Atuagagdliutit - 04.10.1979, Blaðsíða 22

AG
Nyt system skal gøre
det lettere for danske
at lære grønlandsk
Su/iffissarsiuussisarfik aqqutiga-
/ugu qinnuteqassaatit, kingusin-
nerpaamik oktoberip 15-iani.
— Det største problem for danskere, der vil
lære grønlandsk, er utilstrækkelige hjælpe-
midler, ikke sprogets sværhedsgrad, mener
Ole Bau, der står bag forsøget på at skabe et
helt nyt undervisningssystem
Ole Bau, handelsuddannet, p.t.
deltidsbeskæftiget i det offentli-
ge, og bosat i København, er i
gang med at udvikle et nyt under-
visningssystem i grønlandsk. Det
sigter imod at sætte danskere i
stand til inden for en rimelig tid
at lære sig grønlandsk nok til at
kunne fungere på en grønlandsk
arbejdsplads og i det grønland-
ske samfund uden alt for store
sprogliglige og menneskelige fru-
strationer, siger han selv.
Ole Bau opholdt sig i Grønland
1966-68, dels som timelærer i Så-
tut, Umanan, dels som kontoras-
sistent i Nuuk (Godthåb). Han op-
levede i den periode den næsten
fysiske smerte, som følger af ikke
at kunne tale med de mennesker,
man formodes at arbejde for og
sammen med.
»Dødt sprogligt
materiale«
Ole Bau mener ikke, at de kendte
systemer for undervisning i grøn-
landsk imødekommer de behov og
ønsker, som mange danskere i
Grønland har for at lære grøn-
landsk. Begynderundervisningen
bygger ofte på et konstrueret
»pædagogisk« sprog, overForen-
klet og nærmest ubrugeligt i
hverdagen. Derved berøver man
fra starten den voksne, »læge« be-
gynder, som dette nye systEm
særligt henvender sig til, al lyst
til at arbejde videre med det grøn-
landske sprog, mener Ole Bau.
— Det var netop denne følelse
af at møde et fuldstænDigt dødt
sprogligt materiale, jeg oplevede,
da jeg i 1967-68 i Nuuk forsøgte
at arbejde mig igennem Schultz-
Lorentzens stileøvelse. Og det var
derfor noget af en »åbenbaring«
umiddelbart derefter at gå igang
med »atuainiutitit« — en grøn-
landsk læsebog for 2.13. klasse —
og i den opleve det levende sprog,
siger Ole Bau. Det slog mig bl.a.
hvor enkel den grammatik er, som
er nødvendig for at forstå tekster-
ne i f.eks. denne læsebog.
Utilstrækkelige
hjælpemidler
Det blev allerede dengang klart
for mig, at det egentlige problem
med at lære grønlandsk ikke så
meget er sprogets sværhedsgrad
som hjælpemidlernes utilstræk-
kelighed. Og det gav stødet til, at
jeg begyndte at udvikle mit eget
undervisningssystem, siger Ole
Bau.
Den grundlæggende ide i syste-
met er, at man skal arbejde med
det levende, grønlandske skrift-
og talesprog lige fra starten, sam-
tidig med at man inddrager den
nødvendige grammatik. Hverken
gloserne eller grammatikken er
mere indviklet, end at sproget
kan gøres umiddelbart tilgænge-
ligt — hvilket primært vil sige
forståeligt — fra første undervis-
ningsdag, siger Ole Bau. Det er
iøvrigt i den forbindelse en anden
væsentlig ide bag systemet, at
den egentlige indlæring af tale-
sproget udskydes, indtil en del
sprogligt materiale er gennemar-
bejdet, forstået og delvis indlært.
Det eksisterende
materiale
Ole Bau er så vidt med det nye sy-
stem, at der i dag foreligger bear-
bejdede tekster, studievejledning,
gloseforklaringer, oversættelser
omfattende ca. 32 normalsider (å
1300 typeenheder), grønlandske
læsebogstekster samt en gram-
matik, der er udarbejdet i tilslut-
Ole Bau neriugpoK iliniusiane nutåK atordlugo Kavdlunåt kalåtdlisut piviussumik ilikar-
nigssamut periarfigssaKah'sassut.
Ole Bau, der med sit nye undervisnings-system håber at give danskere realistiske mu-
ligheder for at lære grønlandsk.
ning hertil. Materialet er fordelt
på ialt fire sektioner, hvoraf den
første udgøres af »tugtuaraq« af
Knud Kleinschmidt. Endvidere
foreligger de to første sektioner
indtalt på kasettebånd.
Dette tekstmateriale er dels
»gloseret«, hvilket vil sige, at der
er udarbejdet detaljerede gloseli-
ster (såvel side for side som alfa-
betisk), som forklarer hvorledes
hvert enkelt ord er opbygget af
stamord, tilhæng og grammati-
ske endelser.
