Atuagagdliutit - 04.10.1979, Blaðsíða 33

AG
Borgmester Henrik Lund, Qaqortoq:
Et valg i strid med
hjemmestyrets ånd
— Det er meget beklageligt, at
man efter det første møde i De
grønlandske kommuners Lands-
forening må konstatere, at et til-
fældigt opstået flertal på delege-
retmødet i Nuuk i sommer benyt-
ter lejligheden til at gennemtvin-
ge, at landsforeningens nye be-
styrelse kun sammensættes af
medlemmer fra partiet Atåssut,
skriver borgmester Henrik Lund,
Qaqortoq (Julianehåb) i en artikel
i tidsskriftet Danske Kommuner.
Han tilføjer:
— En sådan majorisering af en
lige stærk politisk partner strider
såvel mod hjemmestyrets ånd om
samarbejde som mod gamle,
grønlandske traditioner, hvoref-
ter alle kræfter uanset overbevis-
ning samles til fælles arbejde for
at stå imod naturkræfterne og for
at sikre overleven og de bedst mu-
lige vilkår for alle, skriver Henrik
Lund.
— Enestående
— Hændelsen på delegeretmødet
må derfor anses som noget ene-
stående. Måske har skuffelsen
over valgets udfald givet sig ud-
tryk i Atåssuts handlinger på
landsforeningens møde. I så fald
forekommer det helt urimeligt, at
et grønlandsk parti tillader sig at
sætte sig ud over vælgernes afgø-
relse.
Henrik Lund fortsætter:
— For så vidt Kommunernes
Landsforening ikke har nogen for-
mel politisk magt, kunne den al-
mindelige iagttager naturligvis
tillade sig at ryste undrende på
hovedet over det skete. Imidlertid
bliver Grønlands indre styrelse
fremover et hjemmestyreanlig-
gende, og det bliver Landstinget,
som ved lov fastsætter de nær-
mere bestemmelser og giver
hjemmestyret et reelt indhold.
Konfrontation
— Kommunerne har naturligvis
en særlig interesse i at deltage i
udformningen af disse nye regler,
og derfor må det være dobbelt be-
klageligt, at valget til landsfore-
ningens bestyrelse på forhånd sy-
nes at lægge op til strid og uover-
ensstemmelser mellem Landstin-
get og Kommunernes Landsfore-
ning. Ingen kan jo tage valget til
landsforeningens bestyrelse som
udtryk for andet, end at man nu
ønsker konfrontation, og at man
ønsker at skaffe sig en politisk
indflydelse langt ud over det, som
vælgernes afgørelse kunne beret-
tige til.
— Forhåbentlig vil de opståede
sår kunne heles, og forhåbentlig
vil fremtiden vise, at hændelserne
på sidste delegeretmøde ikke var
andet end udtryk for overdreven
skuffelse over valgets udfald. De
væsentlige politiske mål for
Grønland i de kommende år må jo
være, at alle uanset politisk over-
bevisning og politisk målsætning
samles for i fællesskab at løse de
store opgaver, der er pålagt det
grønlandske samfund i forbindel-
se med hjemmestyrets indførelse.
Råstofferne
Borgmester Henrik Lund peger i
sin artikel på en række opgaver,
som hjemmestyret og kommuner-
ne skal igang med, og om råstof-
området hedder det:
Udnyttelsen af de naturgivne
ressourcer må fremover kun ske i
samråd med den grønlandske be-
folkning. og ved beslutninger om
at udnytte de naturrigdomme,
som endnu findes på Grønland, og
som Verden har brug for, da skal
man tage stilling til, hvorledes
det grønlandske samfund berøres,
og hvordan man på bedst mulig
måde sikrer Grønlands fremtid.
— De små grønlandske sam-
bogrgmester Hernrik Lundip, K'axortOK, atuagagssiame »Danske Kommuner« agdlau-
tigissamigut Kalåtdlit-nunSne kommuneKarfit kåtuvfiånut sujulerssuissugssanik Kiner-
sinerit ilungersornartugdlit navsuiauteKarfigai.
Borgmester Henrik Lund, K'aKortox, redegør i tidsskriftet Danske Kommuner for det
dramatiske bestyrelsesvalg i de grønlandske kommuners landsforening.
fund på op imod 3-4000 indbyg-
gere er slet ikke i stand til at bære
udfordringerne fra minebyer med
5-6000 arbejdere og alt det, der
følger af en forceret industriel ud-
vikling, som alene er rettet mod
profit her og nu uden hensyn til
det samfund, som omgiver virk-
somheden.
-h.
