Grønlandsposten - 16.05.1942, Blaðsíða 9

Nr. 5
GRØNLANDSPOSTEN
57
Næste morgen kl. 5 mødte et større hold
jægere ved »Grønnedalshytten«, alle velbevæh-
nede, og en større klapjagt begyndte, men den
undslupne bjørn blev ikke mere set.
Nogle dage efter blev der holdt stort bjørne-
gilde paa »Ny Stok«, hvor Nanok-jægeren Hvid-
berg hængte storvildtjægernes ærestegn, der en-
gang er indstiftet af »en af de store« til den,
der skyder den første bjørn, paa brystet af Faust.
»Men næste gang,« dette er hr. Faust’s egne
ord, »saa lader jeg bjørnen gaa i fred.«
Landsfoged Svane forventes til Grønland.
Landsfoged Svane kan nu snart forventes
ud til Godthaab igen efter sit langvarige Ophold
i Amerika. Det er lykkedes at sikre den bedst
mulige Ledelse for Grønlandskontoret i New
York, idet Direktør Tage Nielsen, I. P. Laurit-
zens Repræsentant i New York, velvilligst har
overtaget at lede det fra Landsfoged Svanes
Rortrejse. Direktør Tage Nielsen er kendt i New
York som en fremstaaende dansk Forretnings-
mand, og bar lovet for Krigens Varighed at bi-
staa Grønland og gratis stille hele sin Arbejds-
kraft til Landets Disposition.
E. B.
Th. Stauning.
Over engelske Radiostationer er det med-
delt, at Statsminister Stauning den 3. Maj er af-
gaaet ved Døden. Statsminister Stauning har i
sin enestaaende Ministergerning betydet uende-
lig meget for vort Fædreland, og hans Død fal-
der paa et Tidspunkt, hvor hans Personlighed
og Autoritet har været af stor Retydning ved
Imødegaaelsen af de tyske Voldsmænds Hærgen
i Landet og maa derfor vække saa meget større
Sorg og Bekymring. For Grønland har Stau-
ning betydet mere end maaske nogen anden
Grønlands-Minister paa Grund af hans store
Kendskab til Landet og Interesse for Gerningen
heroppe. Hans Minde vil altid blive æret.
Eske Brun.
Meddelelsen om Staunings Død har ramt al-
le danske haardt. Vi følte os overbevist om, at
saa længe ban levede og var Statsminister, vilde
det være meget vanskeligt at faa indført Ideer
og politiske Systemændringer i vort Fædreland,
som er fremmede for dette. Vi var sikre paa,
at ban dannede det bedste Værn mod alt og alle,
der kunde tænke sig at føre Dånmark ind paa
en hasarderet Politiks uoverskuelige Veje. Vi
havde simpelthen Tillid til Stauning, fordi ban
besad de Egenskaber, som vi danske sætter høj-
est: Pligtfølelse, Redelighed, roligt Omdømme,
Afsky for alt, der bar med Tvang at gøre, Lune
og Livsglæde; vi havde Tillid til ham, fordi ban
saa helt igennem var en dansk Mand.
Stauning var ogsaa Minister for Grønland.
Som saadan har ban vist Grønland, som ban
selv bar kaldt »en Del af Norden«, en Interesse,
der i dansk Ministerhistorie vistnok maa beteg-
nes som enestaaende. Vi har mange Beviser
paa, at den ikke svækkedes under de sidste Aars
Begivenheder, hvor der ellers maa være blevet
stillet de største Krav til den danske Statsmini-
ster i hans nærmere Omgivelser. Ved Selvsyn
og paa anden Maade havde han erhvervet sig
et Kendskab til Grønland, der sikkert vilde have
baaret store Frugter, dersom Krigen ikke havde
afbrudt al Reformvirksomhed heroppe.
I disse faa Linier vil jeg gerne omtale eet
Punkt, som havde Staunings store Interesse: Sko-
len. Som Socialdemokrat var Stauning særlig
lydhør for det, vi med et enkelt Ord kalder Op-
lysning. Han havde selv set og erfaret den Be-
tydning, en gennemført og en i Dybde gaaende
Oplysning havde haft for det danske Folk, ja,
for en stor Del havde han været med til at skabe
samme Oplysning. Det var Staunings Tanke, at
det grønlandske Folk skulde oplyses — efter dets
Behov, dets Ønsker og dets Evner. Han var
saaledes en varm Talsmand for mere og bedre
Danskundervisning i Grønland; han var en Til-
hænger af tiere og bedre Skoler. Han ønskede
ikke blot Grønlænderne bedre og mere alsidigt
undervist i Grønland, men forsvarede varmt den
Tanke, at ogsaa grønlandske Præste- og Lærer-
emner i Danmark skulde have en bedre Uddan-
nelse end den sædvanlige.
Den grønlandske Skole har i Stauning mi-
stet een af sine varmeste Forkæmpere.
A. Euglsang-Damgaard.