Atuagagdliutit

Árgangur
Útgáva

Atuagagdliutit - 14.04.1993, Síða 10

Atuagagdliutit - 14.04.1993, Síða 10
Kaiaallit politikkianni Akulliit Partiiat jokeriuvoq nutaaq, Akulliit Partiaat er den nye joker i grønlandsk politik, men partiillu ilusaa erseqqissumik aaqqissagunikku nuna ta- kan den løse partimodel klare at skabe et landsdækkende makkerlugu partiinngorsinnaanerluni? parti? (Ass./Foto: Knud Josefsen) Jokeren i politik Valgeksperten, adjunkt Finn Breinholdt Larsen, analyserer kommunevalgets resultat for de enkelte partier: Et urokkeligt Siumut, IA i fortsat fremgang, Atassut i fortsat tilbagegang og så jokeren Akulliit Partiiat SIUMUT: Siumut havde på flere måder et godt valg. Ganske vist gik partiet et par procent tilbage i forhold til kommunevalget i 1989 (fra 42% til 40%) og mistede 3 pladser i kommunalbesty- relserne. Men normalt sli- der det jo på et parti at være regeringsparti. Ikke mindst i nedgangstider, hvor de upopulære beslutninger er i overtal i forhold til de popu- lære. Så det kunne være gået meget værre. Ved landstingsvalget i 1991 fik Siumut 37% af stemmerne. Set på den baggrund er par- tiet nærmest gået styrket ud af dette valg. Det gælder og- så, når man ser på antallet af borgmesterposter. Før valget havde Siumut 12 ud af 18 borgmesterposter. Som det tegner nu, vil Siu- mut komme til at beklæde 15 borgmesterposter i de nye kommunalbestyrelser. Fire nye poster er snuppet fra Atassut (Tasiilaq, Narsaq, Kangaatsiaq, Qasigiann- guit), der kun har borgme- sterposten i Aasiaat tilbage. I Qeqertarsuaq måtte man til gengæld overlade borg- mesterstolen til Akulliit Partiia. Ser man på de 66 valgkred- se, hvor Siumut stillede op, er billedet ret broget. I 27 valgkredse vandt man stem- meandele, mens man tabte stemmeandele i 36 valg- kredse. I 3 bevarede man stillingen uændret. Den samlede tilbagegang er altså et resultat af både fremgang og tilbagegang. Man kan måle et parties styrke på mange måder. Een måde er at se på, hvor man- ge steder partiet er størst. Ved kommunevalget i 1989 var Siumut det parti, der fik størst vælgertilslutning i 49 ud af 76 valgkredse. Ved det- te valg blev man nummer 1 i 50 valgkredse. Hvad er forklaringen på Siu- mut’s tilsyneladende urok- kelighed? Siumut har ledet landet siden 1979. På trods af alle problemerne kan den konstante vælgertilslutning vel tages som et udtryk for, at en stor gruppe i befolk- ningen er rimelig tilfreds med den måde, man har sty- ret skuden på. Men det er ikke nok at have en fornuf- tig politik eller egnede lede- re. Hvis sympatien skal om- sættes i stemmer og manda- ter, skal der organiseres. Og det kan Siumut. Kun i 10 valgkredse stillede partiet ikke op. 98% af alle vælgere i landet, havde muligheden for at sætte deres kryds ved Siumut. Det var der ingen af de andre partier, der kunne præstere. INUIT ATAQATIGIIT: Mens Siumut sidder på sin urokkelige vælgerklippe, er Inuit Ataqatigiit forvænt med at erobre nye vælgere ved hvert valg. Dette valg var ingen undtagelse. 