forhold. På den
måde undgår man, at brugsfor-
eningerne bliver dikteret fra Kø-
benhavn, Godthåb og andre ste-
der.
Jørgen Olsen fandt betænknin-
gen meget omfattende, men anbe-
falede, at KGHs butikker og visse
fabrikker bliver overtaget af
grønlænderne så hurtigt som mu-
ligt. — Det er klart, at KGH, der
har bestået i så mange år, ikke
kan nedlægges i løbet af et øje-
blik, sagde han og anbefalede,
at ledelsen af de afdelinger af
KGH, som ikke bliver overført,
bliver grønlandske. Han støttede
Jonathan Motzfeldts forslag om
ændret sammensætning af KGHs
styrelsesråd og foreslog, at det
bliver grønlændere, som tager be-
slutninger i styrelsesrådet. Da kan
man først begynde at tale om,
at KGH bliver et grønlandsk fore-
tagende, sagde han.
Ole Berglund var betænkelig
med hensyn til en hastig over-
dragelse af KGHs butikker til an-
delsbevægelsen. Hvis der sker en
forceret udvikling, vil der blive
startet foreninger ikke af inter-
esse eller vilje, men fordi de skal
startes. Det vil kun føre til lige-
gyldighed.
Niels Carlo Heilmann fandt
forslaget om oprettelse af et er-
hvervsdirektorat som mest inter-
essant for fiskerne. — Fiskerne
har gang på gang peget på de
store udgifter, der er forbundet
med KGHs produktion under den
hidtidige form, sagde han. Efter
hans mening vil administrations-
udgifterne først nedbringes, hvis
produktionsafdelingen bliver
overflyttet til Grønland. Forsla-
get om større selvstændighed til
de enkelte fabriksvirksomheder
kan også føre til nedbringelse af
fabrikkernes driftsudgifter. Som
de fleste af forrige talere støttede
han Jonathan Motzfeldt forslag
om større grønlandsk repræsen-
tation i styrelsesrådet og oplyste,
at KNAPP fremsatte et sådant
forslag under en kongres i 1957.
Forslaget blev imidlertid afslået.
Brugsforeningernes forslag om,
at de vil have bedre muligheder
for at sælge eneretsvarer, støttede
han. Jonathan Motzfeldts forslag
om butiksudvalg kunne han også
støtte, men på den betingelse, at
udvalgene får større kompetence
end de nuværende forbrugerud-
valg.
Formanden sammenfattede de
faldne udtalelser i, at der var til-
slutning til betænkningens ind-
stillinger, selv om medlemmerne
havde betænkeligheder med de
mere forpligtende opgaver. Efter
hans mening er der tale om et
spørgsmål, der har de fleste be-
røringsflader med hele samfunds-
organismen i Grønland. Derfor
er det vigtigt, at man hører så
mange meninger som muligt om
sagen.
Jonathan Motzfeldt mente, at
målet for grønlandsk overtagelse
af KGHs detailhandel gennem an-
delsforeninger må være, at de
grønlandske andelsforeninger bli-
ver medlemmer af en grønlandsk
andelsfællesforening. Han havde
betænkeligheder med hensyn til
økonomiske konsekvenser for
medlemmerne i tilfælde af under-
skud eller personalets underslæb.
Han fandt, at den rigtige vej er
en gradvis overtagelse af detail-
handelen gennem andelsforenin-
ger i samarbejde med staten.
Hvis man fjerner eller udhuler
besejlingens enhed, kan man risi-
kere, at ensfragtrateprincippet
bliver ophævet. Det kan ikke være
meningen, ikke mindst under hen-
syn til befolkningens nødvendige
og traditionelle solidaritet med
yderdistrikterne.
Han savnede udtalelser i be-
tænkningen om Handelsinspekto-
ratets fremtid. Han betegnede
denne del af KGHs virksomhed
som en slags blindtarm, som kan
fjernes til fordel for de enkelte
handelschefers administration.
Fungerende kontorchef i lands-
rådssekretariatet, Gunnar Mår-
tens, redegjorde for, at de grøn-
landske brugsforeninger ikke er
filialforeninger, der bliver fjern-
styret af FDB. Handelsinspekto-
ratet kan man heller ikke betrag-
te som en slags blindtarm. In-
spektoratet har visse funktioner,
8