Atuagagdliutit - 23.12.1981, Blaðsíða 18

Billigere varer hvis
vi stod udenfor EF
Alene i Nuuk vil forbrugerne kunne spare 20-25
miil. kroner om året, siger tidligere Nuuk-købmand
Grønlands forbrugere kunne spa-
re mange millioner kroner, hvis
føde- og andre forbrugsvarer kun-
ne importeres frit fra Canada.
Det siger købmand Willy Jen-
sen, tidligere Aleqamut/Frikøb i
Nuuk. Han har netop slået sig
ned på Fyn. Han understreger, at
hans regnestykke forudsætter
bl.a. at Grønland ikke er medlem
af EF og at Kongelige Grønland-
ske Handel (KGH) fratages sit
monopol på besejlingen af Grøn-
land.
Selv regner Willy Jensen med
at forbrugerprisen på »alt det for-
brugerne i Nuuk køber i et af su-
permarkederne« kunne falde med
20-25 procent, hvis importen fra
Canada blev givet fri.
Alene Nuuks supermarkeder
importerer for omkring 100 mili.
kr. årligt, siger Willy Jensen:
Savalimmiut
avannaamioqatigiit
aningaasaate-
qarfiannit taarsi-
gassarsitinneqartut
Avannaamioqatigiit ministerådi-
at — nunat immikkoortuini poli-
tikimut akisussaasoq — ataatsi-
miinnermini kingullermi Helsing-
forsimi pisumi aalajangerpoq Sa-
valimmiut avannaamioqatigiit a-
ningaasaliisarnermut aningaa-
saateqarfiannit taarsigassarsiaat
amerlineqassasut.
Taarsigassarsisarfiit Savalim-
miuniittut marluk Danmarkip
nunap ilaani siuarsaanermut ata-
tillugu aningaasaliissuteqartar-
fimmit pissarsiassai 50 mio. kr.-
iusut tigutsivigisinnaagai Nor-
disk Rådip nalunaarutigaa.
Nunat avannarliit aningaasa-
liissuteqartarfiata nunap ilaanut
siuarsagassanut taarsigassiissu-
tigisinnaasai katillugit 325 mio.
kr-iupput. Ministerrådissaaq aa-
lajangerpoq taarsigassarsianik
taakkuninnga taarsersuinissa-
mut piffissaritinneqartoq ukiu-
nik marlunnik sivitsorneqassa-
soq 1984-imut killeqartussan-
ngorlugu. Taarsigassarsiarine-
qarsinnaasunit manna tikillugu
208 mio. kr-iinnaat akuersissuti-
gineqarsimapput, 110 mio. kr-iin-
naalli aningaasaateqarfimmiit ti-
guneqarsimallutik. Tamatumun-
nga peqqutaavoq nunani avan-
narlerni arlalinni nunat ilaanut
siuarsaatissanut akikitsunik
taarsigassarsiniartarfeqarmat,
Nordisk Investeringsbank-ili niu-
ernermi taarsigassarsiat assiga-
lugit taarsersuiffigineqartarluni.
-rg
»Forbrugerne alene i Nuuk kunne
spare 20-25 millioner kroner, hvis
vi slap for EFs told og afgifter.
Og hvis importen fra Canada blev
gjort toldfri«. Grønlandsministe-
riets årsberetning 1980 viser, at
Grønland i 1979 importerede næ-
rings- og nydelsesmidler, beklæd-
ning og fodtøj for 356 miil. kr.
Willy Jensen har som tidligere
købmand i Nuuk konkrete erfa-
ringer med samhandel Grønland-
Canada. Det var ham, der tog ini-
tiativet til import af grøntsager
og andre fødevarer fra Canada til
Grønland, kombineret med grøn-
landsk fiskeeksport til Canada.
Denne samhandel er foregået pr.
fly, idet fisken traditionelt skulle
bære 'A af de samlede transport-
omkostninger, importen resten.
Willy Jensen: »Canada chika-
nerede imidlertid den grønland-
ske fiskeeksport til et prisfald, og
til sidst var de grønlandske fisk
ikke længere konkurrencedygtige
på det canadiske marked trods en
bedre kvalitet. Canada er selv ved
at blive storeksportør af fisk.
Derfor er det urealistisk at fore-
stille sig nogen større grønlandsk
eksport af fisk til Canada«.
Derimod ser den tidligere Ale-
qamut-købmand store mulighe-
der i at flytte Grønlands import
af fødevarer m.m. fra Danmark til
Canada, der ligger meget tættere
på.
Men det forudsætter, at Grøn-
land ikke er medlem af EF og at
KGH opgiver sit besejlingsmono-
pol på Grønland, — fordi en flyv-
ning mellem Grønland og Canada
er for dyr.
Priserne ville falde ganske alde-
les væsentligt, hvis EFs told og
afgifter på den canadiske import
faldt væk, siger Willy Jensen. Vi
så det ved Grønlands indmeldelse
i EF i 1972: Priserne på okse- og
kalvekød blev fordoblet.
»Forbrugerne kunne spare pen-
ge ikke alene på fødevarer, men
også på toiletpapir, tøj o.s.v.«, si-
ger Willy Jensen.
»Men Grønlands import, som i
dag går via Danmark, er baseret
på et stort statstilskud. Er det ik-
ke urealistisk at forestille sig, at
Danmark ville finansiere en flyt-
ning af importen, så den overvej-
dend foregik fra Canada i ste-
det«?
»Jeg vil ikke tage stilling til det
nationaløkonimiske. Man kunne
sige, at Grønlands import er pe-
bernødder for Danmark, hvor-
imod det drejer sig om mange
penge for forbrugerne i Grønland.
