Atuagagdliutit - 04.10.1979, Blaðsíða 20

AG
Afgørende vending
i bygdepolitikken
Landsstyremand Anders Andreassen fortæl-
ler i denne artikel om baggrunden for lands-
styreområdet for bygder og yderdistrikter
At der i dag er valgt et særligt
landsstyremedlem for bygder og
yderdistrikter, skal bestemt vur-
deres som en afgørende og mar-
kant vending i den grønlandske
politik over for bygderne og yder-
distrikterne. Igennem hundreder
af år har den modsatte tendens
gjort sig gældende. Handelen i
Grønland med fremmede, indfly-
delser fra kirker m.v. har længe
ført til befolkningsflytninger, alle
i retning af større koncentrering
på centrale steder.
Befolkningsflytningerne fik
ekstra støtte gennem 60-ernes
stærke økonomiske argumenter
til udvikling af specielt åbent-
vandsbyerne, mens bygder og y-
derdistrikter enten måtte være
tilbageholdende med investerin-
ger og udbygning, eller helt blev
nedlagt.
Uheldige tilstande
Sammenfattende kan man sige,
at der udover den naturlige mobi-
litet og flytning fra små steder til
større steder har været en stærk
styring i retning af at flytte be-
Kr. 215,-
Kr. 215,-
savap amianit nasaliaK teriangniap augpalugtup a-
mianik sinilik
xungaseKUtaussa« teriangniap amia 170 cm migsså-
ne taki'ssusilik
Pelshue rulam m. rævekant
Boa i ræv ca. 170 cm lang
JYTTE PELS
S. Skomagersvej 9.9990 Skagen
kigsautigåra
□ nasaK ameK augpalugtumik teriangniaminertalik
□ nasaK ameK Kernertumik Kaumassumik teriangniaminertalik
□ KungaseKutaussaK teriangniamit augpalugtumit sanåK
□ KungaseKutaussaK teriangniamit Kernertamit Kaumassumit
sanaK
niaKora kaujatdlagdlugo
cm-nik angissuseKarpoK ting-
missartukut nagsiutfsaoK tikigpat akiligagssångordlugo tigunera-
ne.
Jeg ønsker
□ Pelshue m. rødræv
□ Pelshue m. lys blåræv
_________cm. i hovedmål
Tilsendt luftpost pr. efterkrav
ateK Navn___________________
□ Boa i rødræv
□ Boa i lys blåræv
najugaK Adresse
igdloKarfiup normua Postnr.
igdloKarfik By_______________
L_

PELS
1 Landsstyremand Anders An-
dreassen fortæller i tre artikler om
det nye landsstyreområde for
bygder og yderdistrikter. I dag
bringes den første artikel.
tolkningen. Den store befolk-
ningstilvækst i løbet af 60-erne,
den stærke centralisering og kon-
centrering til bysamfundene med-
førte en række uheldige tilstande
såvel i byerne som i bygderne.
Samtidigt stod det mere og mere
klart, at bygdernes erhvervs-
grundlag i vidtgående omfang
var en betingelse for den fortsatte
De grønlandske bygder synes at gå en lysere tid i møde. Her et stemningsbillede fra
Sarqaq. (Foto: LIL).
CHINON
Komplet x <
tonefilm-
sæt V \S-1 J
Bestående af en let og handy
fuldautomatisk toneoptager med
2VS* x Motorzoom og en tone-
gengiver, der viser dine farve-
film knivskarpe og farverigtige.
Få en foto-konto nu og optag
dine egne farvefilm iweekenden.
Normalpris:
CHINON toneoptager.kr. 2.760,00
CHINON tonegengiver.kr. 1.995,00
Ialt .............kr. 4.755,00
-r sætrabat:................kr. 765,00
Kontant......................kr. 3.990,00
w ^ Kontant kr. 3.95
■ X'X' f'^®'\\ På konto mad
krJrJ?- wlPiro,Æi"db
v «oo.. mmi
Chr. Richardt Vs
NØRREGADE 16.7800 SKIVE
vækst i byerne, idet bygderne til-
førte byerne råvarer og arbejds-
kraft.
Den politiske
stemning
Så begyndte den politiske stem-
ning så småt at vende til gavn for
bygderne. Ved at se tilbage på 70-
erne, kan det imidlertid nu kon-
stateres, at den økonomiske ven-
ding langt fra er indtrådt i samme
takt som forståelsen for bygderne
og yderdistrikternes særlige kva-
liteter vandt frem. Der må i dag
kæmpes imod følgevirkningerne
af lang tids økonomisk efterslæb i
bygderne og yderdistrikterne
med de deraf afledte problemer
for lokalsamfundene.
