Grønlandsposten - 16.05.1942, Blaðsíða 2

oO
GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 5
posten« nr. 1). Tiden var saaledes ret kneben
til de nødvendigste forberedelser, selv om der
forelaa materiale fra landsfoged Bruns og dele-
gationens første undersøgelser i 1940.
Der maatte nødvendig gaa nogen tid til al-
mindelig orientering efter de indledende forhand-
linger i Grønlandsdelegationen, hos minister de
Kauffmann samt hos Mr. Sonne, der repræsente-
rede American-Scandinavian Foundation. Der
maatte desuden aabnes korrespondance til for-
kellige steder, hvorfra der ogsaa indløb svar, ef-
ter at man allerede havde maatlet bestemme sig
for andre anbringelsessteder. Desuden maatte
der paa rejser tales med eventuelle plejeforældre
og en række skolemyndigheder, og rejseomraa-
det maatte vælges ikke blot m. h. t. anbringelsen,
men ogsaa med rimeligt hensyn til den begræn-
sede tidsfrist. I grove træk (nogle frem- og til-
bagerejser inclusive) laa rejseomraadet, med New
York som central, fra Washington - Philadelphia
(omegn) til Toronto (omegn) og Ottawa og retur
via Little - Fails (senere Troy) i New - Yorkstaten.
Da afgørelsen for de forskellige anbringelsesste-
der nærmede sig, var det efterhaanden risikabelt
og uoverkommeligt at sprede sig over flere hjem
og flere nyere tilbud. Det var ogsaa meget vig-
tigt saa vidt muligt at lære plejeforældrenes
hjem nærmere at kende og give foreløbig be-
svarelse paa en del af deres spørgsmaal. Des-
uden var der de kredse, som plejeforældrene i
videre forstand repræsenterede. Det lykkedes
særligt at lære disse nærmere at kende i Toron-
to og Philadelphia og derved skabe interesse for
børnene.
Ved anbringelsen af børnene forelaa valget
mellem øststaterne og midtstaterne. Førstnævn-
te var nærmere ved vor skibsforbindelse, rejsen
billigere for de forældre fra Grønland, som med
kneben tid og penge kunde tænke sig en kort
rejse for at besøge børnene og endelig nærmere
for Grønlandskontoret i New York, hvor de fleste
sager vedrørende børnene samles. Omvendt
boede der langt flere danske i midtstaterne, og
her havde det sikkert været lettere at faa alle
børnene samlet. Der forelaa f. ex. et smukt tilbud
fra Detroit, hvor minister de Kauffmann havde
gjort os den tjeneste at korrespondere med den
danske konsul. De grunde, der talte for øststa-
terne (hvor vi i forvejen havde faaet forbindel-
ser etableret), maatte imidlertid gøre udslaget,
saa Detroit maatte henstaa som en mulighed, vi
eventuelt maatte have til gode senere. Desuden
var ogsaa de fire af børnene efter forældrenes
særlige ønske bestemte til at anbringes i Canada,
hvor vi i forvejen havde nogen privat forbin-
delse.
Da anbringelse i en kostskole paa forhaand
var opgivet baade af pengemæssige (betydelig
dyrere) og andre grunde, overvejedes et øjeblik
at samle børnene i et fællespensionat, hvilket
dog viste sig ugørligt. Tilbage stod at opsøge
gode enkelthjem de nævnte steder og faa børnene
anbragte saa nær ved hinanden som muligt.
I Toronto var det os en skuffelse, at denne ret
store bys inddeling i skoledistrikter gjorde del
umuligt for børnene at komme i samme skole,
hvilket dog ved nærmere eftertanke har den for-
del, at de ikke kommer til at danne en dansk-
talende klike i klassen og paa legepladsen. Tan-
ken om at finde en forsvarlig dansksproget skole
maatte komplet opgives, hvorimod man maatte
fastholde, at børnene af hensyn til deres danske
sprog og forhaabentlige tilbagevendelse til Dan-
mark maatte anbringes i saa dansktalende hjem
og saa dansksindede kredse, som efter omstæn-
dighederne muligt. At deres danske sprog allige-
vel i længden vil komme til at lide under fuld-
stændig engelsk skolegang og berøringen med
det engelskfarvede dansk, der tales i store kredse
af dansk-amerikanerne, er en af de ulemper, vi
hurtigt kunde forudse, men som det vil være
umuligt at komme helt udenom.
Det er her ikke stedet til en forhastet sam-
menligning af den amerikanske og danske skole.
Selve skolebygningerne var sine steder impo-
nerende. Hvad der sprang en nyankommen
stærkest i øjnene, ogsaa ved samtale med ældre
og yngre elever, var den meget stærkt frem-
skudte plads, sporten indtog paa bekostning af
gymnastikken (gymnastiksal tit i kælderetagen).
Kundskabsmæssigt havde vi baade ifjor og siden
indtryk af, at vor hjemlige danske skole stod
fuldt paa højde med den amerikanske. Derfor
maatte vore børn alligevel af sproglige grunde
begynde med et handicap i tilegnelsen af stoffet,
løvrigt var man i et udvandrerland som Ame-
rika godt kendt med fænomenet nyankomne,
fremmedsprogede elever. Skolerne behandlede