Atuagagdliutit - 12.11.1996, Qupperneq 2

2
Nr. 88 • 1996
INUIAQATIGIITTUT AVIISI
1861-imi tunngavilerneqartoq
Partiilersuulluni politikkimut
aningaasaqamikkullu immikkut
arlaannaanulluunniit atanngitsoq
GRØNLANDS NATIONALE AVIS
Grundlagt 1861
Naqitensitsisoq
Udgiver
J
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/
Grønlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tlf.: 2 10 83
Fax: 2 54 83 / Fax: 2 31 47
e-mail:
atuagagdliutit@tgserv.greennet.gl
Siulersuisut
Bestyrelse
Arkalo Abeisen
(siulittaasoq/formand)
Agnethe Nielsen
(siulittaasup tullia/næstform.)
Lauge Arlbjorn
Ib Kristiansen
Hans Anthon Lynge
Egon Sørensen
____J
Allaffissorneq
Administration
Jan H. Nielsen (forretningsfører)
Inge Nielsen
UtertoK Nielsen
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16
Aaqqissuisuuneqarfik
Chefredaktiojri
Jens Brønden (akis./ansv.)
Laila Ramlau-Hansen (souschef)
Aaqqissuisoqarfik
Redaktion

Lauge Arlbjørn
Kuri Kristensen
John Jakobsen
Pouline Møller
Karen Kleinschmidt
Vivi Møller-Olsen (ass./foto)
Aleqa Kleinschmidt (nuts./oversætter)
Aage Lennert (nuts./oversætter)
llanngutassiortut
Korrespondenter
Nanortalik:
Qaqortoq:
Narsaq:
Paamiut:
Maniltsoq:
Kangaatsiaq:
Qeqertarsuaq:
Uummannaq:
Tasiilaq:
Ittoqqormiit:
Annoncet
Annoncer
Klaus Jakobsen
Paulus Simonsen
Johan Egede
Karl M. Josetsen
Søren Møller
Lone Madsen
Hans Peter
Grønvold
Emil Kristensen
Simon Jørgensen
Jonas Brønlund
Laila Bagge Hansen
(annoncechef)
Tlf. (00299) 2 10 83
Fax: (00299) 2 31 47
Telefontid: Kl. 09-12 og 13-16
Mediacentralen
Kirsten Busch
(annoncekonsulent DK)
Tlf. 87 30 18 00
Fax. 87 30 19 00/87 30 19 01
Ulloq tunniussiffissaq kingulleq:
Marlun.aviisimut: Pingasunn. nal. 10
Sisiman.aviisimut:Talliman. nal. 10
Sidste indleveringsfrist for:
Tirsdagsavisen: Onsdag kl. 10
Torsdagsavisen: Fredag kl. 10
Pisartagaqarneq
Abonnement
Ukiup affaanut: kr. 675,-
Ukiup affaanut Politiken Weekly
ilanngullugu: kr. 857,-
Ataasiakkaarlugit
pisiarinerini: kr. 15,-
1/2 årligt abonnement kr. 675,-
1/2 årligt abonnement
m/ Politiken Weekly kr. 857,-
Lossalgspris: kr. 15,-
Giro 9 06 85 70
Nuna-Bank: 120-00-26973
Grønlandsbanken: 150-424-7
Suiiarinnittut
Produktion |
David Petersen (Tekn. Dir.)
Niels Bjørn Ladefoged
Naqiterneqarfia
Tryk .......................»
