Tķmarit.is
Leita | Titlar | Greinar | Um vefinn | Algengar spurningar |
skrį inn | Íslenska | Føroyskt | Kalaallisut | Dansk | English |

Atuagagdliutit

PDF  | HQ_PDF  | JPG  | TXT  |
Skoša ķ nżjum glugga:
PDF  | HQ_PDF  | JPG  | TXT  |


Ašlaga hęš


Vafrinn žinn styšur ekki PDF skjöl
Smelltu hér til aš skoša blašsķšuna sem JPG
Atuagagdliutit

						Udvandre en redning i Grønland
15 års Grønlands-politik synes at slå fejl, skriver redaktør Erik Erngaard i
Politiken.
Så er der igen kongeligt besøg i Grønland med krigs- og kongeskib, fest og
flag, blankpudsede kamikker og administrative fjederstøvler, ordner til de få
udvalgte, uventede (nøje planlagte) visitter på ydmyge steder, kaffemik og dan-
semik og fuldemik (uønsket, men uundgåeligt).
Eksperimentet Grønland slapper i
14 dage af og bliver endnu en gang —
som i kolonibestyrertiden — ubekym-
rethedens glade boplads. Men når kon-
geskibet fortoner sig bort mellem de
blå fjorde, vinder landet tilbage til den
anden virkelighed, og den er helt an-
derledes.
Kongebesøget kan være en upas-
sende anledning til at fremdrage et
par principielle ting om det land, der
er nogle tusinde kilometer på afstand
af den danske hverdag:
I femten år har Danmark gennem
en vældig økonomisk og teknisk ind-
sats søgt at afbøde fortidens forsøm-
melser. Vi har skabt en række teknisk
set perfektionistiske byer med halv- og
helautomatiske, højt udviklede fa-
brikker, moderne, bekvemme boliger,
fremragende sygehuse, nye skoler og
alle de andre institutioner, der er en
dansk selvfølgelighed.
I løbet af de næste fem år skulle
man — med Finansudvalgets forven-
tede velsignelse — være nået så langt,
at hele det moderne grønlandske ma-
skineri kan begynde at fungere.
Det er der imidlertid ingen ansvar-
lige Grønlands-eksperter, der tror på
i dag. Det er gået og går rent ud sagt
skidt med eksperimentet på Grønland.
UHELD
Det skylds ikke spildt mælk i sneen
som den skæve bygning i Holsteins-
borg, hvor teknikerne havde glemt,
at permafrost godt kunne tø, eller den
pinlige overraskelse man fik, da en
tekniker på et kontor i Ålborg havde
afsat en forkert vanddybde på et kort
over farvandet mellem to øer, som
skulle forbindes med luftkabler.
Man regnede ud, at med den vand-
dybde ville isfjelde, der kom ind imel-
lem øerne, ikke rage så højt op, at de
generede kablerne. Men tallet på kor-
tet var forkert — for lavt — og en
million kroner forsvandt i vandet med
første isfjeld.
Grønland vil altid være de dyre og
ubehagelige overraskelsers land.
Nej, når det går skidt, skyldes det i
første række, at den Grønlandspolitik,
man har ført, har vist sig — hvad in-
gen eksperter kunne forudse — at
være forfejlet.
Man satsede på fiskeindustrien, og
ingen kunne vide, at lunefulde kolde
havstrømme ville jage fisken ad La-
brador til, så fabrikkerne i dag — også
uden kongebesøg — ligger delvis stille.
Man troede, at man gennem en stor-
stilet dansk indsats kunne få grønlæn-
derne med i udviklingen, men dansk
effektivitet slog dem ud, samtidig med
REJSEGRAMMOFONER
brugte — med 10 grammofonplader
OKalugtartut angatdlåtagkat
atornikut — oKalugtartuvdlo nutai 10
85,00  kr.   +  nag&anerata  akla  llangut-
dlugo   Ugunerane   aklllgaguångordrugit
nagsliineitåaåput
Kr. 85,00 + porto, sendes pr. efterkrav.
The Old Record,
Elmegade 10, København.
at de tilegnede sig danske livsvaner
med brændevin og langhalsede på bor-
det.
DANERNES INVASION
Administrationen i København, så
fjernt den end er fra de grønlandske
realiteter, ville pinedød, at eksperi-
mentet Grønland skulle lykkes, og når
grønlænderne ikke kunne eller ville
være med, måtte de erstattes af dan-
skere. Resultatet er i dag et samfund
med godt 40.000 indbyggere og 11.000
statsansatte, heraf vel snart 6000 dan-
skere, foruden sæsonarbejdere.
