Grønlandsposten - 16.05.1942, Blaðsíða 3

Nr. 5
G RØN LANDSPOSTEN
51
den slags meget individuelt. Nogle plejede at
lade de fremmedsprogede elever begynde i en
meget lav klasse, uanset deres forkundskaber og
dygtighed, hvorpaa man efterhaanden, som de til-
egnede sig sproget, vilde lade dem rykke hurtigt
op til deres jævnaldrende ved opflytninger midt
i skoleaaret efter et system, vi ikke kender hjem-
mefra. Andre forlangte det fremmedsprogede barn
anbragt ved ankomsten i klasse med sine jævn-
aldrende, hvor det saa maatte regne med at for-
blive længere tid, til det havde tilegnet sig sproget.
Skolen erklærede udtrykkelig, at den ikke var
pligtig at give den fremmede særskilt engelsk-
undervisning, (selv om faktisk enkelte lærere gav
lidt ekstravejledning) men giver anvisning paa
kammeraterne. »Du maa lære det paa legeplad-
sen« erklærede skoleforstanderen og sendte vor
søn ud i vrimlen. Som en anden lærer i Phila-
delphia erklærede: »De fremmede børn dukker
jo stadig op i vore skoler, tit uden nogensom-
helst forkundskaber i engelsk. Det viser sig gang
paa gang, at det er kammeraterne en æressag at
lære dem sproget.«
Det grundlag af skoleengelsk, vore børn har
heroppefra, viser sig ved første møde med sproget
mere unyttigt end siden. »De taler saa hurtigt«,
er selvfølgelig barnets første, nedslaaende ind-
tryk. I virkeligheden stiver forkundskabene barnet
stærkt af ved tilegnelsen af sproget, hvis det el-
lers samtidig kommer i gang med kammeraterne.
Børn er gode gensidige lærermestre. Og efter-
haanden som de sproglige vanskeligheder for-
svinder, er der ingen tvivl om, at børnenes gode
grundlag fra den danske skole i Grønland ogsaa
vil komme til sin ret. Det var i det hele taget en
stor glæde overalt at møde en anerkendende
forhaandsindstilling overfor den danske kultur
og den danske skole, noget der spaaede godt
for en god modtagelse af børnene.
Hvad den økonomiske side angaar, kunde
børnene i de fleste hjem anbringes i kost og
logis for en gennemsnitpris af cirka 25 (28) dol-
lar maanedligt foruden til almindelig udrustning
et aars forbrug af ca. 150 dollar. Faktisk maa
der dog under hensyn til lokale forhold og ube-
regnelige anledninger regnes med større beløb,
ligesom eventuel lægebehandling, hospital, tand-
pleje, sommerrejse og en del andet ikke er med-
regnet heri. Yderligere maatte flere af plejefor-
ældrene paa forhaand understrege udsigterne til
senere prisstigninger (krigen), som ogsaa siden
er indtruffet. Skolegangen i public schools er
vederlagsfri som i vore omtrent tilsvarende kom-
muneskoler, idet de forskellige skolemyndigheder
overalt gik ind paa at betragte børnene som
plejeforældrenes børn i den henseende. Da oven-
nævnte beløb, ogsaa eventualiteterne iberegnet,
alligevel gaar op i et niveau, som betydeligt
overgaar, hvad børnenes ophold i Danmark vilde
have kostet, fordeltes udgifterne paa 1) forældrene
2) det tidligere af Styrelsen tilstaaede tilskud i
højeste sats (se Meddelelser vedrør. Grønl. ad-
ministration side 15) samt 3) et legattilskud fra
American—Scandinavian Foundation. Der føres
konto paa Grønlandskontoret i New-York over
disse ind- og udbetalinger, ligesom der nu i som-
merens løb kan ventes nærmere bekendtgørelse
fra administrationen om reguleringen af dette
forhold og de bidrag, der efter forskellige for-
mueomstændigheder maa paalignes forældrene.
Da det, især fra Ottawa, betonedes, at der
ogsaa ønskedes et ansvarligt tilsyn med børnene
især m. h. t. »flytning eller hospitalsindlæggelse«,
er den danske præst og konsul i Toronto tilsyn
for børnene i Canada og mellemmand med Grøn-
landskontoret i den slags extraordinære tilfælde.
Denne ordning er ikke præciseret saa tydeligt
vedr. børnene saa nær New York som i Little-
Falls N-Y. og Philadelphia. Grønlandskontoret
er paa den grønlandske administrations vegne
ansvarlige for børnene. I øvrigt aftaltes og-
saa, at fru kolonibestyrer Nicolajsen ved lejlig-
hed skulde besøge børnene, og i vinter har lands-
foged Svane og frue besøgt dem.
Et særligt punkt er religionsundervisning og
konfirmation. Som bekendt er den amerikan-
ske skole konfessionsløs. Dette medfører et forø-
get ansvar for hjemmene paa dette omraade.
Den religionsundervisning, som barnet ellers vil-
de have faaet i selve den danske skole, maa i
Amerika henvises til søndagsskolen. Plejefor-
ældrene var villige til at ordne denne indmel-
delse og ansaa det for en selvfølge. De tilhørte
den dansk-amerikanske (lutherske) kirke, eller
var siden overgaaet til andre protestantiske kir-
kesamfund. Børnene maa altsaa gaa i den søn-
dagsskole, plejeforældrene i forvejen har tilknyt-
ning til. Der gøres et stort og dygtigt arbejde i