Nunatta naqiterivia/
Sydgrønlands Bogtrykkeri
Nissik Reklame
Atuagasslivik/Eskimo Press |
Ulla Arlbjorn (bureauchef)
Aviaq K. Hansen
Box 929, 3900 Nuuk
Fax 2 31 47
mim
iy——------
GRØNLANDSPOSTEN
TAAGUUTILUAOULLUUNNIIT
NUNAQARFIMMUT POLITIKKI TAAGU-
UTAANNAQ. Nunatsinni nunaqarfimmiut i-
laat taamak eqqarsarunarput, nioqqutissat ullu-
minnik qaangeereersimasunik malittarisassiu-
unneqarnertik eqqarsaatigalugu inuiaqatitut
pitsaannginnerusutut naatsorsuutigineqalertus-
saagamik. Illoqarfmni nunaqarfinnilu sikusar-
fiusuni ukioq kaajallallugu umiarsuamit pajut-
tomeqarsinnaannginnerat peqqutigalugu neri-
sassat ilarpassui ullunik qaangiisamerinut ma-
littarisassat KNI-p malittariaaruppai. KNI Pi-
lersuisoq malittarisassat unioqqutinnissaannut
immikkut akuerineqarpoq, siunissamilu unioq-
qutitsisamissani peqqutigalugu uparuameqar-
sinnaajunnaarluni.
Nerisassat asiujasuunngitsut kisimik eqqar-
saatigineqanngillat. Qerititattaaq tunineqamis-
saminnut ulluminnik qaangiikatareersut unin-
ngatinneqarsinnaanngorput.
Ullut killissarititaasut KNI Pilersuisup eq-
quutsikkuminaatsimmagit tupinnanngilaq, a-
ngallannermi nassiussuinermilu pissutsit peq-
qutigalugit, suliffeqarfiillu niuerpalaartumik
atugassat nalinginnaasut tunngavigalugit kaa-
viiaartitsiniassaguni.
KNI Pilersuisup nioqqutissat nutaat tikin-
nginnerini ilisivinnit piiaasanngikkuni atuisar-
tut sikusartoqarfiusuni nioqqutissat »pisoqqat«
naammagiinnartariaqassavaat.
Tassa ajomartorsiuterpiaq. KNI Pilersuisoq
atuisartut kattuffiannit nunaqarfinnilu sinnii-
saannit sumit tamanit immikkut akuersissute-
qarfiusunit »eqqomeqartunit« pisuutinneqar-
poq. Nunaqarfinnili ukiuunera kingulleq ilisi-
vinni nioqqutissaaruffiusuni immikkut akuer-
sissut iluarineqarpoq. Siuariamertut taaneqar-
sinnaavoq, maannami ukioq naallugu meeqqat
peqqinnartunik ullaakkorsiortinneqarsinnaalis-
sapput, umiarsuullu siulliup tikinnginnerani ni-
oqqutissat nungoreertaraluartut pisiniarfimmii-
ginnaarsinnaanngorput.
Sumiiffinni taaneqartuni innuttaasut nuan-
naarsorinarmata iluarusussorinarmatalu, sukut-
sitaajuna ajomartorsiutaasoq? Pilersorneqar-
tamermut ajomartorsiut pitsaanerpaamik aaq-
qissorinarpoq!
TAAMAANNGILARLI pineqartup tunngavi-
gisaa qimerlooraanni. Ullunik nalunaaqutser-
suisarneq sunaana? Sooq pingaaruteqarpa?
Kikkut eqqarsaatigalugit malittarisassat sulia-
rineqartarpat?
Atuisartut eqqarsaatiginerullugit malittarisas-
sat suliarineqartarput. Pitsaassuseq piusinnaa-
nerlu qulakkeemiarlugit taamaattoqarpoq. Pi-
usinnaaneranilu peqqinnissaq aamma eqqarsaa-
tigineqarpoq. Naatsumik oqaatigalugu nerisas-
sat pitsaasariaqarput, ullunillu nalunaaqut-
sersuisarnikkut tamanna qulakkeemeqarpoq,
nutaajunissaallu aamma qulakkeemeqartarluni.
Malittarisassat atuisartut kattuffiinit peqqin-
nissamullu oqartussanit pingaartinneqarput,
taamaattumillu tamanna inatsisiliuussaalluni.
Tamanna toqqissisimanarpoq, toqqissisimanar-
portaaq nerisassanik tunisassiortartut nerisassat
akuutissanik ulorianaateqarsinnaasunik akoori-
samerannut malittarisassaqarmat.
