Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 17.08.1972, Blaðsíða 16

Atuagagdliutit - 17.08.1972, Blaðsíða 16
Det danske tobakspro- blem skal nu bekæmpes Dr. med. Tage Egsmose fra Kø- benhavns Universitets Hygiejni- ske Institut har især i løbet af de sidste par år såvel i tale som i skrift advaret den danske befolk- ning mod tobakkens skadelige virkninger. Jeg husker således en fjernsynsudsendelse for nogle måneder siden, hvor dr. Egsmose og andre forskere i ret skarpe vendinger kritiserede de danske myndigheders tilsyneladende uvilje mod at lave en lovgivning, der i langt højere grad end hid- til sætter en stopper for den over- håndentagende reklame for visse tobaksvarer, ikke mindst for ci- garetter. Det skal ingen hemmelighed være, at nogle af dr. Egsmoses udtalelser i den ovennævnte fjernsynsudsendelse gjorde et ikke ringe indtryk selv på mig, som ikke er tobaksryger. Hans udtalelser om tobakkens skade- lige virkninger bevirkede i det mindste, at jeg med helt andre øjne end forhen konstaterede, at del meget tyndt befolkede Grøn- land inden for de sidste tre år gennemsnitligt havde importeret ea. 66 mili. stykker cigaretter — udover en betragtelig mængde ci- garer, cerutter og pibetobak. Selv om denne import betyder meget for den slunkne landskasse er der meget der tyder på, at man også i Grønland nu må tage tobaks- forbruget under en grundig og ikke mindst kritisk overvejelse. Dr. Egsmose har til Ugeskrift for Læger (26. juni 1972 — 134. årg. nr. 26) skrevet „Forslag til bekæmpelse af tobaksproblemet i Danmark". Som baggrund for artiklen anfører han, at tobaks- problemet er et af de største en- kelt afgrænsede sundhedsproble- mer i Danmark. Hvert år kræver tobakken i Danmark ca. 5000 for tidlige dødsfald. Hertil kommer så menneskelig lidelse samt spild- te arbejdsdage på grund af syg- dom af størrelsesordenen 2 mil- lioner dage årlig samt tidligere indtrædende invaliditet. Dette medfører igen øget belastning af læger og hospitaler. Artiklen anfører, at tobakken har alvorlige skadevirkninger på organsystemerne i lunger, hjerte, kar, mundhule og tænder, mave- tarm. urinveje og reproduktions- organer samt på det ufødte barn. Med den engelske medicinaldi- rektør som kilde oplyses det, at mere end 90 "lu af al lungekræft blandt mænd i England skyldes cigaretrygning, og at mere end halvdelen af alle dødsfald forår- saget af kronisk lungeinfektion og for store lunger skyldes tobaks- rygning. Også samfundet som helhed lider meget store tab (økonomiske) gennem tobaksrygning. Hvis man overfører amerikanske undersø- gelsesresultater til Danmark kan man fastslå, at det ikke vil være helt ved siden af at hævde, at Danmarks produktionstab om året Af translatør JENS POULSEN ved øget sygdomshyppighed, ved øget invaliditet og deraf følgende nedsat arbejdsevne og ved øgede læge- og hospitalsudgifter, må være af størrelsesordenen 1,1 mil- liarder kroner. Af artiklens mange interessan- te oplysninger kan nævnes: 1. ci- garetrygere (i USA) havde i gen- nemsnit 20 "/o flere sygedage end ikke-rygere, 2. de sundhedsmæs- sige skadevirkninger optræder hyppigere, jo tidligere rygevaner etableres. Således er dødshyppig- heden for børn, der begynder at ryge før 15 års alderen, mere end dobbelt så høj som hyppigheden, når rygningen begynder efter 30 års alderen. På baggrund af dette foreslår dr. Egsmose, at man hurtigst mu- ligt gennemfører lovgivning med totalt forbud mod al tobaksrekla- me i alle medier. Indtil totalt for- bud mod tobaksreklame er gen- nemført, skal man søge indført kraftig beskatning eller begræns- ning af tobaksreklame, og der må bevilges økonomiske midler til