Atuagagdliutit - 12.11.1996, Blaðsíða 8

8
Nr. 88 • 1996
GRØNLANDSPOSTEN
Nunatsinni sumiiffiit ilaanni
nioqqutissal ullussaannik
qaangiisimasut tuniniarsin-
naanerinut KNI Pilersaisoq
immikkut akuerineqarpoq,
taamaalilluni nunaqarfiit
Siorapaluttut ittut ukiuunera
tamaat pilersorneqarsinnaa-
lissapput - aamma
quppernerup illuatungaani
allaaserisaq atuaruk.
KNI Pilersuisoq har fået
dispensation med datomærk-
ningen i visse distrikter, så
nu også bygder som Siora-
paluk kan være forsynet vin-
teren igennem - læs også
modstående side.
Isorliunerusunit isomartorsiuisoqanngilaq
KNI Pilersuisup direktøria Gerhardt Petersen nassuiaavoq nioqqutissat ullussaannik
qaangiisinnaatitaaneq atuisartut eqqarsaatigalugit atuutsinneqalersoq
ISORLIUNERUSUT(JB) -
Nerisassat nutaajusussaapput,
taamaammallu ullussarititaa-
sut sakkortuumik malerua-
gassiuunneqarsimapput. Atu-
isartut paasisariaqarpaat nioq-
qutissat qanoq nutaatiginersut
aammalu qaqugukkut pitsaas-
susissaat ajorsiartulersinnaa-
sut.
Tamannali nunap immik-
koortuisa ilaannut atuukkun-
naarpoq. Taakkunani nioqqu-
tissat nutaassusissaannut piu-
masaqaatit iluanni atuutsitsi-
innarsinnaaneq ajornaku-
soortarpoq. Piffissami assar-
tuinissamut pissutsit ajoma-
kusoortillugit nioqqutissat i-
laasa ullussaat qaangemeqar-
sinnaalerput.
Tamatumani nioqqutissat
panertut, ullussarititaasup
qaangiunneranit qaammatit
tallimat tikillugit tuniniarne-
qarsinnaasut pineqartut INI
Pilersuisumi direktørip Ger-
hardt Petersen-ip tusagassiu-
tinut nalunaarummini oqaa-
tigaa. Qerisut ullussaat qaam-
matit pingasut tikillugit qaa-
ngerneqarsinnaapput.
Gerhardt Petersen AG-mut
oqarpoq sumiiffinni immik-
kut akuersissuteqarfiusuni pi-
lersuineq pitsanngorsamiarlu-
gu qinnuteqartoqarsimasoq.
Ukiup qanoq ilinera apeqqu-
taalluni assartorniartamerup
ajomakusuulerfiini KNI Pi-
lersuisup nioqqutissaatai »nu-
taat« killeqangaatsialertarput.
- Taamaammat nioqqutissat
ilaasa nungutivinnissaannut
taarsiullugu pigineqaannar-
tamissaat atuisartunut iluaqu-
taasussaavoq.
Atuisartumit faxi
- Nalinginnaasutut immikkut
akuersissuteqarnermut piler-
sorneqarnikkut ajornartorsi-
orfiunngitsumit isomartorsiu-
isoqarpoq, Gerhardt Petersen
nangippoq.
- Assersuutigalugu oqaati-
gisinnaavara Upernaviup
distriktianit atuisartumit fax-
erfigineqaratta, taassumalu
aaqqissuussineq taanna
naammagisimaarluarlugu o-
qaaseqarpoq:
- Mikisunik meerartaqarlu-
ni KNI-p ilisivini nioqqutissa-
nik amigaateqariuni atorsin-
naasunik imaajarai isigalugu
annernartarpoq, atuisartoq
ilaatigut allappoq. - Ukiuune-
rata affaani meeqqagut sus-
saqartinngikkigut assersuu-
tigalugu ullaakkorsiuterpas-
suarnik eqqaasut isigalugit
ajorluinnartarpoq, ilaatigut
Upernavimmi atuisartoq al-
lappoq.
- Taamatut qisuariartoqar-
nera soorunami nuannaaruti-
gaarput, Gerhardt Petersen
AG-mut oqarpoq. - Tamanna-
lu eqquilluarpoq. Tamannar-
piarmi matumani pineqarmat.
Gerhardt Petersen AG-mut
oqarpoq maleruagassat ma-
linneqassappata periarfissat
pingasuinnaasut. Siulleq tas-
saavoq nioqqutissat ullussaat
qaangiukkaangata ilisiviit
imaarneqartarnissaat. Tullia
tassaavoq nioqqutissat ullus-
saat qaangiukkaangata suut
tamarmik pisiniarfinnut nu-
nguutsisunut timmisartukkut
assartorneqartarnissaat, ta-
mannali atuisartunut kilomut
35-36 kroninik akitsorsaa-
taassaaq.
Periarfissallu kingullersaat
toqqarsimavarput. Tamanna
atuisartunut akikillisaataasus-
saavoq, atuisartunullu nioq-
qutissat ajornerulingaartus-
saanngillat.
Nioqqutissat panertut
- Nioqqutissat immikkut aku-
ersissuteqarfiusut suuppat?