Tamakku tamarmik toqqissiallannarput. Pisi-
niarfinni pisiarisartakkatsinnut ajunnginnis-
saannut - naak suminngaanneemeri ilisiman-
ngikkaluarlutigit - tatiginarsititsipput.
Pitsaassutsit piusinnaassutsillu pillugit malit-
tarisassat pitsaaqisut nunaqarfinnut immikkut
akuersissuteqamermi toqqissisimaneq taamaa-
lilluni peemeqarpoq. Ulluinik qaangiisimasut
tunineqarsinnaanerannut akuersineq peqqin-
nissamut navianarsinnaasutut isumaqarfiginan-
ngilaq, ullunilli nalunaaqutsersuisamemi isu-
mannaatsitsinissamut periarfissaq maanna sar-
sakataaginnalerpoq nakkutigineeruttussaallu-
nilu.
Puigomeqassanngilaq nunaqarfimmiut suu-
supagineqartutut misigilemissaat, malittarisas-
sat illoqarfinni pisariaqartutut isigineqartut
maanna nunaqarfimmiunut atuutsinneqartaria-
aruttut. Politikerit neriorsuuterpassuaqartarput,
sulilu taamaallutik. Nunaqarfimmiut qinersil-
luartartuupput, taamaattumillu pitsaasumik
nunaqarfinnut politikkeqartoqartariaqarpoq.
Nunaqarfiilli pillugit immikkut malittarisas-
siortoqameri tamaasa nunaqarfimmiut misigi-
sarput, nunaqarfimmut politikki taaguutaan-
naasoq.
ILUAQUTAASUTUT TAANEQASSALLU-
NI ingasassinnaavoq. Naallu nunaqarfimmiut
ilaatigut nassuerutigisariaqarpaat nunaqarfin-
nut pilersuinemi immikkut akuersissitf, pitsan-
ngoriaataasoq, inuiaqatitut pitsaannginnerusu-
tut misigisimassapput.
Politikkerit qanoq allatut iliorsinnaagaluar-
pat?
KNI Pilersuisup kiffartuussinissaanut isuma-
qatigisinnaagaluarpaat, sikuunerata nalaani
nioqqutissanik timmisartukkut assartuisittarlu-
gu. Ukiumut katillugit 6 millioner kroninik na-
leqassaaq. Akisunerunngilaq. KNI Pilersuisup
direktøriata Gerhardt Petersen-ip taamatut ili-
simatippaatigut.
Soorunami 6 millioner kronit aningaasarpaa-
luupput. Imalli amerlatiginngillat sumiiffinni
pilersomeqarluartuni nunaqarfimmiunik nam-
maqateqamiarluta akileeqataagutta, pisiniar-
finni pitsaasunik nioqqutissaqartinniarlugit.
Agguaqatigiissillugu inuk ataaseq 150 kro-
neertassaaq. Nunaqarfimmiut nammaqatigis-
sallugit taamaaliorsinnaanngikkutta imaagin-
nassaaq nunaqarfinnut politikki pimoorutin-
nginnatsigu.
NAVNLIG ELLER GAVNLIG
BYGDEPOLITIK AF NAVN. Det er hvad
bygdebefolkningen visse steder i Grønland må
tænke, når de nu skal finde sig i at blive regnet
for andenrangs i forbindelse med reglerne om
datomærkning. I byer og bygder, der på grund
af isforholdene ikke kan besejles hele året, slip-
per KNI for at overholde datomærkningen in-
denfor en lang række fødevarer. KNI Pilersui-
soq har fået dispensation fra reglerne og und-
går således repressalier for at overtræde dem i
fremtiden.
Og det handler ikke bare om tørprodukter
med lang holdbarhed. Også frysevarer må
gemmes langt ud over sidste salgsdag.
Det er klart, at det er vanskeligt for KNI Pi-
lersuisoq at overholde datomærkningen, når de
traditionelle trafik- og fragtforhold ikke tillader
det, og virksomheden i øvrigt skal prøve at få
tingene til at løbe rundt på almindelige forret-
ningsmæssige vilkår.