— Og dels er materialet »gram-
matiseret« som vil sige, at alle
grammatiske endelser er henvist
til den til systemet hørende gram-
matik. På den måde kan man hur-
tigt placere ordet og endelsen i
den rette grammatiske sammen-
hæng.
Foreløbige erfaringer
Ole Bau’s system har i begrænset
omfang været afprøvet på et kur-
sus i Grønlændernes hus i Køben-
havn i den forløbne vinter under
ledelse af lærerstuderende Per
Rosing. — To forhold fremgik dog
tydeligt heraf siger Ole Bau:
1. Materialet gav ikke den umid-
delbare indføring i og overblik
over sproget og grammatik-
ken, som er systemets på-
stand, at det er muligt og nød-
vendigt at give begynderen.
2. Endvidere blev det klart, at ta-
lesproget kan og bør inddrages
i systemet på et meget tidligt
tidspunkt.
Resultat af
erfaringerne
Dette søger Ole Bau på forskellig
måde at råde bod på, bl.a. har han
nu udarbejdet en »Introduktion«
til systemet, som bygger på en
række ord, udtryk og sætninger
Officielt
I henhold til aktieselskabs-lovens § 158
og anpartsselskabslovens § 128 be-
kendtgøres herved, at nedennævnte ak-
tie- og anpartsselskaber med hjemsted i
Grønland har indsendt årsregnskaber
til aktieselskabs-registeret:
27.482 Magnalux A/S i likvidation
(1977/78)
36.030 Greenex A/S (1978)
54.065 Godhavn Schrimp Ltd. A/S
(1977/78)
55.658 A/S Erik Pedersen, Nanortalik
(1978/79)
ApS 11.429 GODHAVN BYGGE- &
ENTREPRENØRSELSKAB ApS
(1976)
ApS 24.795 SUKKERTOPPEN NY
HANDELSSELSKAB ApS (1977/78)
ApS 25.342 HAVFISKE PÅMIUT
ApS (1978)
ApS 25.941 SUKKERTOPPEN
BADE- OG KUTTERVÆRFT ApS
(1977/78)
ApS 26.521 HOTEL ANGMAGSSA-
L1K ApS (1977/78)
ApS 29.469 ASX 751 ApS (1978)
POLITIMESTEREN I GRØNLAND,
Godthåb, den 17. september 1979.
soKutigingnigtut iliniutinik nutå-
nik — amerdlåssutsimikut kigdle-
Kartunik — pigssarsisinåuput såg-
figingnigdlutik unga: Ole Bau,
Korsager Alle 24, 2700 Brønshøj,
tlf (01160 42 92.
Interesserede kan — i begrænset
omfang — få udleveret materiale
om det nye system ved henveen-
delse til Ole Bau, Korsager Alle
24, 2700 Brønshøj tlf. (01)
60 42 92.
fra 1. sektion (»tugtuaraK«), På
grundlag heraf gives en samlet
kortfattet oversigt over sprogets
grammatik samt over den særlige
måde det grønlandske ord er op-
bygget på. Endvidere indeholder
»Introduktionen« de fem første
lektioner til brug ved gennemgan-
gen af 1. sektion samt et eksem-
pel på »Et lille undervisnings-
sprog« med tilhørende gloselister.
Dette sidste er et forsøg på at
nedfælde nogle ord og udtryk,
som kan anvendes i den måske
mest talesprogssammenhæng,
nemlig undervisningssituationen.
Fremtidsplaner
Om sine planer for at komme vi-
dere med udviklingen af systemet
siger Ole Bau til AG:
Jeg søger nu snarest muligt at
få kontakt med een eller to dob-
beltsprogede grønlændere bl.a.
for at få de resterende tekster ind-
talt på bånd, men først og frem-
mest for at få hjælp til udarbej-
delsen af talesprogstekster, rolle-
spil m.v. med enkle, men brugba-
re eksempler på det grønlandske
talesprog i hverdagssituationer,
—■ endvidere for at få det eksiste-
rende materiale kritisk gennem-
gået med udgangspunkt i materi-
alets egne forudsætninger. Samti-
digt vil jeg gerne i forbindelse
med nogle få danskere, der i den
kommende vinter kan tænke sig
at lære grønlandsk efter denne u-
prøvede og uortodokse metode.
Selvstudium
Hvis dette lykkes, og hvis der iøv-
rigt er enighed om det i den ar-
bejdsgruppe, jeg således forestil-
ler mig dannet, er det hensigten
at systematisere og mangfoldig-
gøre det foran skitserede tale-
sprogsmateriale på samme måde
som de iøvrige tekster. Tale-
sprogsmaterialet er i øvrigt plan-
lagt til at omfatte ialt 18 normal-
sider og udgøre 5. og sidste sek-
tion af systemet.
Der vil herefter foreligge et
samlet undervisningsmateriale,
som jeg forestiller mig kan anven-
des af en større kreds, bl.a. såle-
des at det efter en begrænset in-
troduktion kan benytttes til selv-
studium af de mest motiverede,
slutter Ole Bau.
-h.
22