antipropaganda og oplysnings- kampagner af samme størrelses- orden som budgetterne for to- baksreklamering (hidtil har sam- fundets offentlige oplysningskam- pagner om tobakkens skadevirk- ninger efter artiklen ikke kostet mere end 'L "/« af tobaksbranchens reklameinvestering). I øvrigt foreslås det. at der ind- føres øvre grænser for tjære- og nikotinindhold i tobakken og at man fremover anvender nye. helt neutrale tobakspakninger uden farver og påtrykt advarsler om rygningens sundhedsfarer. Sam- tidig skal indholdet af tjære, ni- kotin m.m. i tobakken angives på pakningen, og der skal i hver pakke lægges et kort med klar besked om, hvordan risikoen ved rygning kan reduceres ved min- dre forbrug, mindre inhalering m. m. Af andre forslag i artiklen kan nævnes permanente kampagner i dag- og ugeblade, i radio, TV og biografer, uddeling af brochurer til alle hjem og opsættelse af pla- kater, trykning af bøger til brug for undervisningen om tobakkens skadevirkninger i børnehaver, skoler m. m. Kampagnen rettes primært mod 2 grupper og skal søge at: 1) forebygge, at ikke-rygere be- gynder at ryge, 2) medvirke til, at rygerne be- grænser deres forbrug eller op- hører med at ryge. Specielt vig- tigt i denne gruppe er oplysning til gravide kvinder. Herudover foreslås forbud mod rygning i offentlige lokaler, for- bud mod rygning i undervisnings- lokaler samt etablering af infor- mation til rygerne om, hvad der opnås ved at ophøre med at ryge: sandsynlighed for bedre helbred, færre sygedage, længere levetid, bedre kondition og bedre øko- nomi. Til slut en indrømmelse: Det har været ret svært at lave et uddrag af en videnskabelig arti- kel. Derfor har jeg to forslag at gøre. Til A/Gs redaktion: hvad om man anmoder dr. Egsmose om at skrive en letfattelig artikel til bladet om tobakkens skadelige virkninger! Til landsrådet (i er- kendelse af, at Det grønlandske Forlag tit viser sig at være præ- get af ikke ringe træghed): er det ikke en idé at foranledige en oversættelse af f. eks. indenrigs- ministeriets publikation fra 1969, „Tobaksproblemet". Herefter må det så være landsrådets opgave at tage stilling til, hvorvidt der skal træffes foranstaltninger for at prøve på at begrænse tobak- kens skadelige virkninger. Selvfølgelig er risikoen for, at landsrådets afgiftspenge vil dale derved, til stede, men alt taget i betragtning vil jeg tro, at lands- rådet (samfundet) i sidste instans vil være vinder, da man sikkert kan gå ud fra, at samfundet vil blive sparet for en masse penge, man hidtil har brugt til forsøg på at præparere de mange ska- der, såvel produktions- som sund- hedsmæssige, som tobakken har forvoldt. Assistent Ved Røde Kors børnehjemmet i Godthåb skal en assistent- stilling besættes med vikar indtil sommeren 1973, muligvis indtil sommeren 1974. Tiltrædelse snarest. Vikaren lønnes med mdl. 2.765,35 kr., hvortil for udsendte kommer grøn- landstillæg ialt 443,44 kr. Grønlandssproget børneforsorgs-, fritids- eller børnehave- pædagog vil blive foretrukket. Ansøgning sendes til børnehjemmets tilsynsråd, postboks 51, 3900 Godthåb, senest den 31. august. Oplysninger om børnehjemmet kan indhentes samme sted. Officielle meddelelser Cirkulære om anmeldelse af ledige stillinger til de grønlandske arbejdsmarkedskontorer. Der foregår som bekendt en udbygning af arbejdsmarkedsorga- nerne i Grønland. Der er således oprettet arbejdsmarkedskon- torer i Julianehåb, Frederikshåb, Godthåb, Sukkertoppen, Hol- steinsborg, Egedesminde og Jakobshavn. Nanortalik og NarssaK betjenes fra arbejdsmarkedskontoret i Julianehåb, og Godhavn betjenes fra arbejdsmarkedskontoret i Egedesminde. Formålet med