Grønlandsposten - 16.05.1942, Blaðsíða 2

Grønlandsposten - 16.05.1942, Blaðsíða 2
oO GRØNLANDSPOSTEN Nr. 5 posten« nr. 1). Tiden var saaledes ret kneben til de nødvendigste forberedelser, selv om der forelaa materiale fra landsfoged Bruns og dele- gationens første undersøgelser i 1940. Der maatte nødvendig gaa nogen tid til al- mindelig orientering efter de indledende forhand- linger i Grønlandsdelegationen, hos minister de Kauffmann samt hos Mr. Sonne, der repræsente- rede American-Scandinavian Foundation. Der maatte desuden aabnes korrespondance til for- kellige steder, hvorfra der ogsaa indløb svar, ef- ter at man allerede havde maatlet bestemme sig for andre anbringelsessteder. Desuden maatte der paa rejser tales med eventuelle plejeforældre og en række skolemyndigheder, og rejseomraa- det maatte vælges ikke blot m. h. t. anbringelsen, men ogsaa med rimeligt hensyn til den begræn- sede tidsfrist. I grove træk (nogle frem- og til- bagerejser inclusive) laa rejseomraadet, med New York som central, fra Washington - Philadelphia (omegn) til Toronto (omegn) og Ottawa og retur via Little - Fails (senere Troy) i New - Yorkstaten. Da afgørelsen for de forskellige anbringelsesste- der nærmede sig, var det efterhaanden risikabelt og uoverkommeligt at sprede sig over flere hjem og flere nyere tilbud. Det var ogsaa meget vig- tigt saa vidt muligt at lære plejeforældrenes hjem nærmere at kende og give foreløbig be- svarelse paa en del af deres spørgsmaal. Des- uden var der de kredse, som plejeforældrene i videre forstand repræsenterede. Det lykkedes særligt at lære disse nærmere at kende i Toron- to og Philadelphia og derved skabe interesse for børnene. Ved anbringelsen af børnene forelaa valget mellem øststaterne og midtstaterne. Førstnævn- te var nærmere ved vor skibsforbindelse, rejsen billigere for de forældre fra Grønland, som med kneben tid og penge kunde tænke sig en kort rejse for at besøge børnene og endelig nærmere for Grønlandskontoret i New York, hvor de fleste sager vedrørende børnene samles. Omvendt boede der langt flere danske i midtstaterne, og her havde det sikkert været lettere at faa alle børnene samlet. Der forelaa f. ex. et smukt tilbud fra Detroit, hvor minister de Kauffmann havde gjort os den tjeneste at korrespondere med den danske konsul. De grunde, der talte for øststa- terne (hvor vi i forvejen havde faaet forbindel- ser etableret), maatte imidlertid gøre udslaget, saa Detroit maatte henstaa som en mulighed, vi eventuelt maatte have til gode senere. Desuden var ogsaa de fire af børnene efter forældrenes særlige ønske bestemte til at anbringes i Canada, hvor vi i forvejen havde nogen privat forbin- delse. Da anbringelse i en kostskole paa forhaand var opgivet baade af pengemæssige (betydelig dyrere) og andre grunde, overvejedes et øjeblik at samle børnene i et fællespensionat, hvilket dog viste sig ugørligt. Tilbage stod at opsøge gode enkelthjem de nævnte steder og faa børnene anbragte saa nær ved hinanden som muligt. I Toronto var det os en skuffelse, at denne ret store bys inddeling i skoledistrikter gjorde del umuligt for børnene at komme i samme skole, hvilket dog ved nærmere eftertanke har den for- del, at de ikke kommer til at danne en dansk- talende klike i klassen og paa legepladsen. Tan- ken om at finde en forsvarlig dansksproget skole maatte komplet opgives, hvorimod man maatte fastholde, at børnene af hensyn til deres danske sprog og forhaabentlige tilbagevendelse til Dan- mark maatte anbringes i saa dansktalende hjem og saa dansksindede kredse, som efter omstæn- dighederne muligt. At deres danske sprog allige- vel i længden vil komme til at lide under fuld- stændig engelsk skolegang og berøringen med det engelskfarvede dansk, der tales i store kredse af dansk-amerikanerne, er en af de ulemper, vi hurtigt kunde forudse, men som det vil være umuligt at komme helt udenom. Det er her ikke stedet til en forhastet sam- menligning af den amerikanske og danske skole. Selve skolebygningerne var sine steder impo- nerende. Hvad der sprang en nyankommen stærkest i øjnene, ogsaa ved samtale med ældre og yngre elever, var den meget stærkt frem- skudte plads, sporten indtog paa bekostning af gymnastikken (gymnastiksal tit i kælderetagen). Kundskabsmæssigt havde vi baade ifjor og siden indtryk af, at vor hjemlige danske skole stod fuldt paa højde med den amerikanske. Derfor maatte vore børn alligevel af sproglige grunde begynde med et handicap i tilegnelsen af stoffet, løvrigt var man i et udvandrerland som Ame- rika godt kendt med fænomenet nyankomne, fremmedsprogede elever. Skolerne behandlede

x

Grønlandsposten

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Grønlandsposten
https://timarit.is/publication/7

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.