- Pineqarnerusut tassaapput
immuit panertut, issinngias-
sat, qajuusat, kaffit, tiit, suk-
kut, nerisassiomermi akooru-
tissat assigisaallu kiisalu qil-
lertuusat, tamakkulu ullussaa-
sa qaangiunnerinit sivisujaa-
mik uninngatinneqartarnertik
ajoqutigineq ajorpaat, Ger-
hardt Petersen oqarpoq.
- Kisiannimi atuisartut ni-
oqqutissanik pisoqalisoorsi-
masunik akikilliliiffigineqar-
tarnissaat naapertuunnerun-
ngila?
- Taamaassinnaavoq, direk-
tør Gerhardt Petersen oqar-
poq. - Apeqqulli taanna sumi-
iffinni pineqartuni aalaja-
ngiiffigineqartariaqarpoq. Pi-
siniarfinni pisortat ataasiak-
kaat aalajangiisinnaatippagut,
nioqqutissat suut akikilliler-
neqarsinnaanersut tamanut a-
tuuttussamik maleruagassiu-
unneqarsinnaanerat ajorna-
kusoortorujussuummat.
- Pisiniarfiit ataasiakkaat
akikilliliisinnaanerinut killis-
saqartitsisoqarpoq, tamatu-
manili namminneerlutik aala-
jangigassaraat nioqqutissat
suut akikillineqassanersut.
Aj omartuulernikkut
- Erseqqissarusuppara sooru-
nami immitsinnuinnaq eq-
qarsaatigaluta immikkut aku-
erineqamissamik qinnuteqan-
nginnatta. Tamatumanilu pe-
riarfissinniaannarparput atui-
sartut assartornerup ajorna-
kusoomerani nioqqutissanik
qinigassaqarluarnerunissaat,
nioqqutissanik ajunngitsunik
atorsinnaasunillu eqqaagin-
namermut taarsiullugu.
- Sumiiffiit ilaanni nuna-
qarfiit sullitagut ominneqar-
sinnaalersut paasigaangatsigu
soorunami immikkut akuer-
sissut taanna atortassanngilar-
put, tamatumunngali taarsiul-
lugu nioqqutissanik nutaanik
Kritikken kommer ikke fra yderdistrikteme
Direktør Gerhardt Petersen, KNI Pilersuisoq, forklarer, at dispensationen for overholdelse af
datomærkningen er givet af hensyn til forbrugerne
YDERDISTRIKTERNE(JB)
- Fødevarer skal være friske,
og derfor er der strenge regler
for datomærkning. Forbru-
gerne skal have mulighed for
at vide, hvor friske varerne er,
og hvornår de ikke længere
holder en kvalitetsmæssig
forsvarlig standard.
Men det gælder ikke mere i
visse distrikter. Her har vist
sig praktisk vanskeligt at op-
retholde kravet om friske fø-
devarer indenfor alle katego-
rier. Visse varegrupper må i
perioder med dårlige forsy-
ningsforhold gerne overskri-
de datomærkningen.
Der er tale om bestemte ka-
tegorier af tørvarer, som kan
sælges i op til fem måneder
efter angivet sidste salgsdag
eller »udløb for holdbarhed«,
som det hedder i en presse-
meddelelse fra direktør Ger-
hardt Petersen, KNI Pilersuis-
oq. For frysevarer må datoen
overskrides med op til tre
måneder. 1
Gerhardt Petersen siger til
AG, at KNI har søgt om
dispensation for bedre at kun-
ne opretholde forsyninger i de
områder, hvor dispensationen
gælder. Det er de dårlige
transportmuligheder på visse
årstider, der sætter grænser
for, hvor stor et »dato-friskt«
varesortimentet, KNI Piler-
suisoq kan ligge inde med.
- Så i stedet for helt at opgi-
ve visse varegrupper, er det
en fordel for forbrugerne, at
vi alligevel har dem på lager.
Fax fra en forbruger
k - Det er typisk, at kritikken
mod dispensationen kommer
fra steder, der ikke selv er
ramt af forsyningsvanskelig-
hederne, fortsætter Gerhardt
Petersen.
- Som eksempel kan jeg
nævne, at vi har fået en fax fra
en forbruger i Upernavik
distrikt, som giver udtryk for
stor tilfredshed med ordnin-
gen:
- Når man har børn i huset,
gør det ondt at se KNI tømme
hylderne for varer, som vi
udmærket kunne bruge i man-
gel af bedre, skriver forbru-
geren blandt andet. - Det er
slet at se for eksempel store
mængder morgenmadspro-
dukter blive destrueret, så vi
den halve vinter ikke har
noget at tilbyde vore børn,
hedder det blandt andet fra
forbrugeren i Upernavik.
- Sådanne tilkendegivelser
er vi naturligvis glade for,
siger Gerhardt Petersen til
AG. - Og det sætter fingeren
på det helt rigtige sted. Det er
simpelthen det, det handler
om.
Gerhardt Petersen siger til
AG, at der kun er tre mulgihe-
der for at overholde reglerne.