Så enten må KNI Pilersuisoq rydde hylderne
længe før næste forsyning, eller også må for-
brugerne i de pågældende distrikter finde sig i
»gamle« varer.
Det er problemet i en nøddeskal. KNI Piler-
suisoq er blevet gjort til »bussemand« af for-
brugerorganisationen og af bygderepræsentan-
ter fra alle mulige andre steder end de distrik-
ter, der »rammes« af dispensationen. Men i de
bygder, hvor befolkningen sidste vinter så hyl-
derne blive ryddet, er dispensationen til KNI
hilst velkommen. Det er et fremskridt, fordi det
nu er muligt at servere sund morgenmad for
ungerne vinteren igennem, og fordi en lang
række andre varer, der normalt udgår længe før
første skib, bliver i butikken.
Så hvad er egentlig problemet, når befolk-
ningen i de pågældende distrikter angiveligt er
glade og tilfredse? Løsningen på forsynings-
problemerne kunne se ud til at være klaret på
bedste vis!
MEN IKKE hvis man ser på de principielle si-
der af sagen. Hvad er datomærkning for noget?
Hvorfor er den vigtig? Hvem er reglerne lavet
for?
Reglerne er først og fremmest lavet for for-
brugerne. Meningen er at sikre kvalitet og
holdbarhed. Og i begrebet holdbarhed indgår
også sundhedsmæssige hensyn. Fødevarerne
skal kort og godt være i orden, og det sikrer
man sig med en datomærkning, der garanterer,
at de er så nogenlunde friske.
Det er altså regler, man fra forbrugerorgani-
sationer og sundhedsmyndigheder mener er
nødvendige, og derfor er der lovgivet på områ-
det. Det er betryggende, ligesom det er betryg-
gende, at der er regler for, hvad producenterne
må putte i maden af tilsætningsstoffer, man
mener er uskadelige.
Alt det giver tryghed. Det er med til at skabe
tillid til, at det, vi køber i butikkerne - og hvis
oprindelse vi ikke kender - er i orden.
Det er den tryghed, man nu fjerner i bygder-
ne ved at dispensere fra de udmærkede regler
for kvalitet og holdbarhed. Der er ikke grund til
at tro, at de tilladte datooverskridelser er sund-
hedsfarlige, men den sikkerhedsmargin, som
datomærkningen giver, bliver flydende og
ukontrolleret.
For ikke at glemme den følelse af diskvalifi-
kation, som bygdebefolkningen må have, når
regler, der anses for nødvendige i byerne, ikke
behøver gælde i bygderne. Politikerne har væ-
ret fulde af store ord, og det er de stadig. Byg-
debefolkningen er gode vælgere, og det gælder
om at have en stærk bygdepolitik.
Men hver gang, særregler for bygderne ind-
føres, får befolkningen dér en fornemmelse af,
at bygdepolitikikken kun er af navn.
AF GAVN holder det hårdere. Og selvom be-
folkningen på en måde må erkende, at forsy-
ningen til bygderne med dispensationen er
klart forbedret, så efterlader metoden alligevel
en fornemmelse af andenrangs klassifikation.
Men hvad kunne politikerne ellers have
gjort?
De kunne have tegnet en servicekontrakt
med KNI Pilersuisoq om udflyvning af de på-
gældende varegrupper i »istiden«. Det ville
koste seks millioner kroner i alt om året. Ikke
mere. Det har vi fra direktør Gerhardt Petersen,
KNI Pilersuisoq.
Seks millioner kroner er naturligvis mange
penge. Men så mange er det heller ikke, at vi i
de velforsynede områder ikke kan være solida-
riske med bygderne og hjælpe dem med at be-
tale, hvad det koster at have ordentlige varer i
butikken.
Det bliver rundt regnet 150 kroner pr. »snu-
de«. Hvis ikke, vi kan yde det i solidaritet med
bygdebefolkningen, så er det fordi vi ikke me-
ner noget med bygdepolitikken.