Atuagagdliutit - 23.12.1981, Blaðsíða 20

Der er fortrinsvis brug
for fagligt uddannede
på baserne
En hovedaftale er ikke nok, siger DA-forhandler
Dansk Arbejdsgiverforenings
chefforhandler, kontorchef S.
Raundahl Jensen, siger i forbin-
delse med SIKs ønske om at få
grønlandsk arbejdskraft ansat på
baserne, at det ikke er nok at ha-
ve en hovedaftale for det grøn-
landske arbejdsmarked. »Det er
jo et program, der må udvikle
sig«, siger kontorchefen, som
godt er klar over, at en grøn-
landsk hovedaftale er betinget af,
at SIK får større adgang til at få
Ananiassen
valgt i
Narsarsuaq
Vælgerne i Narsarsuaq måtte
mindre end en uge efter folke-
tingsvalget stemme igen. Denne
gang drejede det sig om et udfyld-
ningsvalg til kommunalbestyrel-
sen i Narsaq.
Ved valget, der fandt sted den
14. december, fik Hans Ananias-
sen 32 stemmer og kommer der-
med til at indtage den tomme
plads efter narsarsuaqs tidligere
repræsentant i Narsaq kommu-
nalbestyrelse.
Ananiassen var i kandidatfor-
bund med Lars Thomas Grønvold
og Marie Svensson. De fik ialt 53
stemmer. Et andet forbund bestå-
ende af Steffen Jensen, Henrik
Lund og Storch Lund fik 27 stem-
mer. Stemmeprocenten var 70.
solsi
Aalisarnermut
politikissaq suli
nalunaalli-
vinngilaq
Ministerrådip ataatsimiissamaar-
nerigalua piffissaq kingullerpaaq
atorlugu taamaatiinnarneqarpoq
— Danmarkimi aalisarnermut mi-
nisterip kinguarteqqusariaqarsi-
mavaa.
Aalisarnermut ministerit
ataatsimiinnissaannut, ataasin-
ngorpat marlunngorpallu Brux-
ellesimi pisussamut, ullut pinga-
suinnaanngortullu ataatsimiin-
nissaq taamaatiinnarneqarpoq.
Ataatsimiinnermi tassani nunani
EF-imut ilaasortaasuni aalisar-
nermut ministerit aalisarnermut
ataatsimoorussamik politikeqa-
lerniarlutik misileeqqittussaaga-
luarput.
Ataatsimiinnissap taamaatiin-
narneqarneranut peqqutaatinne-
qarpoq nunat ilaasortaasut akun-
sine medlemmer beskæftiget på
de amerikanske baser.
— Jeg ved, at Jens Lyberth har
et ønske om at få noget grøn-
landsk arbejdskraft ind, og jeg
har også forstået på Jens Thor-
sen, det er jo ham, der afgør det,
at det vil der ikke være noget i
vejen for. Hvis vi ellers kan få
ordnede forhold deroppe, siger
Raundahl Jensen, som samtidig
understreger, at det kun kan ske i
nerminni suli isumaqatigiinngip-
pallaarnerat, taamalu ataatsi-
miinnissaagaluaq angusaqarfius-
sanngissorineqarluni.
Taamaatitsiinnarnissarli sioq-
qutitsiarlugu qallunaat aalisar-
nermut ministeriat Karl Hjort-
næs kinguartitseqqusilluni qinnu-
teqarsimavoq, folketingimut qi-
nersisoqartussaanera pissutigalu-
gu qallunaat naalakkersuisui sin-
nerlugit isumaqatigiissuteqarsin-
naanermi killissaqarnissaat pis-
sutigalugu.
Maanna pilersaarutaalerpoq
ministerrådi ataatsimiikkumaar-
toq decemberip 14-ianni 15-ianni-
lu, sulili qularnaallivinngilaq taa-
manikkussamut kissaatigineqar-
tutut angusaqartoqarsinnaaju-
maarnersoq.
Decemberip qeqqani ataatsi-
miinnissaq tuluit siulittaasuune-
rata nalaani aaqqiissutissamik pi-
lersitseriarfisat kingullersarissa-
vaat, tuluimmi siulittaasuunerat
ukiut nikinneranni naasussaavoq
Belgiamillu taarserneqartussaal-
lutik. -rg
Ananiassen
Nar s ar s uar mi
qinigaavoq
Folketingimut qinersinermiit sa-
paatip akunninngunngitsorluun-
niit Narsarsuarmiut qinerseqqit-
tariaqarput. Tamatumuuna Nar-
sami kommunalbestyrelsemi ilaa-
sortassaminnik.
Decemberip 14-ianni qinersi-
nermi Hans Ananiassen 32-init
taaneqarpoq taamalu inissaq,
Narsarsuup Narsap kommunalbe-
styrelseani sinniisorisimasatalua-
ta qimataa tigusussanngorlugu.
Ananiassen qinigassanngortip-
poq kattusseqatigalugit Lars
Thomas Grønvold aamma Marie
Svensson. Katillugit 53-init taa-
neqarput. Kattusseqatigiit allat
tassaasut Steffen Jensen, Henrik
Lund aamma Storch Lund 27-init
taaneqarput. Taasiartortut pro-
centiat 70-iuvoq.
solsi
forbindelse med at nogen rejser
derfra.
— Hvor stor er personaleom-
sætningen, hvor er udskiftnin-
gen?