Man sender flere og flere danskere
op og pumper flere og flere penge
ind i de vestgrønlandske samfund,
som i en uhyggelig grad minder om
byerne ved de tyske flyvepladser i
Jylland under krigen.
Dog har grønlænderne endnu ikke
lært at spille på sekseren. Teorien om,
at man skulle skabe et i sig selv bære-
dygtigt samfund, er der ingen der tror
på mere, og hvis Grønland var Læsø,
ville kun få bekymre sig om det. Men
Grønland er som bekendt lidt ander-
ledes.
Den danske dominans i Grønlands
udviklng har medført, at grønlænder-
nes måske mere beskedne krav til ud-
viklngen —• som færingernes f. eks. —
slet ikke er kommet til udtryk. Vi er
i gang med at skabe et lille Gladsaxe
—     undskyld sammenligningen hr.
landsrådsformand —¦ og der synes in-
gen vej tilbage.
EMIGRATION  EN  LØSNING
Der synes heller ikke at være noget
alternativ til den fejlslagne politik.
Ganske vist håber man stadig på
aen store gevinst i mineral-lotteriet,
og den kan selvfølgelig komme ud en
skønne dag, og man ser sig febrilsk om
efter nye indtægtskilder (turisme, hus-
flidsindustri) men realiteterne er en
hastig voksende befolkning, der egent-
lig ikke har ret meget at lave og heller
ikke har udsigt til at få det, selv om
man får flere større fiskerfartøjer og
flere fabrikker.
Ingen kan i dag anvise en patentløs-
ning på problemerne, for Danmark
har konsekvent ført en Grønlands-
fremfor en grønlænder-politik, og den
eventuelle — om end af alle uønskede
—  løsning, der toner frem, emigration,
kan ikke gennemføres inden for et
overskueligt åremål.
Ganske vist lancerede den forhenvæ-
rende skoledirektør Mikael Gam,
der som pensionist var så heldig at
blive Grønlands-minister, slagordet
Investering i mennesker, og i dag ofres
der mere på uddannelse end på noget
andet, men det er en langsommelig
affære, der har svært ved at holde trit
med befolkningstilvæksten.
Emigration kan imidlertid blive ene-
sie alternativ til den nuværende til-
stand. Hvert år sendes mere end 1000
unge grønlændere på uddannelse i Dan-
mark. Måske er det — skønt utilsigtet
—  første skridt på emigrationsvejen.
MEN DE SKAL SELV BESTEMME
Når ie grønlandske bedrøveligheder
fremdrages, bør det tilføjes, at ingen
Sport . Jagt . Fiskeri . Både
Motorer og maritimt udstyr
timerssornerme,  auidlainiarnerme  aulisarnermilo  atortut,  angatdlatii,
motorit  kisalo   umiartornerme  atortut
ANDERSEN & CHRISTIANSEN
Box 119 . 3900 Godthåb . Tetegramadr.: ANDCHRIS
iyttørø
KAGER
Småkager - blandede kager - brune kager - nøddekager - lagkagebunde
sandkager og andre skærekager.
kågérKat - kågérKat åssigTngitsut akulerit - kågérKat kajortut - nøddekage
(KåKortarialik) - lagkagiliagssat - sandkagit - kågitdlo avdlat avgugagssat
repræsentation: B. INGERSLEV PETERSEN, Rømersgade 11, København K.
enkeltperson eller gruppe kan lastes
for det, der er sket.
Intet andet land i verden har kastet
sig ud i et eksperiment af den art.
Amerikanerne f. eks. stod overfor
de samme problemer i det nordlige
Alaska, og da man havde tygget lidt
på dem, sagde man forretningsmæs-
sigt: Emigration, hvis I vil overleve.
Man valgte den for den lokale be-
folkning ubehageligste af alle løsnin-
ger.
Det er muligt, at udviklingen tvinger
grønlænderne til det samme, men så
bliver det dem selv, der træffer be-
slutningen. Og det gør en betydelig
forskel.
Der kan måske være grund til at
spørge, hvordan de udsendte danskere,
der sidder midt i problemerne i Grøn-
land og pukler løs for at løse dem, kan
besvare en vis optimisme.
Forklaringen er nok, at alle de skuf-
fede glider ud igen hjem til sommer-
husgrund og bil.
Grønland tilføres ustandselig ny
idealisme, og når den afbleges, sendes
nye skarer med uplettet tro op for at
føre eksperimentet videre.
Imens stikker grønlænderne hove-
det i spritdunken for at drukne en
uvis og uforståelig fremtid.
Men det er jo noget, man slet ikke
bør nævne i dagens festlige anledning.