K'aKortup borgmesteria Henrik Lund:
KinersineK una akerdliuvoK
hjemmestyrip anersåvanut
— Kalåtdlit-nunane kommune-
Karfit kåtuvfiåne atautsimlnerup
sujugdliup inerneratigut malugi-
neKartoK, autdlartitat aussaK
Nungme atautsimineråne nalaut-
sornerinåkut nålagkersuinikut a-
merdlanerussuteKarnerup kåtuv-
fiup sujulerssuissuisa nutåt parti-
mut Atåssumut ilaussortåinarnit
inugtalerneKarnigssånut ator-
niarneKarnera, agsut ajussårnar-
poK, K’aKortup borgmesteria
Henrik Lund, atuagagssiame
»Danske Kommuner« agdlautigi-
ssamine OKarpoK.
nangigpordlo:
— nålagkersuinikut igdluatu-
ngerissamik taimatutdle nakuti-
gissumik sumiginainen nangmi-
nerssorneruvdlutik oKartugssau-
ssut suleKatigingnigssamik aner-
såvånut taimatutdlo kalåtdlit pe-
riausitOKarissånut KanoK isuma-
KarneK aulajangissutinago nukit-
dle tamaisa atautsimortitdlugit
pingortitarssup nukinginut aker-
ssuniardlune aniguinigssardlo
Kulåkérumavdlugo tamanutdlo
pitsaunerpåmik atugagssanartit-
siumavdlune suleKatigingnigssa-
mik imaKartumut agssortorpoK,
Henrik Lund agdlagpoK.
kommunit kåtuvfiat
KaertitaulernerpoK?
— kommunit kåtuvfiåne atautsi-
fninigssame novemberip pinga-
juåne Københavnime pissugssa-
æe Siumut sujunersuteKarniar-
Pok partibestyrelsime mardlung-
nik ilaussortautitaKalisassoK. tai-
måingigpat kommunit sisamat
Siumukut amerdlanerussuteKar-
figissait tunuarniarput peKatigig-
fingmit, taima OKarpoK borgme-
ster Henrik Lund, K’aKortOK,
AG-imut.
Henrik Lundilo nangigpoK: u-
vagut kommunalbestyrelsivtine
avdlångortineKarsinåungitsumik
aulajangersimavugut peKatigig-
fingmit aniumavdluta Atåssut
Pukutsumigut mångertlnåsagpat
sujunersuterputdlo akueriumana-
go. K’aKortup kommuninånut tu-
ngatitdlugo aninigssaK peKati-
gigfiup ukiumut 200.000 kr. pat-
dligdlugit ånaissaKautigissug-
ssauvå. kommunitdle sisamat
aninigssåt aningaussanut tunga-
ssuningånit angnertunerujug-
ssuarmik kingunenartugssauvoK,
taimåisagpåme kommunit kåtuv-
fiat ingminut akigisaoK. imånak
iloKiångorsimatigisaoK kommu-
nit kåtuvfiåtut issigineKarsinau-
jungnåisavdlune atautsiméKati-
gingnigtartunit tåssa landsstyri-
mit nålagauvfingmitdlo.
uvagutdle tamåna sumigdlunit
ånaissanautigissugssåungilarput
Siumukormiut nålagkersuissutit-
dlugit. tåssame nålagkersuinikut
landsstyre tomåinartumik atå-
ssuteKarfigissåsagavtigo, taimai-
liortalerérpugutdlume, Henrik
Lund naggasivoK. Julut
kisiartaussoK
— taimåitumik autdlartitat a-
tautsimlneråne pissoK kisiartau-
ssutut issigineKartariaKarpoK. i-
maKa Kinersinerup inerneranik
pakatsineK kåtuvfiup atautsiml-
nerane Atåssutip KanoK-iliorne-
ratigut OKausertalerneKarpoK.
taimåisagpat nalerKututinångit-
dluinarsorinarpoK Kalåtdlit-nu-
nane partip Kinersissut aulajangi-
nerånik Kulautsmarumanera.
Henrik Lund nangigpoK:
— kommuneKarfit kåtuvfiat pi-
ssusigssamik erKuiniaråine nå-
lagkersuinikut pissauneKånging-
mat tamåkuninga issigingnigtoK
kinaussordlunit taimatut pisso-
Karnera pivdlugo ileKimissårtui-
narsinauvoK. Kalåtdht-nunåtale
nangmineK aKuneKarnera nang-
minerssorneruvdlutik OKartug-
ssanit sujunigssame tigumine-
KartugssauvoK, taimalo landstin-
ge tåssåusaoK aulajangersagka-
nik erssemingnerussunik inatsisi-
tigut aulajangissartugssaK tai-
malo nangminerssorneruvdlutik
OKartugssaussut sulinerat ima-
Kardlualersitdlugo.