Den ene er, at hylderne tøm-
mes, når datomærkningen ud-
løber. Den anden, at KNI fra
datomærkningens udløb fly-
ver alting til de pågældende
butikker, men det kommer til
at koste 35-36 kroner mere
for forbrugerne pr. kilogram.
Den sidste mulighed er
den, vi nu har valgt. Den er
billig for forbrugerne, og der
bliver ikke tale om mærkbar
kvalitetsforringelse for den
enkelte forbruger.
Tørvarer
- Hvad er det for fødevarer,
der omfattes af dispensatio-
nen ?
- Det er typisk varer som
tørmælk, gryn, mel, kaffe, the
sukker, krydderier og lignen-
de samt helkonserves, og de
tager ikke mærkbar skade af
at blive gemt lidt længere,
end datomærkningen rækker,
siger Gerhardt Petersen.
- Men er det så ikke rime-
ligt, at forbrugerne får en
prisreduktion på de forælde-
de varer?
- Det kan da godt være,
svarer direktør Gerhardt
Petersen. - Men det er et
spørgsmål, der må afgøres
lokalt. Vi har lagt sådanne
beslutninger ud til den enkel-
te butiksleder, fordi det er
meget vanskeligt at skabe
generelle regler for, hvilke
varer, der skal sættes ned i
pris.
- Der er sat bestemte ram-
mer af for, hvad de enkelte
butikker må råde over af pris-
nedsættelser, men de må selv
bestemme, hvad det er for
varer, der skal nedsættes.
Af nød
- Jeg vil meget gerne have lov
at understrege, at vi naturlig-
vis ikke har søgt denne
dispensation for vor egen
skyld. Det er ene og alene for
at skabe mulighed for, at for-
brugerne i en umulig forsy-
ningsperiode kan have et
rimeligt vareudvalg i stedet
for at se på, at udmærkede og
brugbare varer bliver destrue-
ret.
- Hvis det nogen steder
viser sig, at bygder kan besej-
les incjenfor den periode, vi
har dispensation, vil vi natur-
ligvis ikke benyttes os af den,
men sejle friske vare til ste-
det, slutter Gerhardt Petersen.
Friskt brød
KANGAATSIAQ - Mens
debatten er ved at tage fart i
forbindelse med talen om,
at KNI må sælge forældede
varer i forhold til dato-
mærkningen, så er der også
en anden side af friskvare-
problematikken. Flere
bygdebutikker får snart for-
nyede muligheder for at
sælge friskbagt brød.
Direktør Gerhardt Peter-
sen KNI, Pilersuisoq, for-
tæller, at forsøget med et
såkaldt »bake-off bageri« i
Kangaatsiaq er forløbet så
godt, at bestyrelsen i KNI
Pilersuisoq går ind for, at
der anskaffes lignende ba-
gerier i bygderne, Kanga-
amiut. Arsuk og Alluitsup
Paa.
Bagerierne er indkøbt og
så snart, der er skibslejlig-
hed, vil »friskbrødsmaski-
neme«, som det i virkelig-
heden er, blive sendt til
bygderne. Hvis der skulle
være en enkelt, der ikke
ved, hvordan et »bake off
bageri« virker, så har vi
forhørt os i Maniitsoq hos
KNI.
Gerhardt Petersen fortæl-
ler os, at der er tale om et
næsten fuldautomatisk mi-
nibageri, der i princippet
kan det samme som et al-
mindeligt bageri. Om afte-
nen vurderer personalet i
butikken, inden man luk-
ker, hvor mange rundstyk-
ker, wienerbrød, fransk-
brød eller lyse rugbrød, der
vil blive solgt næste dag, og
så er det bare om at hente
de frosne gærdeje frem.
Et frossent rundstykke
fylder nogenlunde det sam-
me som en valnød, og et
stort franskbrød har i fros-
sen tilstand samme størrel-
se som et lille flute. Lageret
er altså beskedent. De fros-
ne deje, anbringes i ovnen,
efter at de er blevet forsynet
med den nødvendige »stry-
gelse«. Så sørger ovnen for
resten. Man sætter den
termostatstyrede ovn til for
eksempel at have bagt brø-
det klokken syv næste mor-
gen. når personalet så mø-
der næste morgen, er brø-
det lige til at tage friskbagt
ud af ovnen.
Endnu har bake off bage-
rierne den hage ved sig, at
de ikke kan bage alminde-
ligt mørkt brød som for
eksempel mørkt rugbrød.
Juullimut
takussutissaq
NUNA TAMAKKERLU-
GU - »Kalaallit Nunaannut
inuulluaqqusineq« ileqquu-
lersimasoq, juullimi orpit-
tulli pinngitsuugassaajun-
naalersimasoq ukioq man-
na sapaammi decemberip
arfineq pingajuani Køben-
havnimi Tivoli-p tusamaar-
titsisarfianit aallakaatinne-
qassaaq.
Et sikkert
juletegn
HELE LANDET - Den tra-
ditionsrige elektroniske
»Julehilsen til Grønland«,
der snart er lige så uund-
værlig som juletræet, sen-
des i år søndag den 8.
december fra Tivolis Kon-
certsal i København.