18% af stemmerne blev det til mod 14% i 1989. Det gav 10 nye mandater, så nu har man 28 ud af 92 pladser i kommu- nalbestyrelserne. Mange unge stemmer på Inuit Ata- qatigiit, og det er een af for- klaringerne på partiets fremgang ved de sidste man- ge valg. Den »naturlige« ud- skiftning i vælgerkorpset har skabt øget tilslutning til Inuit Ataqatigiit. En anden væsentlig forkla- ring på Inuit Ataqatigiits fremgang er, at man har ev- net at stille flere og flere kandidater op flere og flere steder. Siden landstingsval- get i 1987 var partiet stillet op i hele landet til lands- tingsvalgene. Det kræver imidlertid flere organisato- riske muskler at stille op i 76 kommunale valgkredse end i 8 landstingsvalgkredse. Denne gang nåede partiet ud til 84% af vælgerne. Op- stillingen i bygderne var markant forøget siden val- get i 1989. Det gav pote. Inuit Ataqatigiit gik frem 26 steder og tilbage 9 steder. I 1989 opnåede man kun et mandat i bygderne, denne gang blev det til 6 bygde- medlemmer fordelt på 5 kommunalbestyrelser. Inuit Ataqatigiit har hidtil stort set været et rent byparti. Kommunevalget kan være begyndelsen til partiets gen- nembrud i bygderne. Inuit Ataqatigiit fik 19% af stemmerne ved landstings- valget i 1991. Ved dette valg opnåede man 18% af stem- merne. Tilsyneladende en lille tilbagegang. Men ser man på tilslutningen til par- tiet, i de valgkredse hvor man stillede op, var den på 21%. I bygdekredsene fik partiet cirka en trediedel af stemmerne! Der er ingen tvivl om, at partiet har mu- ligheder her. Der skal dog meget til at slå Siumut af pinden som det domineren- de bygdeparti. 42 ud af 68 kommunalbestyrelsesplad- ser i bygderne står der Siu- mut på. ATASSUT: Atassuts nedtur fortsatte ved dette valg. Par- tiet mistede 6% af vælgertil- slutningen i forhold til sid- ste kommunevalg (5% i for- hold til landstingsvalget 1991). Med 26% af stemmer- ne er Atassut stadig Grøn- lands næststørste parti, men det synes at være et spørgsmål om tid. Det er i hvert fald svært lige i øje- blikket af få øje på noget, der kan vende nedturen til fremgang. Atassut tabte 12 ud al 55 kommunalbestyrelsesplad- ser og har nu 43 tilbage. Partiet gik tilbage i 32 og frem i 23 af de valgkredse, man stillede op i. Man blev det største parti i 11 af valg- kredsene mod 15 ved kom- munevalget i 1989. Atassuts største problem li- ge for tiden hedder Akulliit Partiia. AKULLIIT PARTIAA: Akulliit Partiia er jokeren i grønlandsk politik. Partiet fik 9% af stemmerne ved dette valg, og det er i sig selv ikke så imponerende. Fak- tisk fik man det samme ved landstingsvalget i 1991. Det rakte til 10 mandater. Det interessante er imidlertid den geografiske fordeling af stemmerne. Ved landstings- valget stillede Akulliit Par- tiia i de tre store landstings- kredse i Vestgrønland, hvor 85% af vælgerne bor. Man opnåede her en stemmean- del på 11%. Ved kommune- valget stillede man kun op i fire byvalgkredse (Nuuk, Maniitsoq, Qasigiannguit og Qeqertarsuaq). Her gaflede man til gengæld 30% af stemmerne - det samme som Siumut. I Nuuk og Qeqer- tarsuaq blev man det næst- største parti. Hvis Akulliit Partiia kan få gang i partiafdelinger rundt omkring i kommunerne, har partiet mulighed for at gen- tage Inuit Ataqatigiits suc- ces. Jeg skriver udtrykkeligt hvis - det er ikke så enkel en sag, og det vil kræve hårdt arbejde at skabe en lands- dækkende partiorganise- ring. Opgaven bliver ikke lettere af, at Akulliit-folkene hylder en meget løs partimo- del. I Nuuk, Qeqertarsuaq og Maniitsoq har Akulliit Par- tiia allerede været et dyrt bekendtskab for Atassut. Det kan det blive i de andre byer også. I bygder og yder- distrikter vil partiet nok ha- ve svært ved at slå igennem - det kræver en anden byg- depolitik. Men her har Atas- sut heller