xanoK-IssuseK
takutmiagax
— maleruagagssat nutåt tamåko
KanoK ilusilersornigssånut peKa-
taunigssamut kommunit soruna-
me ingmikut itumik soKutiging-
nigput, taimåitumigdlo mardlo-
riåumik ajussårnartuvoK kåtuv-
fiup sujulerssuissuinut Kinersi-
neK isumaKarfiginarmat landstin-
gip kommunitdlo kåtuvfiata a-
kornåne akerssunigssamik isuma-
Katiginginigssamigdlo pilersitsiv-
fiuniarérsoK. kåtuvfiup sujuler-
ssuissuinut KinersineK kimitdlu-
nit avdlatut isumaKarfigineKarsi-
nåungilaK tåssaussordle KanoK-i-
ssutsimik takutitsiniarfiussoK,
nålagkersuinikutdlo suniuteKar-
nigssamik Kinersissut aulajangi-
nerata pisinautitsineranik angi-
nerungårtumik kigsauteKarfiu-
SSOK.
— kilerneKarnerit tamatumane
pingortut mamitineKarsinåusa-
jungnarsiput, sujunigssamilo ta-
kuneKarsinåusajungnarsivoK
autdlartitat atautsimineråne ki-
ngugdlerme pissut tåssåinaussut
Kinersinerup inernera pivdlugo i-
ngassagtumik pakatsinermut er-
ssiutit. ukiune aggersune Kalåt-
dlit-nunane nålagkersuinikut a-
nguniagkat pingårnerpårtari-
ssagssait tåssåusåput nålagker-
suinikut Kanordlunit isumaKar-
neK nålagkersuinikutdlo Kanor-
dlunit anguniagaKarneK nautsor-
ssutautinagit suliagssarssuitdle
angisut nangminerssornerulerne-
rup erKuneKarneratigut inuiaKa-
tigingnut kalåtdlinut tugtineKar-
tut peKatigigdlune namagsiniar-
nigssånut atautsimitarnerit.
atortugssiagssat
borgmester Henrik Lundip ag-
dlautigissamine suliagssat ardla-
Kartut nangminerssorneruvdlu-
tik OKartugssaussut kommunit-
dlo ingerdlatiligagssait tikuartor-
pai, atortugssiagssatdlo pivdlu-
git ima agdlagsimavoK:
— pingortitarssuarme atortug-
ssiagssat iluaKutiginiarnigssåt
sujunigssame aitsåt pissåsaoK
kalåtdlit isumasioKatigerérnerisi-
gut. pingortitamilo pisussutit su-
le Kalåtdlit-nunånitut silarssuar-
miutdlo atorfigssaKartitaisa ilua-
Kutiginiarnigssåt pivdlugo aula-
janginerne isumerfigineKartå-
saoK kalåtdht inuiaKatigit tama-
tumunåkut KanoK agtorneKarnig-
ssåt KanoK-iliordlunilo Kalåtdht-
nunåta sujunigsså pitsaunerpå-
mik isumangnaitdlineKåsassoK.
— kalåtdht igdloKarfingne i-
nugtaussut ikigtukutårtut 3—
4000-nik inugdlit igjiloKarfingnit
augtitagssarsiorfiussunit 5—
6000-nik sulissartulingnit unang-
migdhssutigssat, sulivfigssua-
Karnikutdlo ineriartupilornerup i-
nuiaKatigit sulivfingmik avata-
ngissut nautsorssutiginagit ani-
ngaussarsiniåinarnermik sujuner-
taKardlutik ingerdlatitaussut ki-
ngunerissagssait, nangmåsavdlu-
git saperpait.
-h.
Opløsning truer
Kommunernes
Landsforening
Fire siumut-kommuner melder sig ud af fore-
ningen, hvis forslaget om besættelse af to
bestyrelsesposter ikke akcepteres.
re medlemmer vil få langt større
konsekvenser ud over det økono-
miske. Det vil simpelthen koste
— På delegeretmødet i kommu-
nernes landsforening, der finder
sted i København den 3. novem-
ber, vil Siumut foreslå, ar partiet
besætter to poster i bestyrelsen. I
modsat fald vil fire Siumut-kom-
muner melde sig ud af foreningen,
siger borgmester Henrik Lund,
K’aKortOK til AG.
Og Henrik Lund fortsætter: I
K’aKortOK kommune er vi fast be-
sluttet på at melde os ud, hvis
Atåssut vil gøre sig hård og ikke
acceptere vort tilbud. K’aKortOK
kommunes udmeldelse alene vil
betyde et årligt tab på ca. 200.000
kr. for foreningen. Men tabet af fi-
foreningens eksistens. Den kom-
munale forening vil komme ud for
så voldsom en åreladning, at det
ikke mere vil blive betragtet af
landsting og stat som modpart i
forhandlinger.
Men vi vil ikke tabe noget ved
det, så længe Siumut sidder i
landsstyret. Og allerede nu er vi
begyndt at forhandle direkte med
landsstyret uden om den kommu-
nale forening, slutter Henrik
Lund.
Julut
33