Udnævnelse
Ministeriet for Grønland har meddelt,
at kontorchef Jørgen Reventlow efter
at den tidligere kontorchef ved lands-
høvdingembedet Jakob Karup Peder-
sen er blevet ansat som sekretariats-
chef ved Landsrådets Sekretariat har
modtaget kongelig udnævnelse til kon-
torchef i 2. lønningsklasse.
Kontorchef Jørgen Reventlow har
med korte afbrydelser i forbindelse
med tjeneste i Ministeriet for Grøn-
land forrettet tjeneste ved landshøv-
dingembedet i en årrække. Han op-
rejste første gang i januar 1955 for at
gøre tjeneste ved embedet i 2 år.
Han var herefter i perioder konsti-
tueret kontorchef ved embedet og blev
den 1. august 1964 fast konstitueret i
stillingen ved embedets bolig- og er-
hvervsstøttekontor — en konstitution
der varede til efteråret 1966.
Fra den 1. juni 1966 og indtil ca. 1.
maj 1968 var kontorchefen konstitue-
ret i stillingen både som kontorchef
ved landshøvdingembedet og stillingen
som kontorchef ved bolig- og er-
hvervsstøttekontoret.
Kontorchef Jørgen   Reventlow
atorfinigtitaussoK
Kalåtdlit-nunanut ministereKarfik
nalunaerpoK kontorchef Jørgen Re-
ventlow kungimit atorfinigtineKarsi-
massoK landshøvdingeKarfingme kon-
torchefitut. Jørgen Reventlow lands-
høvdingimut tugdlingortineKarpoK
taimatut atorfeKarsimagaluartOK Ja-
kob Karup Pedersen landsrådip ag-
dlagfeKarfiane pissortångormat.
kontorchef Jørgen Reventlow ukiut
ardlagdlit landshøvdingeKarfingme
sulisimavoK akorninåkut sivikitsumik
Kalåtdlit-nunanut ministereKarfing-
me atorfeKartarsimavdlune. lands-
høvdingeKarfingme         suliartordlune
maungnarKårpoK januarime 1955.
tamatuma landshøvdingeKarfingme
kontorchefimut taortaussarsimavoK
augustivdlo 10-åne 1964 utanrisau-
gatdlartumik kontorchefingortinexar-
dlune igdlugssanik inutigssarsiutinig-
dlo taorsigagssarsiniartarfingme, a-
torfigdlo tåuna tigumivdlugo 1966-
ime ukiarneranut.
atorfik tåuna pigitigalugo åma
landshøvdingeKarfingme kontorchef-
imut taortauvoK junip 1-ånit 1966
majip 1-iata 1968 tungånut.
Kolde havstrømme har jaget fisken ad
Labrador til, så fabrikkerne ligger delvis
stille.
sarfat nigdlertut sårugdlit Kimåtisima-
vait Labradorip tungånut, taimaingmat-
dlo fabrikit ulapårfiungnaingajagsimå-
put.
Praktisk og billigt
forbrændingsanlæg
Foreløbig anvendt af syv kommuner i Thy.
I Grønland er det aktuelt at tale om
forbrændingsanstalter. Dagbladet Po-
litiken har fornylig omtalt en type, der
investeringsmæssigt og kapacitets-
mæssigt tilsyneladende svarer til grøn-
landske forhold. Vi citerer:
Thisted-ingeniøren Kai Wøldike
Schmit har konstrueret en halvauto-
matisk forbrændingsovn for dagreno-
vation og industri-affald. Den første
forbrændingsovn af den nye type er
netop blevet afleveret — efter vellyk-
ket prøvekørsel gennem en måned —
til syv Thy-kommuner, som i fælles-
skab har løst deres renovationsproble-
mer med en investering på ca. 135.000
kr. Det svarer til et engangsbeløb pr.
indbyger på 10 kr. Anlægget, der kal-
des Pyros, har en kapacitet på ca. 24
tons dagrenovation på en normal ar-
bejdsdag, hvilket vil sige, at den kan
betjene et område med 12.000 indbyg-
gere.
Ordensdekorationer
Under besøget i Godthåb overrakte
Hans Majæstet Kongen dekorationer
til følgende:
Overlæge P. Krebs Lange, Ridder af
Dannebrog, første grad, landsrådsmed-
lem Jørgen Olsen, Ridder af Danne-
brog, butiksbestyrer Ludvig Hamme-
ken, Ridder af Dannebrog, skibsfører
Jacob Mortensen, Fortjenstmedaljen,
overassistent Peter Heilmann, den
kongelige belønningsmedalje med kro-
ne, overassistent Niels Hammeken,
kongelig belønningsmedalje med kro-
ne, fru Ane Holm, belønningsmedaljen
med krone, maskinmester Peter Tarup
Høegh, belønningsmedaljen med kro-
ne,organist Knud Petersen, belønnings-
medalje med krone, fhv. fanger Vil-
helm Egede, kongelig belønningsme-
dalje, fhv. tømrer Tønnes Poulsen,
kongelig belønningsmedalje, smed Ese-
kias Lynge, kongelig belønningsme-
dalje, fhv. fanger, Hans Petersen, også
den kongelige belønningsmedalje og
landsrådsmedlem Knud Kristiansen
den kongelige belønningsmedalje.
