Grønlandsposten - 01.09.1942, Blaðsíða 12

Grønlandsposten - 01.09.1942, Blaðsíða 12
144 GRØNLANDSPOSTEN Nr. 12 alle andre nationer, som i dag kæmper for deres liv og frihed. Regeringen Stauning har nu siddet ved mag- ten i 12 Aar. I de sidste halvandet aar under navn af samlingsregering for hele folket. Hvor- ledes kan England og Amerika og deres alliere- de tro andet, end at denne regering stadig ikke giver udtryk for andet end Danmarks nationale vilje? Stauning og Scavenius udgør en tro kopi af Petain’s Vichy-regering og burde afsættes. Det vilde være bedre at have en tysk rigskom- missær. Saa vilde verden i hvert fald vide, at hvis Danmark giver efter for Tyskland, er det under tvang. Men vi maa lade dem derhjemme forstaa, at vi følger deres kamp med sympati. De maa ikke have følelsen af, som de har det i øjeblik- ket, at verden ikke skænker dem nogen op- mærksomhed, og at de sammenlignet med andre lande ikke tillægges nogen betydning. Deres bi- drag er ikke ringe, og vi maa lade dem forstaa, at vi paaskønner det. .leg tror, vi alle ønsker, at endnu tiere dan- ske vilde komme til England som frivillige. Vi har brug for dem, og de bør vide, at vi har det. Mens jeg endnu var i Danmark, var der mange, som var rede til at give afkald paa alt for at kunne krydse Nordsøen, men de vidste blot ikke, om der var brug for dem nogen steder, eller om de maaske vilde blive interneret. Og dog var der hundreder, maaske tusinder, som selv ønskede at være i England. Indtil nu har man i Danmark ventet paa opmuntring fra Eng- land og fra danske i England og Amerika, mens danske i udlandet maaske har syntes, at udvik- lingen hjemme gik for langsomt. Men heldigvis er der i de sidste faa maa- neder sket en forandring baade hjemme og ude. Siden jeg forlod Danmark sidste sommer, er der sket store ting. I de dage, hvor Anti-Comin- tern Pagten blev underskrevet, viste man i Dan- mark, at man ikke veg tilbage for demonstra- tioner og optøjer. Og vi har set, hvorledes man ikke lod sig føre bag lyset af Hitlers manøvrer i Finland, skønt dette var en meget vanskelig prøve. Vi, som befinder os udenfor Danmark, har ingen grund til at tvivle paa deres vilje og mod. Samtidig har danskerne hjemme ogsaa mod- taget den støtte, de søgte fra England og Ame- rika. Minister Kauffmanns skridt vedrørende Grønland blev foretaget, mens jeg endnu var i Danmark. .leg ved, hvilken opmuntring det var for folket der. Ydermere blev ogsaa den dan- ske minister i London, grev Reventlow’s brud med regeringen modtaget med begejstring. Man vidste hjemme, at 4.000 danske sømænd ydede deres tapre og nyttige bidrag til de allieredes sag. Man vidste, der var danske frivillige i Eng- lands hær og luftstyrke. Og man vidste, at Grøn- land var blevet demokratiernes faste støttepunkt langs livsaaren over Atlanterhavet. Men man savnede stadigt en central enhed, som officielt kunde varetage danskernes interesser i forbin- delse med de allierede. Denne er nu en kends- gerning. Den moralske betydning af grev Re- ventlow’s skridt kan bedst bedømmes ud fra den kendsgerning, at den danske regering indtil nu, hvor dette skrives, ikke har vovet at meddele den danske offentlighed om Reventlow’s brud med regeringen i København, nu en maaned efter — eller om hans afskedigelse. Og dernæst er der sket en opmuntrende be- givenhed mere. Indtil den 27. december 1941 havde Danmark kun 2 ord, der var blevet frem- sat i det engelske underhus, som kunde styrke dets haab paa fremtiden. De blev udtalt, da et medlem forespurgte, om Danmarks befrielse var indbefattet i det engelske krigsmaal, og under- statssekretær Rutler sagde: »Yes, sir!« Men den 27. december tog minister Kauffmann del i den første allierede konference i De Forenede Stater. Mon Danmark da ikke tør haabe paa, at dette er det første skridt henimod en virkelig anerkendelse af Danmark som en allieret. Tiden er inde, hvor vi igen kan sige om vort gamle danske flag, Dannebrog, som det blev sagt i 1219 under slaget ved Lundanæs: »Løft det højt, jo højere det løftes, des nærmere er sejren.« Abonnement tegnes paa kolonikontorerne og løber, til det atter opsiges. Pris 20 øre pr. eksemplar. Annoncer 25 øre pr. linie. Redaktion og adresse: »Grønlandsposten«, Godthaab. Ansvarshavende redaktør: Magister Chr. Vibe. Godthaab — Sydgrønlands Bogtrykkeri. 222 Ste-sfeifelfoteket

x

Grønlandsposten

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Grønlandsposten
https://timarit.is/publication/7

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.