Orð og tunga - 01.06.2010, Qupperneq 44

Orð og tunga - 01.06.2010, Qupperneq 44
34 Orð og tunga 5.2 Helstu verkefni starfshópsins til þessa Fyrsta verkefni starfshópsins var að nefna götur í Norðlingaholti, sem ég kem að hér á eftir. Næst var Geldingarnesi vísað til nefndarinn- ar, sem lagði til að götur í íbúðarhverfi svæðisins enduðu á -fjara en hefðu skelja- og náttúruheiti að forlið, og að sá hluti svæðisins sem ætlaður var undir fyrirtæki fengi götunöfn sem hefðu viðliðinn -blá. Nefndin lagði til að á Gufunesi yrði notaður viðliðurinn -bás á nyrðri hluta fyrirhugaðs hverfis og tæki þar mið af örnefninu Básar en í for- liði yrðu valin sækonungaheiti úr dróttkvæðum. Viðliðurinn -bót var valinn á syðri hlutann. Hann átti að vísa til landuppfyllinga á staðn- um, en í forliði voru valin konungaheiti úr dróttkvæðum. Á iðnað- arsvæði norðan Suðurlandsvegar austan við skógræktina var lagt til nafnið Merkurhverfi, með -mörk að viðlið í götuheitum en dvergaheiti úr Völuspá að forlið. Viðliðnum var síðar breytt í -heiði vegna nálægð- ar við Hólmsheiðina. Síðan bættist við hverfið í undirhlíðum Úlfars- fells þar sem lagðir voru til viðliðirnir -tjörn, -brunnur, -á og -vatn. Fyrsti hluti hverfisins hefur verið skipulagður og nöfnum raðað á göt- ur og torg sem hafa ásynjuheiti að forlið en -brunnur að viðlið. Þar fær Frigg loksins reykvíska götu nefnda eftir sér. Á síðustu misserum hefur nefndin valið nöfn á nokkrar götur í eldri hluta borgarinnar og á Kjalarnesi. 5.3 Götur á Norðlingaholti Eitt af þeim hverfum sem nefndin hefur fjallað um er nánast fullbyggt en það er holtið milli Rauðavatns og Elliðavatns. Árið 2002 afgreiddi starfshópurinn frá sér þá tillögu að hverfið fengi nafnið Norðlingaliolt. Þessu fylgdi eftirfarandi skýring: Uppruni heitisins er óviss og eru minnst tvær kenningar á lofti hvernig á nafngiftinni standi. í Þingnesi var þingstað- ur og er talið að Kjalarnesþing hið forna hafi þar verið háð. Það þing mun hafa verið sótt af Borgfirðingum sem komu þá að norðan og hafa þess vegna verið kallaðir Norðling- ar. Talið er að þeir hafi átt búðir í Norðlingaholti, rétt utan þingstaðarins þar sem þeir voru utan þinghár. Önnur til- gáta er að holtið taki nafngift af ferðum Norðlendinga suð- ur með sjó á vertíð þeirra til skreiðarkaupa. Hvort sem er
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144
Qupperneq 145
Qupperneq 146
Qupperneq 147
Qupperneq 148
Qupperneq 149
Qupperneq 150
Qupperneq 151
Qupperneq 152
Qupperneq 153
Qupperneq 154
Qupperneq 155
Qupperneq 156

x

Orð og tunga

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Orð og tunga
https://timarit.is/publication/1210

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.