Atuagagdliutit - 01.08.1990, Blaðsíða 8

Jeg savner de unge
i sprogdebatten
Interview med årets kulturprismodtager, Christian
Berthelsen, om det grønlandske sprog, om de ældres alt
for hårde kritik, om historiske paradokser og om de unge
grønlændere, der kun taler dansk
Christian Berthelsen qanittukkut namminersomerusut
1990-imi kulturikkut suhneranut nersomaaserpaat. (Ass.:
Knud José fsen)
Christian Berthelsen, der for nylig fik hjemmestyrets kul-
turpris 1990. (Foto: Knud Josefsen)
NUUK(PL) - Sprog - det
er ikke noget, der står
stille. Det udvikler sig,
og je& synes, at de ældre
er alt for hårde over for
de unges grønlandsk.
Sådan siger modtageren
af hjemmestyrets kulturpris
1990, Christian Berthelsen,
der er en af de førende eks-
perter netop i grønlandsk.
Og selvom han er medredak-
tør af den netop udkomne
nye grønlandske ordbog, så
understreger han, at der ik-
ke findes en facitliste over et
sprog.
- Alle sprog ændrer sig he-
le tiden, og der er ikke no-
gen, der kan tage patent på,
at sådan og sådan skal det
være. Naturligvis skal man
værne om sproget, men man
skal også være åben over
for, at det hele tiden ændrer
sig. Der kommer nye ord og
nye formuleringer. Der
kommer nye fremmedord,
som bliver en del af sproget.
Derfor er det også vigtigt at
lytte til de unge og ikke tage
modet fra dem.
Paradokserne
Den 73 årige og stadig meget
aktive prismodtager har go-
de forudsætninger for at
vurdere det grønlandske
sprogs udvikling. Ikke blot
har han som sprogmand væ-
ret med til at fastholde og
udvikle sproget gennem
stribevis af centrale over-
sættelsesarbejder - senest
det grønlandske atlas og den
nye oversættelse af Det
gamle Testamente. Han har
også som lærer, skolein-
spektør og skoledirektør på
nærmeste deltaget i den
voldsomme uddannelses-
mæssige udviklifig, som
Grønland har været igen-
nem siden kolonitiden, og
som i høj grad har været en
udfordring til netop det
grønlandske sprog.
- Du var skoledirektør fra
1960 til 1972, netop i det år-
ti, hvor dansk blev indført i
skolerne?
- Ja, og 60’ernes skolepoli-
tik er jo siden blevet meget
kraftigt kritiseret.
- For at indføre dansk og
dermed true det grønlands-
ke sprog?
- Ja, men man må huske,
at dengang var kravene til
dansk indlæring meget sto-
re. De grønlandske politike-
re sagde meget utvetydigt,
at de unge skulle kunne ud-
danne sig i Danmark, og
sproget skulle ikke være en
hindring for dette. Jeg var
som så mange andre helt
klar over, at det ville give
skår i det grønlandske
sprog. Vi manglede grøn-
landske lærere, og vi havde
et meget stort børnetal. Der-
for måtte løsningen blive at
hente danske lærere til
Grønland, og hurtigt var 75
procent af lærerstaben i den
grønlandske folkeskole
dansk. Det var et af de man-
ge paradokser. For på læn-
gere sigt at får uddannede
grønlændere, måtte de unge
læse dansk, og dermed mis-
tede mange af dem sikker-
hed i grønlandsk. Bagefter
blev blandt andet jeg be-
skyldt for at have tilsidesat
grønlandsk, men jeg har god
samvittighed. Der var ikke
andet at gøre. Og paradok-
set eksisterer fortsat i dag.
Mange grønlændere har fået
uddannelser, og det præger
meget tydeligt udviklingen,
men for eksempel på Ilisi-
matusarfik - universitetet -
og på GU og på Iliniarfissu-
aq - seminariet - er det me-
ste af undervisningen fort-
sat på dansk, fordi vi endnu
ikke har fået tilstrækkeligt
med grønlandske akademi-
kere. For at grønlandisere
samfundet er man nødt til at
få de unge til at lære dansk
eller et andet fremmed-
sprog, så de kan få de nød-
vendige uddannelser og
komme hjem og undervise,
forske eller administrere på
grønlandsk. Det er et para-
doks, men der er ingen an-
den vej end at erkende dette
paradoks. Desuden har vi så
fået et nyt paradoks. De æl-
dre, der dengang insisterede
på, at de unge skulle lære
dansk for at kunne få vide-
regående uddannelser, de
anklager i dag de unge for
ikke at være sikre i grøn-
landsk. Jeg synes ikke, det
er rimeligt. Vi bliver nødt til
at vedkende os de paradok-
ser, vi har måttet leve med
for at komme videre.