arbejdsmarkedsorganerne er bl. a. at lette kon- takten mellem de arbejdssøgende og arbejdsgiverne. For at effek- tivisere arbejdsformidlingen såvel lokalt som mellem de forskel- lige egne af Grønland, pålægges det samtlige statslige arbejds- givere i kommuner, der betjenes af et arbejdsmarkedskontor, at anmelde ledige stillinger, som ikke umiddelbart kan besættes med lokal arbejdskraft, til det stedlige arbejdsmarkedskontor og samtidig meddele, om der til den pågældende stilling er knyttet logi. Arbejdsmarkedsorganerne vil da søge at skaffe den ønskede arbejdskraft lokalt eller, hvis der kan anvises bolig, fra andre arbejdsmarkedskontorer eller gennem arbejds- og socialdirekto- ratet. I kommuner, hvor der ikke findes eller som ikke betjenes af et arbejdsmarkedskontor i nabokommunen, skal anmeldelsen, hvis der ikke kan skaffes arbejdskraft lokalt, og såfremt der kan skaffes bolig, ske telegrafisk til arbejds- og socialdirektora- tet. I forbindelse med anmeldelsen må afgives oplysning om, at egnet lokal arbejdskraft ikke findes. Arbejdsmarkedsorganerne skal svare senest 14 dage efter anmeldelsesdatoen. Det henstilles, at kommunale arbejdsgivere benytter samme fremgangsmåde. Indtil videre begrænses anmeldelsespligten til: 1. Ikke-faglært arbejdskraft (herunder specialarbejdere) inden for alle beskæftigelsesområder. 2. Stillinger, hvortil der kræves handels- og kontoruddannelse, idet dog undtages de under §§ 7 og 8 anførte stillinger i „Overenskomst af 28. september 1971 mellem Grønlands Arbejdersammenslutning og Ministeriet for Grønland ved- rørende handels- og kontorpersonale i Grønland, som hører hjemme der" af 20. oktober 1970, og de under §§ 7 og 8 anførte stillinger i „Overenskomst mellem Handels- og Kon- torfunktionærernes Forbund i Danmark, Handels og Kon- torfunktionær Foreningen i København og Ministeriet for Grønland om udsendte kontorfunktionærer i statens tjeneste i Grønland, der ikke er tjenestemænd eller aspiranter til en tjenestemandsstilling. 3. Inden for søtransportområdet menigt dækmandskab, menigt maskinmandskab samt menigt restaurationspersonale. Annoncering i blade uden for Grønland efter arbejdskraft in- den for de kategorier, der er omfattet af anmeldelsespligten, må kun finde sted, når der er indhentet en erklæring fra det stedlige arbejdsmarkedskontor eller arbejds- og socialdirektora- tet om, at den ønskede arbejdskraft ikke kan skaffes i Grønland. Denne erklæring skal vedlægges anmodninger til ministeriet og direktoraterne om annoncering. Til brug for arbejdsmarkedsorganernes opsøgende arbejde og uddannelsesplanlægningen pålægges det endelig de statslige ar- bejdsgivere at afgive en månedlig indberetning om afgang og tilgang af lokal arbejdskraft inden for de ovennævnte kategorier. Indberetningsskemaer vil blive tilsendt fra arbejdsmarkedsmyn- dighederne. Dette cirkulære træder i kraft den 1. august 1972. Ministeriet for Grønland, den 6. juli 1972. Knud Hertling. /Otto Jensen. KØB BIL PR. BREV-UDEN SKUFFELSER... Det er ikke svært men det er en tillidssag at købe bil pr. korrespondance..sikkert derfor de fleste køber en Ford hos ScaNiiadam ^ n i >m «ni/r> OTnnfTr rnnn rnni l A tint IMP LI P AnHnrmn Skriv efter brochure og priser på de Ford- modeller De er interesseret i. Vor Gron- landsekspert Ole Gøtze svarer omgående og ordner alt for Dem enten De vil have vognen derop - eller De selv kommer her- ned og vil ha' en ferieklar vogn holdende. Vi sælger gerne med 50°/° ud - og resten over 18 måneder. DANMARKS STØRSTE FORD FORHANDLING H. C. Andersens Boulev. 18 • 1553 Kbli.V Telegramadr.: Scaniadam 16

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.