aldrig rigtig fået fodfæste. Kampen om væl- gerne vil altså komme til at stå i byerne, hvor Akulliit Partiia tegner sig som et borgerligt alternativ til Atassut. Men det er ikke bare Atas- suts svaghed, der giver Akulliit Partiia vind i sejle- ne. Mange vælgere er trætte af partiideologier. Det ska- ber nye muligheder for et pragmatisk parti. Akulliit kan virke næsten holdnings- løst. Samtidig er der en at- mosfære af privat erhvervs- liv omkring partiet. Og Landsstyret er jo i fuld gang med at udbrede markedsø- konomien til nye hjørner af samfundet. Det er der tilsy- neladende nogle af vælger- ne, der tager ret alvorligt. HVAD NU? Bolden er givet op til en ny runde i grøn- landsk politik. Nu skal de 18 kommunalbestyrelser til at arbejde. Partiskellene vil igen træde noget i baggrun- den til fordel for konkret samarbejde i udvalg m.v. Man skal i gang med det ubehagelige job det er at for- dele nedskæringer. Men kommunevalget har samti- dig været et fingerpeg om, at der er ved at dukke nye kom- binationsmuligheder op i det politiske liv. Næste landstingsvalg kan give Akulliit Partiaa en nøglerol- le ved dannelse af landssty- re. De andre partier bør ha- ve set skriften på væggen nu. Qinigassan- ngorteqati- giinneq iluatsitsiviun- ngilaq NUUK(FBL) - Qinersiner- mi uani qinigassanngorte- qatigiittut iluatsippallaann- gillat. Nanortalimmi qini- gassanngortigiit kommu- nalbestyrelsemut ilanngu- tinngitsoorput. Steffen Pe- trussenip Nuummi qinigas- sanngorteqatigiiffia aamma qinigaanngitsoorpoq. Nuna tamakkerlugu isertut katil- lugit arfineq pingasuupput, taakkunannga marluk Ivit- tuuni nunaqarfinnilu pinga- sut. Illoqarfinni qinigas- sanngortitseqatigiinnik isertitaqarfituaasoq tassa Ilulissat, Atassummit Siu- mumillu anisimasut kom- munalbestyrelsemi inissa- nik pingasunik pisimaga- mik. Taaneqartut Atassum- mit Siumumit Inuit Ataqa- tigiinnillu taaneqarneri ma- lillugit tiguneqarsimagu- narput. Ukunani qinigassanngor- titseqatigiit isertitaqarput: Narsaq 1, Ivittuut 2, Maniit- soq 1, Ilulissat 3, Uumman- naq 1. Fremgang for kvinderne Flere kvinder havde et flot valg NUUK(FBL) - Ud af 700 kandidater til kommune- valget var godt 100 kvin- der. 26 af dem blev valgt, en fremgang på fire i for- hold til kommunalvalget i 1989. På de resterende 164 pladser i kommunal- bestyrelserne sidder der mænd. På trods af over- vægten af mænd, havde flere kvinder et flot valg. Emilie Madsen (Siu- mut) blev valgets topsco- rer i Illoqqortoormiut og er sikker på at blive gen- valgt som borgmester. Cecilie Vahl fik flest stemmer hos Siumut i Narsaq - det rækker også til en borgmesterpost. I Nuuk var Agnethe Da- vidsen topscorer hos Siu- mut og bliver borgme- ster. Viceborgmesterpo- sten besættes også af en kvinde, Kista Lynge Høegh, der fik flest stem- mer hos Inuit Ataqati- giit. 6 ud af 17 pladser i Nuuk kommunalbesty- relser beklædes nu af kvinder. I Qeqertarsuaq var det også en kvinde, der fik flest stemmer, Augusta Salling fra Akulliit Partiia. Sådan fordeler de kvindelige kommunalbe- styrelsesmedlemmer på partier m.v. i 1993 (tallet fra 1989 står i paran tes): Siumut 11(8), Inuit Ataqatigiit 7(6), Atassut 5(8), Akulliit Partiaa 2, Issittup Partiaa 0(0), kandidatforbund 0(0), enkeltkandidater 1(0), ialt 26(22), i byer 25(21) og endelig i bygder 1(1).

x

Atuagagdliutit

Beinleiðis leinki

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.