Betydningsfuldt valg
På denne baggrund er valget og
konstitueringen af landsstyret i
foråret 1979 derfor særlig betyd-
ningsfuldt, fordi der for første
gang i den grønlandske historie
politisk blev lagt så stor vægt på
bygderne og yderdistrikterne, at
et særligt landsstyreområde ud-
skiltes. Vi fandt politisk, at det
ikke kunne være tilstrækkeligt
med nedsættelse af kommissio-
ner, udvalg og andre arbejdsorga-
ner. Viljen til at værne om vort
lands særlige kvaliteter måtte og-
så give sig politiske udtryksfor-
mer.
Arbejdet for bygder og yderdi-
strikter er netop begyndt, og jeg
spår, at det vil vise sig at være
langt mere omfattende end først
antaget.
.J
Pædagog
Til Fritidshjemmet »Arqaluk« søges en pædagog, gerne dob-
beltsproget, for tiltrædelse snarest eller efter aftale.
Fritidshjemmet er normeret til 40 børn i alderen 7-14 år, 1 le-
der, 2 assistenter, 2 barnemedhjælpere samt 2 medhjælpere.
Institutionen er blevet opnormeret med en pædagogstilling
grundet integrering af handicappede børn på institutionen.
Ansøgeren vil ikke udelukkende blive beskæftiget med de
handicappede børn, men skal indgå i det daglige team med al-
le institutionens børn og det øvrige personale.
Ansættelse og aflønning sker i henhold til overenskomst mel-
lem Ministeriet for Grønland og Børne- og Ungdomspædago-
gernes Landsorganisation i lønramme 6.
Nærmere oplysninger kan fås ved henvendelse til Fritids-
hjemmet »Arqaluk«, tlf. 2 16 44 eller assistent Birgit Søren-
sen, kommunens personalekontor, tlf. 2 12 77, lokal 53.
Ansøgning med oplysninger om uddannelse og tidligere be-
skæftigelse bilagt kopi af eksamenspapirer og udtalelser
fremsendes senest den 1. november 1979 til:
NUUK KOMMUNE
Box 1005.3900 Godthåb
Det er trods alt 29% af hele be-
folkningen som er bosat i bygder
og yderdistrikter. Erhvervs-
grundlaget, fangstmetoderne og
livsførelsen er samtidigt bærere
af nogle oprindelige livskvaliteter
i vort land, og derfor af stor be-
tydning ikke blot for vort erhverv
og vor økonomi, men også for vor
kulturelle udvikling i hele vort
land.
Bygdernes forhold
I maj 1978 arrangerede de grøn-
landske kommuners landsfore-
ning en konference om bygderne.
Bygderådsmedlemmer fra nord,
syd, øst og vest mødtes for at
drøfte en række forhold af betyd-
ning for udviklingen i bygder.
Jeg har ønsket at samle nogle
tråde op fra denne konference,
dels fordi initiativet var godt,
dels fordi konferencen viste, at
der var behov for at samles og
drøfte bygdernes udvikling, og
dels fordi konferencen fortjener
mere opmærksomhed, og måske
også mere konstruktiv kritik end
det lykkedes at give den dengang.
Ud af den totale befolkning i
Grønland bor 22% i bygderne,
som der er ca. 70 af. En endnu
større del af den i Grønland fødte
befolkning bor i bygderne, nemlig
25%. Den relative andel af børn
og unge er ligeledes større i byg-
der sammenlignet med byer.
Overfor disse oplysninger står,
at der af de offentlige investerin-
ger i en periode på 20 år kun er an-
vendt 3-6% til bygderne, mens
byerne har fået 77-82% af investe-
ringerne. Graves der lidt dybere i
hvilke formål investeringerne er
brugt til, afslører tallene, at der
kun i forsvindende omfang er an-
vendt penge til investeringer i in-
dustrianlæg, produktionsanlæg
og anlæg til forbedring af trans-
port og forsyningstjeneste.
Stort efterslæb
Det kan således umiddelbart kon-
stateres, at der investeringsmæs-
sigt er et stort efterslæb i bygder-
ne. Denne konstatering står over-
for beskæftigelsestallene fra fol-
ketællingen i 1976, som viser, at
ud af 6.000 fiskere i Grønland le-
ver 47% i bygderne, og at ud af
2.300 fangere lever 85% i bygdee-
ne.
På denne baggrund er det ikke
svært at forstå bygdekonferen-
cens udtalelse om, at investerin-
gerne i de mange små lokalsam-
fund skal hæves, således at en
større andel af de totale offentlige
investeringer benyttes i bygder-
ne.
Anders Andreassen.
GRØNLANDSPOSTEN
• to-sproget
• er bladet, som læses i
næsten alle grønlandske
hjem
20