Pyros-ovnen er uhyre billig i drift,
kun 1,50 kr. pr. indbygger årligt, og en
af grundene hertil er, at den ikke
kræver fast mandskab til betjening.
Vognmanden, som indsamler sækkene
med affald, kan selv ved et tryk på
en knap åbne indfyringslugen foroven
i det 20 meter høje anlæg, tippe affal-
det ned i ildkammeret og med tryk
på en anden knap starte forbrændin-
gen ved hjælp af et oliefyr. Renova-
tøren sørger også — pr. tipvogn — for
at fjerne asken fra anlæggets bund,
der af hensyn til evt. støvplage er ind-
kapslet. Røgudviklingen er så beske-
den, at anlægget uden gene vil kunne
opstilles nær tættere bebyggelse. Selve
forbrændingen sker ved 1000 grader og
er yderst effektiv. Den højisolerede
ovn klarer alt, selv plastic-emballage
og haveaffald.
Ingeniør Kai W. Schmit oplyser, at
der i øjeblikket forhandles med fir-
maer i Tyskland, Sverige og Finland
om fremstilling af ovnen i disse lande
på licensbasis. Den ventes at få be-
tydelig udbredelse i de kommende år.
sarKarmiortartut
atarKinartorssup kungip Nung-
minermine uko sarKarmiugssi-
pai:
nakorsaunex P. Krebs Lange, Rid-
der første grad af Dannebrog, lands-
rådimut ilaussortaK Jørgen Olsen,
Ridder af Dannebrog, niuvertarfiup
pissorta Ludvig Hammeken, Ridder
af Dannebrog, umiarssup nålagå Ja-
cob Mortensen, Fortjenestmedaljen,
overassistent Peter Heilmann, den
kongelige belønningsmedalje niaKoru-
titalik, overassistent Niels Hamme-
ken, kongelige belønningsmedajle ni-
aKorutitalik, fru Ane Holm, kongelige
belønningsmedajle          niaKorutitalik,
maskinmester Peter Thaarup Høegh,
kongelige belønningsmedalje niaKo-
rutitalik, organist Knud Petersen,
kongelige belønningsmeddalje niaKo-
rutitalik, piniartusimassoK Vilhelm
Egede, kongelige belønningsmedalje,
sanassoK soraerneK Tønnes Poulsen,
kongelige belønningsmedalje, sagfior-
toK Ezekias Lynge, kongelige beløn-
ningsmedalje, piniartusimassoK Hans
Petersen, kongelige belønningsmedal-
je åma landsrådimut ilaussortaK
Knud Kristiansen, kongelige beløn-
ningsmedalje.
					
Fela smįmyndir
Blašsķša 1
Blašsķša 1
Blašsķša 2
Blašsķša 2
Blašsķša 3
Blašsķša 3
Blašsķša 4
Blašsķša 4
Blašsķša 5
Blašsķša 5
Blašsķša 6
Blašsķša 6
Blašsķša 7
Blašsķša 7
Blašsķša 8
Blašsķša 8
Blašsķša 9
Blašsķša 9
Blašsķša 10
Blašsķša 10
Blašsķša 11
Blašsķša 11
Blašsķša 12
Blašsķša 12
Blašsķša 13
Blašsķša 13
Blašsķša 14
Blašsķša 14
Blašsķša 15
Blašsķša 15
Blašsķša 16
Blašsķša 16
Blašsķša 17
Blašsķša 17
Blašsķša 18
Blašsķša 18
Blašsķša 19
Blašsķša 19
Blašsķša 20
Blašsķša 20
Blašsķša 21
Blašsķša 21
Blašsķša 22
Blašsķša 22
Blašsķša 23
Blašsķša 23
Blašsķša 24
Blašsķša 24
Blašsķša 25
Blašsķša 25
Blašsķša 26
Blašsķša 26
Blašsķša 27
Blašsķša 27
Blašsķša 28
Blašsķša 28
Blašsķša 29
Blašsķša 29
Blašsķša 30
Blašsķša 30
Blašsķša 31
Blašsķša 31
Blašsķša 32
Blašsķša 32