Grønlandsposten - 01.09.1942, Qupperneq 11

Grønlandsposten - 01.09.1942, Qupperneq 11
Nr. 12 GRØNLANDSPOSTEN 143 sullatet i Danmark ikke var blevet anderledes, maaske i Norge, men mange tvivler dog paa, om selv dette vilde have været tilfældet. Alligevel ønsker omkring halvdelen af Dan- marks befolkning, at der havde været væbnet modstand, selv om en saadan kun vilde have haft symbolsk betydning. De ønskede at vise, at Dan- mark var villig til at yde ofre. Men vi maa ikke glemme, at vor neutralitetspolitik fra krigens begyndelse indtil den 9. april ikke var uden ofre. I hele denne periode af krigen fortsatte vi med at sende forsyninger til det blokerede England, hvorved vi mistede 433 sømænd og 69 danske skibe. Dette offer bør ikke glemmes paa regn- skabets dag. Vi fortsatte med at sejle paa Eng- land, selv efter at Tyskland havde erklæret, at det var en leg med døden. I det lange løb vil bele landet komme til at betale for den fritagelse for forpligtelser, som det har nydt under Hitlers »beskyttelse«. De 2 milliarder kroner, som Tyskland skyldte Dan- mark ved udgangen af 1941, vil naturligvis al- drig blive betalt. Hvis Tyskland skulde vinde krigen, hvad Gud forbyde, vil Danmark simpelt- hen blive tvunget til at afskrive de 2 milliarder som udgifter i forbindelse med beskyttelsen. Det vil ingen kunne tvivle om. Hvis Tyskland taber, vil Danmark aldrig faa saa meget som en rød øre ud af et fallit Tyskland. Det er især de danske arbejdere, der beta- ler for den tyske okkupation. Dette kan belyses ved nøgne tal. Danmark har omkring en halv million arbejdere, og gennem den sidste vinter var omkring 200.000 af dem arbejdsløse; 50.000 var blevet tvunget til at tage arbejde i Tyskland eller Norge; 100.000 arbejdede med formindsket arbejdstid, ofte kun et par dage om ugen, hvil- ket gav dem en mindre indtægt end arbejdsløs- hedsunderstøttelsen vilde have givet dem i nor- male tider. Tilbage af den halve million arbej- dere er da 150.000, men et kejtet lønsystem har allerede reduceret deres levestandard med 25 til 40 procent. Arbejdernes rationeringskort kan købes paa det saakaldte sorte marked. De har ikke selv penge nok til at kunne gøre brug af dem. Men ogsaa de faguddannede klasser og tjenestemandsstanden saavel som købmændene faar okkupationens byrde at føle. Under den usædvanlig kolde vinter 1940—41 var der tusin- der af familier i by og paa land, som gav af- kald paa deres boliger vinteren igennem for at tlvtte sammen med deres venner for paa den- ne maade at spare varmeudgifterne. De havde rationeringsmærker, men ingen penge til at købe kul for. Landmændene fik i begyndelsen fabel- agtige priser for deres produkter, der eksporte- redes til Tyskland, men det var den danske na- tionalbank, som betalte regningerne, og land- mændene vidste meget godt, at deres papirspen- ge blev opslugt af inflation, mens deres forraad og lader blev tømt. De ved, det vil tage ti eller femten aar efter krigen, før de igen kan bringe deres forraad og besætninger op paa højde med førkrigstidens. De fleste mennesker i Danmark er stadig i stand til at faa føde og klæder, bedre end i Tyskland, men daapligere end i England. Van- skeligheden er den, at varehusene i Danmark tømmes uden at fyldes igen. Folk lever af deres kapital og forbruger de oplagrede forraad. Den sidste vinter har medført knaphed paa mælk, smør og kød og er uden tvivl den strengeste, folk med smaa indkomster har kendt gennem generationer. Mon Danmark skal stilles ansigt til ansigt med hungersnøden indenfor landets egne græn- ser, før det vaagner helt? Ønsker vi, der befinder os udenfor Danmark, at se vort land lide Nor- ges ulykker, Frankrigs rædsler eller Yugoslaviens terror? Bestemt ikke. Danskerne udenfor Dan- mark, enten de er i London, i sikkerhed for Hitlers bomber — en sikkerhed, som i sandhed er dyrt købt — eller som tjener en overlegen militærmagt, veludrustet og sammen med mil- lioner af brave kammerater fra alle nationer, eller som sejler paa skibe, der er beskyttet af de stærke engelske og amerikanske flaader — de har ingen ret til at paabyde revolter og gueril- lakrig i Danmark. Kampen er for ulige og vil ikke føre til noget. Den vil blive slaaet ned lige saa hurtig eller endnu hurtigere, som tilfæl- det vilde have været den 9. april 1940. Men det, som danskerne udenfor Danmark har ret til at kræve af deres landsmænd hjem- me, er, at de viser trods, ikke giver efter og ikke modstandsløs lader sig selv blive fejet i afgrun- den. De maa vise, at de ikke er mindre tapre, mindre trofaste eller har mindre offervilje end

x

Grønlandsposten

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Grønlandsposten
https://timarit.is/publication/7

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.