Grønlandsposten - 01.09.1942, Qupperneq 10

Grønlandsposten - 01.09.1942, Qupperneq 10
142 GRØNLANDSPOSTEN Nr. 12 Danmark gør modstand. (Artikel af Sten Gudme, fortsat.) Oppositionen mod regeringens politik har givet sig voldsomme udslag, men ikke voldsom- me nok. Ingen følelige resultater efterfulgte stu- denternes demonstrationer, da udenrigsminister Scavenius sidste november rejste til Berlin for at underskrive Anti-Comintern Pagten. Ikke desto mindre er det ikke uden betydning, at tusinder og atter tusinder af mennesker drister sig til at protestere offentligt i gaderne mod det frem medherredømme, som prøver at paatvinge os dets politik. Da Scavenius vendte tilbage fra Berlin, vovede ban ikke at møde sine lands- mænd. I stedet for at komme ind til hoved- jernbanegaarden i København, ankom ban til hovedstaden i en automobil ad afsides biveje. Kritik mod samlingsregeringen er kommet til orde i alle partiers aviser saavel som folke- tinget. Den er især blevet rettet mod udenrigs- minister Scavenius og trafikminister Gunnar Lar- sen, den tidligere chef for F. L. Smidth & Co. Det er et spørgsmaal, om det for tiden ik- ke udelukkende er kongens person, der holder sammen paa regeringen, skønt han i sandhed ikke er i sympati med den. Men hverken ag- telse for kongen eller frygt for en nazistisk eller halvnazistisk regering, der sandsynligvis vil blive følgen, hvis Scavenius faar lov til at gaa, kan i længden afholde folk fra at indtage en aggressiv holdning overfor udenrigsministeren og den nye tyskvenlige kurs, som han har paatvunget sam- lingsregeringen. Det er tvivlsomt, om Scavenius vil kunne overleve indførelsen af antijødisk lov- givning i Danmark, hvilket den tyske udenrigs- minister i Wilhelmstrasse proklamerede over den danske radio som en naturlig følge af under- tegnelsen af Anti-Comintern Pagten. Imidlertid haaber folket stadigt paa, at kongen en skønne dag vil erklære, at grænsen for underkastelse er naaet. Der har været delte meninger om, hvorvidt den mand, der har hovedansvaret for den poli- tiske kurs i Danmark under okkupationen, skal kaldes en Quisling eller en Laval. Men det er kun en strid om ord. Vi kan akkurat lige saa godt nævne ham ved hans eget navn — Scave- nius. Dette navn vil ogsaa gaa over i historien som navnet paa den mand, der forraadte sit eget folks interesser under Europas frihedskrig. Imidlertid kunde udenrigsministeren ikke have gennemtvunget sin politik uden støtte i rege- ringen af statsminister Stauning og trafikmini- ster Gunnar Larsen, maaske ogsaa fra andre. Statsminister Stauning er nu en gammel mand, der synes at have tabt sin bedste styrke og har i hvert fald tabt de yngre arbejderes tillid. Gun- nar Larsen repræsenterer en lille, men ret be- tydningsfuld gruppe af forretningsmænd, der er interesseret i et intimt samarbejde med Tysk- land baade under og efter krigen. I adskillige tilfælde har han været Erik Scavenius’s eneste støtte i regeringen; og i sin virksomhed baade som administrator og taler har han været Tysk- land en energisk talsmand. Var det rigtigt af Danmark ikke at gaa i krig den 9. april 1940? Det danske folk har skarpt delte meninger om dette spørgsmaal. Der var nogle, der spyttede efter den danske soldat i dagene umiddelbart efter den 9. april. Det var baade simpelt og uretfærdigt; thi hærens hold- ning var hævet over enhver smaalig kritik. Hver enkelt lige fra den kommanderende general til den yngste rekrut var ivrig efter at kæmpe. Folks almindelige anskuelser følger ikke partili- nier. Der er konservative grupper, som tidlige- re altid krævede gjort det yderste for landets forsvar, men som nu aabent indrømmer, at det vilde have været taabeligt al yde modstand. Paa den anden side er der socialdemokrater og ra- dikale, som føler sig forraadt, fordi der ikke blev krig. I virkeligheden er der, især mellem de yngre socialdemokrater, foregaaet en menings- ændring, der næsten er vokset til en lavine, til gunst for oparbejdelse af forsvaret. Men det var for sent. Det er imidlertid en indikator for, at Danmark, naar først krigen er forbi, vil indtage en betydelig ændret holdning overfor forsvars- problemet. Hvis man spørger om, hvad en væbnet modstand vilde have ført til, kan vi kun svare, at den maaske kunde have sinket tyskerne en dag eller to, sikkert ikke mere, og saaledes have advaret Norge. De allieredes generalstab maa kunne afgøre med sig selv, om en saadan for- sinkelse af 24 eller 48 timer kunde have ændret krigens forløb. I hvert fald er det sikkert, at re-

x

Grønlandsposten

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Grønlandsposten
https://timarit.is/publication/7

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.