Savner de unge
- Du har boet en årrække i
Danmark, men du er ofte på
besøg i Grønland. Hvordan
lyder sprogudviklingen i di-
ne ører?
- Der er for mig ingen tvivl
om, at grønlandsk står stær-
kere og stærkere. Flere og
flere har viljen til at bruge
sproget, så jeg ser meget po-
sitivt på udviklingen. Det
betyder ikke, at det ikke kan
skære voldsomt i mine ører
en gang i mellem at høre
grønlandsk i radioen eller på
gaden. Det kan være frygte-
ligt. Men forudsætningen er
at sproget udvikler sig er
først og frememst at det
bruges. Så må man hele ti-
den diskutere, hvordan nye
formuleringer skal være,
hvordan nye begreber skal
udtrykkes på grønlandsk,
hvordan låneord skal ind-
passes i sproget. Der vil altid
- det er der i alle sprog - en
debat om, hvad der er godt
eller dårligt sprog. Sådan
må og skal det være, men
her savner jeg meget de un-
ge i debatten. Det vil være
meget farligt for sprogets
udvikling, hvis en alt for
hård kritik af deres grøn-
landsk far dem til at droppe
at udvikle deres personlige
sprog.
Grønlandsk har det
godt
- Hvordan ser du fremtiden
for det grønlandske sprog?
- Sproget skal nok Idare
sig. Siden Grønland har fået
hjemmestyre synes jeg, at
det - trods alle paradokserne
- står stærkere og stærkere.
Uanset at presset udefra og-
så bliver hårdre og hårdere,
og at det også fremover vil
være nødvendigt at kunne
dansk eller et andet frem-
medsprog, så vil grønlandsk
aldrig forsvinder. Jeg er ikk-
ke spor bekymret.
- Hvordan vil grønlandsk
være at lytte til om 20 år?
- Anderledes, men det vil
stadig være grønlandsk.
- Det vil ikke blive mere og
mere dansk?
- Alle sprog optager frem-
medord, og det gør grøn-
landsk også. Men dels sker
der hele tiden en udvikling
af nye gloser, dels vil frem-
medordene blive en del af
det grønlandske sprog.
- Du tror ikke, at flere og
flere vil gå over til at tale
dansk, selvom de også kan
grønlandsk?
- Mange af os dobbeltspro-
gede veksler tit og ofte mel-
lem de to sprog. Det kan væ-
re en fordel nogle gange. An-
dre gange er det måske bare
sløvhed. Men jeg synes, jeg
meget tydeligt kan iagttage,
at grønlandsk bliver mere og
mere brugt med årene også
af dobbeltsprogede.
Dansksprogede
grønlændere
- Godt eller dårligt grøn-
landsk - der er også kommet
en gruppe unge grønlænde-
re, der er børn af blandede
ægteskaber, men som er
vokset op på dansk og ikke
kan grønlandsk eller i hvert
fald kun meget lidt?
- Ja, og det er jo en logisk
konsekvens af den udvik-
ling, vi har været igennem.
Nogle af dem vil måske væl-
ge at gå ind i det dansk sam-
fund, andre vil vælge at bli-
ve i Grønland, selvom de ik-
ke taler grønlandsk. Det er
meget vigtigt, at man ikke
afskriver dem. De har også
en fremtid i Grønland.
- Nogle mener, at sproget -
altså grønlandsk - er eneste
bevis på, at man kulturelt
set er grønlænder, og der ek-
sisterer en vis iwolation af
de grønlændere, der kun
kan dansk?