Alene transporten er jo meget
billigere, fordi Grønland og Cana-
da er naboer. Det er jo latterligt,
at Canada i dag eksporterer træ
til Danmark, som derefter ekspor-
teres videre til Grønland.
Hvis der blev organiseret en be-
sejlingssamhandel, evt. på privat
basis, kunne forbrugerne spare
mange penge. Forudsat, Lands-
kassen ikke lavede sine egne afgif-
ter.«
Willy Jensen understreger, at
hans samhandelsskitse forudsæt-
ter, at Grønlands eksport af fisk
stadig vil gå til Danmark og EF
— i et fortsat EF-medlemsskab —
mens importen altså kunne foregå
via Canada.
»Det vil være en utraditionel
løsning, og jeg skal ikke sige om
den er realistisk, men den forelig-
ger som teoretisk mulighed og
måske de grønlandske politikee
kan forhandle sådan en model
igennem.« Den tidligere Aleqa-
mut-købmand tilføjer:
»Personligt er jeg helt overbe-
vist om, at EFs tilskud til Grøn-
land fortsat vil være større end
det man kunne spare ved import
fra Canada. Men forskellen ville
nok ikke være så stor, hvis vi sæt-
ter EFs årlige tilskud til 60 miil.
kr. Men hele det her regnestykke
forudsætter altså en løsning på
eksportproblemet, på besejlingen
o.s.v.«
Hvis det skete, ville prisen for
f.eks. et kilo tomater falde med 30
kroner til 20 kroner. Grøntsager i
Canada er langt billigere end dem,
Grønland importerer fra Dan-
mark. Og kvaliteten er langt be-
dre, bl.a. fordi den kortere af-
stand Canada-Grønland betyder,
at kun få grøntsager når at blive
fordærvede inden de når frem.
Alle grøntsager er noget billi-
gere: appelsiner, kartofler, æbler
o.s.v. Men det gælder generelt alt
det, du som forbruger køber i et
supermarked: lige fra toiletpapir
til rugbrød, siger Willy Jensen.
Og tilføjer:
»Alt det må befolkningen selv
tage stilling til, og skal den billige
canadiske import realiseres, for-
udsætter det, man går utraditio-
nelle veje. Og der er nogen klare
forudsætninger, der skal opfyl-
des.
Men det skulle være muligt at
gennemføre det, hvis man vil. Ca-
nada-modellen er provokerende,
men det er en kendsgerning, der
kan spares penge. Hvis altså. . .«
-rg-
Vandmangel
Mange europæiske lande vil
mangle drikkevand i løbet af de
næste 25 år, siger FNs økonomi-
ske kommission for Europa, der
har til huse i Geneve.
Samtidig oplyses det, at der al-
lerede er for lidt vand til at dække
alle behov på Malta og Cypern
samt i Polen, Rumænien og Ukra-
ine.
Ved udgangen af dette århund-
rede vil Bulgarien, Grækenland,
Ungarn, Luxembourg og Tyrkiet
også være på listen over lande
med vandmangel.
Færøerne får lån
fra den nordiske
investeringsbank
Det nordiske ministerråd (ansvar-
lig for regionalpolitik) har på sit
sidste møde i Helsingfors beslut-
tet, at Færøerne kan hæve regio-
nallån fra den nordiske investe-
ringsbank.
To kreditinstitutioner på Færø-
erne kan disponere over Dan-
marks andel af investeringsban-
kens anordning, der er på 50 mio.
kr., oplyser Nordisk Råd.
Nordisk Investeringsbank di-
sponerer totalt over 325 mio. kr.
for regionale lån. Ministerrådet
besluttede iøvrigt at forlænge for-
søgsperioden for disse lån med to
år frem til 1984. Af lånesummen
er hidtil bevilget 208 mio. kr.,
men i realiteten er der kun hævet
110 mio. fra banken. Det skyldes,
at man i flere af de nordiske lande
har billige regionalpolitiske kre-
ditter, mens Nordisk Investe-
ringsbank’s lån løber på kommer-
cielle vilkår. -rg.
Økonomisk
støtte til
Christiania
Landsstyremedlem Moses Olsen
positiv over for en mindre bevil-
ling til grønlændere i fristaden.
Grønlændere i Christiania i
København får sandsynligvis en
økonomisk støtte fra landssty-
ret, men der bliver ikke tale om
et beløb i størrelsesordenen
120.000,00 kr., sådan som de
grønlandske christianitter tidli-
gere har bedt om.
Landsstyremedlemmet for so-
ciale anliggender, Moses Olsen,
siger i en pressemeddelelse, at
han kun venter på en ny ansøg-
ning om støtte.
— Jeg har i København haft
nogle indledende drøftelser med
den nye arbejdsgruppe under
Pooq, som arbejder specielt med
de grønlandske christianitters si-
tuation, siger Moses Olsen.
— Landsstyret mener fortsat,
at en bevilling på 120.000,00 kr.,
som christianitterne oprindelig
søgte om, ligger ud over, hvad vi
kan klare. Men som Landsstyre-
formand Jonathan Motzfeldt og-
så har udtalt, så er der nogle
konkrete, presserende problemer
for de grønlandske christianitter.
F. eks. er der et behov for varme
i deres hus i Christiania, »Stjer-
neskibet«, fortsætter Moses Ol-
sen.
— Størrelsen kan jeg ikke ud-
tale mig om, men jeg venter
meget snart at modtage en ny
ansøgning, som så vil blive be-
handlet i landsstyret.
Moses Olsen siger til slut, at
han personligt er positiv over for
at afhjælpe nogle konkrete og
presserende problemer i Christia-
nia. Moses Olsen.
18
Atuagagdliutit