— jeg tør ikke sige det præcist,
men det er jo givet, at den er ret
stor. Det er jo meget specielle for-
hold. Når folk har været der så
længe, så var det for at blive skat-
tefri. Før var det to år, men nu er
det jo kun seks måneder.
Raundahl Jensen mener iøv-
rigt, at der kan opstå det pro-
blem, at SIK ikke kan skaffe de
rigtige folk til jobbet. — De skal
selvfølgelig være kvalificerede til
jobbet. En del af jobbene er jo
faglige, og dem er der jo ikke så
mange af blandt SIKs medlem-
mer, siger Raundahl Jensen, som
iøvrigt tror, at det mere vil af-
hænge af, hvor mange ufaglærte,
der skal bruges på baserne, -rg.
Kædebrevs-dille
En brevkæde, der angiveligt er
udgået for mange år siden fra en
missionær i Venezuela ved navn
Set. Antione de Sedi, huserer igen
i Grønland.
I kædebrevet fortælles der,
hvordan folk, som har brudt kæ-
den, har været ude for de mest
forfærdelige ulykker. Omvendt
har de, der har fulgt kædebrevets
opfordring om at sende det videre
til 20 personer, haft stort held.
For folk, der er en smule over-
troiske, kan det være ubehageligt
at modtage et sådant kædebrev.
Så vidt AG erfarer, er der dog in-
tet ulovligt ved skriveriet, fordi
modtageren af brevene ikke op-
fordres til at sende penge med til
de 20 nye modtagere.
Allakkanik
ingerlaartunik
naatsinersuaq
Allakkat ingerlaartut ukiorpassu-
it matuma siornatigulli aallartin-
neqarsimagunarput Venezuelami
ajoqersuiartortitamit Set. Antio-
ne de Sedimik atilimmit, tamakku
aasiit Kalaallit Nunaanni naassi-
maaqqinneqalerput.
Allakkani ingerlaartuni oqalut-
tuarineqarpoq inuit ingerlaartu-
nik kipititsisut ajunaarnernik
ajorluinnartunik nalaataqartar-
tut. Akerlianilli allakkat allanut
20-inut ingerlateqqinneqarnis-
saannik kajumissaarummik ma-
linnittut iluanaarujussuartarlu-
tik.
Upperisapalaaqartuusima-
gaanni allakkat taamaattut ti-
gussallugit nuannersuinnaassan-
ngilaq. AG-lli paasisai naapertor-
lugit allakkanik taamaattunik al-
lattarneq inatsisinik uniuinerun-
ngilaq, allakkanik tigusisut qin-
nuvigineqarneq ajormata inunnit
20-inut allanut aningaasanik nat-
sitseqqullugit.
Instruktion i
kajakbygning
Vikingeskibshallen i Roskilde,
der i 1980 havde en særudstil-
ling »Grønlandske både«, hvor
syv ældre mennesker fra Nanor-
talik byggede en hvalfangst-
umiaq (konebåd) i museets ud-
stilling, fik under udstillingen
mange forespørgsler vedrørende
den grønlandske kajak og dens
konstruktion.
Derfor henvendte Vikinge-
skibshallen og Grønlands Lands-
museum sig til tidligere højsko-
leforstander H. C. Petersen, der
har gjort et stort arbejde for, at
de traditioner, der knytter sig til
kajakbygningen, ikke skulle
blive glemt.
Resultatet blev bogen »In-
struktion i kajakbygning«, som
er skrevet på baggrund af den
store viden H. C. Petersen har
hentet fra ældre, erfarne grøn-
landske kajakbyggere.
Bogen er tekstet på grøn-
landsk, dansk og engelsk og kan
købes ved henvendelse til Grøn-
lands Landsmuseum i Nuuk/-
Godthåb eller Vikingeskibshallen
i Roskilde.
Prisen er kr. 61,00 i Grønland
og i Danmark incl. moms + for-
sendelse. -rg.
Fortsat
uklarhed om
fiskeripolitikken
Planlagt ministerrådsmøde blev
aflyst i sidste øjeblik — Dan-
marks fiskeriminister måtte be-
de om at få mødet udsat.
Tre dage før det planlagte fi-
skeriministerrådsmøde, der skul-
le finde sted mandag og tirsdag i
Bruxelles, og hvor EF’s fiskeri-
ministre skulle gøre et nyt for-
søg på at finde frem til en fælles
fiskeripolitik for fællesmarkedets
medlemslande, blev mødet i fre-
dags aflyst.
Begrundelsen for at aflyse mø-
det var, »at der fortsat er så
stor uklarhed mellem medlems-
landene, at man ikke fandt det
hensigtsmæssigt med et rådsmø-
de nu«.
Forinden havde den danske fi-
skeriminister Karl Hjortnæs dog
bedt om at få mødet udsat, fordi
det forestående folketingsvalg
ville begrænse hans muligheder
for at indgå aftaler på den dan-
ske regerings vegne.
Et nyt ministerrådsmøde er
nu planlagt til den 14. og 15. de-
cember, men der er fortsat uklar-
hed om det til den tid vil være
muligt at opnå den ønskede enig-
hed.
Mødet midt i december vil væ-
re sidste chance for at finde en
løsning under det britiske for-
mandsskab, som kun løber til
årsskiftet, hvor formandsskabet
i EF overtages af Belgien.
-rg-
20
Atuagagdliutit