- Det er en meget ulykke-
lig situation. Disse unges
sprogsituation er blot en føl-
ge af de paradokser, som
indgår i Grønlands nyere hi-
storie. Jeg er ikke i tvivl om,
at sproget betyder meget for
den grønlandske identitet,
men selvom man ikke kan
sproget, så kan man jo sag-
tens have alle sine følelser
liggende heroppe, og disse
følelser er lige så stærke
som hos grønlændere, der
har fået sproget med hjem-
mefra. Jeg vil da håbe, at
disse grønlændere kan finde
sig til rette, og sålænge der
er danskere i Grønland, vil
samfundet da i hvert fald
kunne bruge dem.
Flere dobbeltsprogede
- Tror du Grønland engang
bliver et samfund, hvor man
kun taler grønlandsk?
- Nej, det tror jeg egentlig
ikke. Grønland har åbnet sig
mere og mere mod omverde-
nen. Kontakten vil vokse og
vokse. Desuden tror jeg, at
der vil være brug for tilkaldt
arbejdskraft i mange år, og
jeg tror, at flere og liere
grønlændere bliver dobbelt-
sprogede.
- Vil de tilkaldte i fremti-
den lære grønlandsk?
- Nogle få - ikke flertallet.
Christian Berthelsen un-
derviser i dag på Eskimolo-
gisk Institut på Københavns
Universitet, og han skal nu
igang med nye store bogpro-
jekter. Blandt andet skal
han revidere og ajourføre
sin grønlandske litteratur-
historie, og han er med i den
redaktion, der skal lave en
nyoversættelse af Det nye
Testamente.
Økonomichef
Ved Sisimiut kommune er en stilling som
økonomichef ledig for tiltrædelse snarest
muligt eller efter aftale.
Til stillingen søger vi en samarbejdsorien-
teret person, som på et fagligt professio-
nelt grundlag er i stand til at træffe beslut-
ninger og forestå udviklingsarbejdet i en
økonomisk forvaltning.
Dine væsentlige arbejdsopgaver vil være:
- budgetforberedelse -styring -fremlæg-
gelse
- regnskabslæggelse
- udarbejde forslag til besvarelse af revi-
sionsberetninger
- likviditetsstyring
- løbende ajourføring af anvisning og at-
testation
- opfølgning, kontrol og analyse af regn-
skaber og budgetter
- ledelse og motivering af personalet i
økonomisk forvaltning
- assistere andre forvaltninger
- styring af EDB, herunder implemente-
ring af nye systemer, idet eksisterende
EDB-system udgår i slutningen af 1991.
Kommunens regnskab føres på et decen-
tralt økonomisystem i daglig tale kaldet
D/ØS udviklet af KOMMUNEDATA og
det driftafvikles på et BULL anlæg kaldet en
DPS6 hvortil der er opkoblet 26 skærme
og et antal printere.
Dine kvalifikationer:
- relevant teoretisk uddannelse
- gode lederegenskaber
- evne og vilje til at samarbejde
- indgående kendskab til kommunale
budgetter og regnskaber
- erfaring fra lignende stilling
- udadvendt og inspirerende personlig-
hed
- overblik og gennemslagskraft
Stillingen er en tjenestemandsstilling klassi-
ficeret i den grønlandske lønramme 34.
Lønnen udgør pt. kr. 19.152,75 pr. måned,
hvortil kommer kr. 19.293,00 årligt i fratræ-
delsesgodtgørelse for en ikke-hjemmehø-
rende i max. 8 år. Skatteprocenten er i 1990
36%.
For udenbys ansøgere kan der anvises bolig
for hvilken der betales boligindskud/husle-
je efter gældende regler ligesom der ydes
fri tiltrædelsesrejse og bohaveflytning un-
der forudsætning af mindst I års ansættelse.
For en i Grønland ikke-hjemmehørende
person vil rejse og flytteomkostninger kun-
ne afholdes. Efter mindst 2 års ansættelse
ydes der fri fratrædelsesrejse og for hver 12
måneders ansættelse feriefrirejse.
Yderligere oplysninger om stillingen kan
indhentes ved henvendelse til kommunal-
direktøren på telefon 14077 lokal 201.
Ansøgning med oplysning om tidligere rele-
vant beskæftigelse og uddannelse bilagt ko-
pi af eksamensbeviser skal være Sisimiut
kommunes Personalekontor i hænde se-
nest den 27. august 1990.
g
SISIMIUT KOMMUNE
Postboks 1014.3911 Sisimiut