Grønlandsposten - 01.09.1942, Síða 2

134
GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 12
ket- og kivfakhuse. 31 huse har mere end et
værelse (deri igen de 13 fra før), og kun 17 hu-
se har mere end en briks, eller rettere, kun 5
fangerhuse er bygget med mere end en briks.
Kun ca. 1/3 af husene kan kaldes rene, 1/3 er
nogenlunde, og 1/3 er rent ud sagt beskidte. Der-
imod maa man sige, at omtrent halvparten er
velholdte. Rene huse er ikke altid det samme
som et velholdt hus. Renligheden staar konen
for, mens det afhænger af manden, om huset
holdes vedlige. Kommer man til en boplads
og skal titte lidt paa husene, maa man ikke la-
de sig bluffe af, at husene bliver renere og re-
nere, for hvert hus man gaar ind i. »Der bli-
ver malet for præsten«, som man siger, og har læ-
gens besøg ikke betydet andet, saa blev huset i
det mindste vasket for en gangs skyld. Man gør
den erfaring, at folk bedre taaler skidt end træk,
fugtighed og kulde i deres huse. Ca. 50 huse
er saa elendige og beskidte, at de burde bort-
ryddes fra jordens overflade.
22 huse opvarmes med kakkelovn foruden
de sædvanlige spæklamper, 173 har et komfur,
19 huse har begge dele, mens 46 alene opvar-
mes med spæk. Af disse 46 ligger de 17 nord
for Kravlshavn, hvorfor de ikke rigtig tæller
med, men for de 28’ vedkommende maa det ses
som et fattigdomstegn, idet kun de nord for
Kravlshavn boende, tvunget af bopladsbestem-
melser, har maattet indrømme spæklampen sin
ret som det eneste fornuftige i et fangerhus.
Kun 32 huse ejer en spyttebakke, og meget faa
har kopper til alle familiemedlemmer, endsige
tallerkener eller fade.
Refolkningstætheden pr. hus forholder sig
som følger:
huse 7 22 38 36 39 44 29 24 8 4 4 4 1
beboere 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 15
Det giver et gennemsnit paa 5,3 pr. hus,
men tager man de mange huse med for mange
mennesker i, sættende maksimum til 6 pr. mid-
delstort hus (ca. 2 m3 pr. næse) udgør det ca.
75 huse, der altsaa maa betragtes som overbe-
folkede.
Der findes i distriktet ca. 1400—1500 hunde,
d. v. s. 1 hund pro persona. Til sammenligning
kan nævnes, at i Thule distriktet er der 280
mennesker med ca. 800 hunde, eller 3 pro per-
sona. Hundenes kvalitet stiger jævnt fra syd
til nord, ligeledes antallet pro persona. 38 hus-
stande er uden hunde, 33 har fra 1 til 3 hunde,
dels som skindproducenter, dels som ynkelige
rester af tidligere spand. Sættes minimum for
et spand til 4, findes i distriktet ca. 210 spand
eller:
antal spand 21 37 30 32 23 27 37
bestaaende af 4 5 6 7 8 9 10 hunde el. flere.
Upernavik-befolkningen nomadiserer stadig
en del. Enkelte er helnomader og flytter med
aars mellemrum helt til nye bopladser, mange
er halvnomader med faste vinterhuse og rejser
blot om foraaret og sommeren til teltpladser el-
ler sæsonfangstpladser. Af saadanne findes mig
bekendt 13 (men sikkert mange flere.) Vinter-
husene findes foruden paa 7 koloni- og udste-
der fordelt paa 17 faste bopladser. Som det her-
af vil forstaas, kan det sommetider knibe at
finde folk.
Hvorfor jeg har taget hundene med i min
statistik har været en gaade for befolkningen,
men det er nu saadan, at folk er ofte som de-
res hunde, og hundeholdet giver ofte det rigtige
indtryk af en fangers duelighed og økonomi.
Typisk er de smaa, elendige køtere paa de sto-
re udsteder og ved selve kolonien, svarende til
den ofte almindelige misfangst og fattigdom,
mens de store spand med silkeglinsende pels og
halerne i vejret først og fremmest træffes i
norddistriktet, hvor kødgryderne ikke sættes til
side, naar der kommer fremmedfolk til huse.
Hvad angaar klædedragt, saa forholder den
sig som hundeholdet: Elendigheden er størst i
Sdr. Upernavik, saa Prøven for derefter langsomt
at forbedres nordefter. I Sdr. Upernavik saa jeg
for nylig en dreng paa 10 aar komplet uden tøj.
Han var ude, naar det var solskin, og tøjløse
mindreaarige er ingen usædvanlighed. Uper-
navik er et mandfqlkeland, siger upernavikerne
selv, og det gælder i hvert fald med hensyn til
tøjet. Mændene er gennemgaaende langt bedre
klædt end kvinderne. Jeg har ikke set en
amaut i hele dette sælskindsproducerende di-
strikt. Kvinderne har ikke tøj til slæderejse, ja,
bortset fra koloniens evindeligt »lejede« er det
faktisk en sjældenhed at se kvinder færdes ude.
Kun paa de smaa bopladser følger hun endnu
mændene om sommeren til teltpladserne. Man